Sundhedsstyrelsen afviser genvej til hurtigere vaccineudrulning. Professor kalder dens argument »ikke korrekt«

Vaccinerne mod covid-19 kunne i princippet udnyttes mere effektivt, hvis sundhedsmyndighederne nøjedes med at give ét stik til tidligere smittede. Det mener en virologiprofessor. Men sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er videnskabeligt belæg for at ændre på den eksisterende anbefaling om to stik. Ny forskning indikerer ellers, at tidligere smittede med antistoffer i kroppen får cirka ligeså god beskyttelse med ét stik, som andre gør af to stik.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen, Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Noget tyder på, at man kunne udbrede vaccinerne hurtigere til flere danskere, hvis myndighederne rettede ind efter nyeste forskning.

Når tidligere covid-19-smittede danskere skal vaccineres, er det i dag sådan ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at de får to stik.

Flere hundrede tusinde danskere har været smittet med coronavirus og har dannet antistoffer, og anbefalingen er, at de venter en måned med at blive vaccineret efter overstået infektion, men ellers bliver der i vaccineudrulningen ikke taget højde for, om folk tidligere har været smittet eller ej, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Men ny forskning tyder på, at man kunne nøjes med at give ét stik til tidligere smittede. Dermed ville man i princippet kunne bruge de overskydende vaccinedoser til at udbrede vaccinen hurtigere til flere danskere.

»Nye data viser, at tidligere smittede får cirka samme immunstatus efter første stik, som andre får efter andet, så en mindre radikal og dokumenteret strategi kunne være at kun give et stik til denne gruppe, i hvert fald i første omgang. Dette ville strække vaccinedoserne længere,« siger professor og virolog ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

»Principielt set må det betyde, at vi kan gå hurtigere frem med vaccineudrulningen,« siger han.

Som belæg for sin påstand henviser han til to studier publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Science i april.

Berlingske har spurgt Sundhedsstyrelsen om årsagen til, at den nuværende anbefaling lyder på to stik til tidligere smittede, selvom de har antistoffer allerede. Eller i hvert fald mange af dem har.

»Det anbefaler vi, fordi vi på nuværende tidspunkt ikke har videnskabeligt belæg for at anbefale, at tidligere smittede kun vaccineres med én dosis vaccine,« skriver styrelsen i en e-mail til Berlingske.

Dét svar undrer professor Allan Randrup Thomsen. For han mener, at studierne netop udgør et videnskabeligt belæg.

»De studier, jeg forholder mig til, er fra højt respekterede tidsskrifter, Nature og Science. Så jeg har svært ved at forstå Sundhedsstyrelsens svar. Når vi står i denne her situation, hvor vi gerne vil have flere vacciner i brug, så synes jeg, at argumentet om, at der er ikke skulle være videnskabelig evidens, er dårligt. Det er efter min opfattelse ikke korrekt,« siger han og fortsætter:

»De to studier når i princippet til samme konklusion, nemlig at tidligere smittede får god beskyttelse ved ét stik. Det ene studie sammenligner på antistofniveauerne, og det andet kigger mere bredt på at neutralisere variantvirus, og her ser det også ud til, at det er en fordel at have været vaccineret før, idet man tilsyneladende får en bredere immunrespons, så man som tidligere smittet er bedre beskyttet mod varianterne,« siger Randrup.

Han mener ikke, at man ville løbe nogen risiko ved at nøjes med at give et stik til tidligere smittede. Den foreslåede alternative strategi skal ikke nødvendigvis indebære, at de tidligere inficerede aldrig nogensinde får stik nummer to, men de kan vente i mindst 12 uger, hvor Danmark muligvis ikke lider af samme knaphed på vacciner.

»Så kan man vende tilbage om nogle måneder og give de tidligere smittede det andet stik, hvis man skønner, at det er nødvendigt. Der kommer jo flere og flere vaccinedoser hele tiden,« siger han.

Små, men »solide« studier

Mellem 325.000 og 375.000 danskere over 12 år har dannet antistoffer, viste en national undersøgelse fra Statens Serum Institut baseret på data frem til slutningen af marts. Og det er altså en del af dem, hvor ét stik ser ud til at være tilstrækkeligt.

Nogle af de tidligere smittede er givetvis allerede vaccineret med andet stik. Omvendt er antallet af tidligere smittede vokset siden marts. Men hvis man i et forsigtigt regnestykke kalkulerer med, at der bruges 50.000 vaccinedoser om dagen, så ville man i bedste fald kunne have indhentet en uges tid i vaccinationskalenderen eller noget i den dur.

Randrup medgiver, at der kan være logistiske årsager til, at myndighederne ikke bare lige kan gennemføre sådan en plan. Det vil logisk set kræve, at man ved hvert stik tjekker, om personen har været tidligere smittet.

Men Sundhedsstyrelsens argument for ikke at nøjes med et enkelt stik til tidligere inficerede, handler altså ikke om logistik, men om manglende videnskabeligt belæg.

Sundhedsstyrelsen har ikke aktuelt planer om at ændre på anbefalingen.

»Vi ved, at det immunrespons, man udvikler ved infektion med ny coronavirus kan variere fra person til person. Vi har ikke gode data for, hvor godt man er dækket mod ny infektion, hvis tidligere smittede kun får et enkelt stik af en COVID-19 vaccine. Vi ved heller ikke, om eller i hvor høj grad immunresponset efter denne ene dosis også ville være forskelligt fra person til person, eller hvor lang tid immuniteten ville vare,« lyder det videre i Sundhedsstyrelsens skriftlige svar.

Berlingske har sendt de to forskningsartikler til Sundhedsstyrelsen og spurgt, hvorfor de ikke betragtes som videnskabeligt belæg. Styrelsen har sendt følgende skriftlige svar:

»Sundhedsstyrelsen ser grundigt på den tilgængelige viden, når vi opdaterer vores anbefalinger. Vi bygger anbefalingerne på den samlede mængde viden, og dermed på de samlede studier, der er på området. Vi ser på disse studier igen i forbindelse med opdateringen af anbefalingerne.«

Det ene studie, som Randrup henviser til, har undersøgt immuniteten hos 1.090 personer blandt sundhedspersonale i Californien, herunder grupper af tidligere smittede der har modtaget et og to stik. Dog indgår kun 78 tidligere smittede personer i studiet.

Er det ikke rigtigt, at det er små studier?

»Det er klart, at det er begrænsede studier. På den anden side er det sådan, at når man som forsker får en artikel i Nature eller Science, så gennemgår den en meget grundig fagfællebedømmelse, så forskere har nikket til, at det er solide studier. På trods af små tal synes jeg, at de er meget overbevisende,« siger Allan Randrup Thomsen.

Professoren hæfter sig også ved, at de undersøgte personer i studierne ikke efter hans vurdering reagerer voldsomt forskelligt, selvom styrelsen indikerer, at den ikke ved, om immunresponset vil være meget forskelligt fra person til person.

»De ligger tæt i klynger i hver gruppe, når det kommer til den målte immunitet, så jeg synes ikke, at der er stor forskel på, hvordan personerne reagerer,« siger Randrup.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at Norge og Tyskland anbefaler ét stik til tidligere smittede modsat USA, Canada, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme samt en række europæiske lande.