Sundhedsstyrelsen køber to millioner jodtabletter – det har »intet« med krigen at gøre

Sundhedsstyrelsen køber to millioner jodtabletter i tilfælde af en nuklear ulykke i Danmarks nærområde. Og selvom timingen virker påfaldende, understreger myndighederne, at indkøbet ikke har noget at gøre med krigen i Ukraine.

 
En del af det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja brød fredag den 4. marts i brand, fordi det blev angrebet af russiske styrker. Video: Ritzau/Scanpix. Redigering: Emma Märtens Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I starten af marts henvendte borgere sig til Sundhedsstyrelsen. Burde man anskaffe jodtabletter, hvis krigen i Ukraine resulterer i et radioaktivt udslip, spurgte de.

Myndighederne svarede nej, men mandag meldte de ud, at de ville opruste deres lager af netop disse tabletter ved at købe to millioner af dem.

Det skete efter anbefaling fra Beredskabsstyrelsen og WHOs anbefalinger om brug af jodtabletter til risikogrupper, hvorfor Sundhedsministeriet har godkendt indkøbet.

»Forløbet med covid-19 i de seneste to år har vist os, at det er vigtigt at være godt forberedt. Krigen i Ukraine har vist os, at verden er uforudsigelig,« stod der i pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Det var ifølge dem den overordnede grund til, at de »revurderede« rammerne for Danmarks jodberedskab, der altså »skal kunne bruges i tilfælde af et nukleart uheld i vores nærområde«.

Undrede ekspert

Selve indkøbet undrede seniorforsker emeritus ved DTU Miljø, Sven Poul Nielsen, der mandag påpegede over for Berlingske, at han havde svært ved at se en oplagt og god grund til det.

»Der er jo ikke rigtig sket andet end krigshandlingerne i Ukraine, siden de sidst meldte noget ud,« sagde han og tilføjede:

»Men risikoen for, at Danmark vil blive påvirket, hvis der skulle ske et nukleart uheld i Ukraine, er minimal.«

Sven Poul Nielsen gjorde opmærksom på, at denne type jodtabletter er meget kraftigere end dem, man kan købe i håndkøb.

»Det her er ikke almindelige jodtabletter. Der er over 600 gange mere jod i den her type tabletter, end de almindelige,« sagde han.

Sundhedsstyrelsen: Har intet med krigen at gøre

Og selvom krigen i Ukraine angiveligt har vist os, at »verden er uforudsigelig«, understreger Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til Berlingske, at indkøbet af to millioner jodtabletter er irrelevant i forhold til Ukraine.

»Anbefalingen har intet med situationen i Ukraine at gøre. Jodtabletterne skal bruges i tilfælde af, at der sker et atomuheld i Danmarks nærområde,« lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der ikke har haft mulighed for at stille op til et interview på grund af påskeferie. De påpeger dog, hvilke slags atomuheld, der kunne være tale om.

»De scenarier, der blandt andet tænkes på, er ulykker på nukleare anlæg i eksempelvis Sverige og Tyskland eller en ulykke i et nukleart dreven isbryder eller atomubåd i dansk farvand eller tæt på,« skriver de.

Forventningen er, at tabletterne kan være relevante, hvis der er 100 kilometer fra Danmark til et ulykkessted – og måske mere.

»De seneste prognoser og konsekvensberegninger viser, at jodtabletter måske kan være relevante i afstande, der overstiger 100 kilometer. Det kan i helt særlige tilfælde være op til 200 kilometer,« skriver Sundhedsstyrelsen.

Flere danskere kan måske få behov for tabletter

Helt konkret var det som følge af Beredskabsstyrelsens seneste prognoser og konsekvensberegninger for risikoen for en nuklear hændelse i Danmarks nærområde, at indkøbet blev anbefalet.

»Beregningerne viser, at der i særligt alvorlige tilfælde og vejrtyper kan forekommer spredning af radioaktive stoffer, der gør, at jodtabletter måske kan være relevante i større afstande end hidtil antaget,« oplyser Sundhedsstyrelsen på e-mail.

»Det betyder at flere danskere måske kan få behov for jodtabletter,« skriver de.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes et dansk lager på to millioner jodtabletter at kunne dække risikogruppen bestående af børn og unge op til og med 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale op til og med 40 år, og  gravide og ammende.

Jodtabletter i stabil form vil ifølge Sundhedsstyrelsen beskytte mod at optage radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen og en potentiel senere forhøjet risiko for udvikling af skjoldbruskkirtelkræft.

Jodtabletter har kun en effekt ved indånding af radioaktivt jod og skal derfor ikke anvendes, hvis et udslip ikke indeholder jod.

For personer over 40 år ser man ingen beskyttende effekt ved at indtage jodtabletter.

Der er netop indgået kontrakter med danske produktionsapoteker om levering af den første del af jodtabletterne, der bliver leveret inden for de næste to-tre måneder, fremgik det af pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.