Stress rammer oftest efter sommerferien – her er forklaringen

PFA oplever en markant stigning af stressrelaterede henvendelser i månederne efter sommerferien. Psykolog og forsker Malene Friis Andersen ser det som et udtryk for, at de stressramte op til ferien klemmer balderne sammen og tror på håbet om, at alt bliver bedre efter ferien.

Markant flere danskere henvender sig til deres sundhedsforsikring med stress, efter at sommerferien er forbi, end på noget andet tidspunkt, oplever PFA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Med solcreme på kroppen, bøllehatten på hovedet og vaffelisen i hånden er du klar.

Klar til endelig at slappe af efter et helt års strabadser på jobbet. I liggestolen under parasollen spiser du din smeltende is til lyden af ungernes leg, mågernes skrig og bølgernes brusen.

Aaah. Endelig sommer.

Tiden, hvor dit største og eneste problem er alt det sand, du senere på dagen vil finde på alle overflader i sommerhuset.

Eller hvad?

Noget tyder på, at sommerferie ikke er så afslappende endda. I hvert fald oplever pensionsselskabet PFA en markant stigning i henvendelser om stress fra deres 1,3 millioner kunder i månederne efter sommeren.

Helt konkret var der 29 procent flere, der henvendte sig til deres sundhedsforsikring med stress i september, oktober og november sidste år end i årets resterende måneder. Det er en tendens, PFA har oplevet de seneste fem år.

»Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er efter sommerferien, at stressen rammer. Det har ført til, at vi i efterårsmånederne har ekstra bemanding, så vi sikrer, at der er nok på arbejde til at tage imod henvendelserne,« fortæller Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed i PFA.

Du skal slappe af

Rikke Bay Haaber vurderer, at tendensen kan have mange forklaringer.

Måske er man ikke god nok til at slappe af, når man endelig har ferie, og derfor får man ikke ladet batterierne ordentligt op til den mørke tid. Måske har man efterladt en stor bunke arbejde, før man tog på ferie, som man ikke kan få ud af hovedet.

Eller måske har man ikke fået forventningsafstemt med sin leder, og man derfor ligger på stranden med den bærbare computer på den bare mave og tjekker e-mail i stedet for at spille strandtennis med ungerne.

»Det er en udfordring, hvis vi ikke får restitueret ordentligt i løbet af den lange ferie, vi har, for så bliver det et langt og hårdt år at komme igennem,« siger hun.

Malene Friis Andersen, psykolog og forsker

»Op til sommerferien klemmer de stressramte balderne sammen og lever på håbet.«


Men det er ikke sikkert, at stressen kan undgås, selv om man får slappet godt og grundigt af i de tre ferieuger. For hvis man er alvorligt ramt af stress, skal der mere end en sommerferie til at fikse udfordringerne.

En anden mulig forklaring er, at de stressramte danskere lever med håbet om, at alt vil blive bedre på den anden side af sommerferien, for blot at indse, at det ikke var tilfældet.

Det er den teori, som Malene Friis Andersen, autoriseret psykolog og forsker i stress og ledelse, tror på.

Du vil ramme en mur

Hun fortæller, at mange stressramte oplever alvorlige symptomer såsom søvnbesvær, hjerteflimmer og problemer med hukommelsen – nogle i en sådan grad, at de glemmer, hvor de er på vej hen, når de kører på motorvejen. Men samtidig er mange gode til at negligere symptomerne, fordi de ikke kan overskue konsekvensen af at handle på dem.

»Op til sommerferien klemmer de balderne sammen og lever på håbet. De skal bare lige holde sig kørende indtil ferien. Men håbet får dem til at køre ud over deres egen grænse, og når de kommer tilbage på arbejdet, er stresssymptomerne ikke forsvundet, fordi de er for alvorlige til, at en sommerferie kan kurere dem,« siger Malene Friis Andersen.

Derfor kontakter de deres sundhedsforsikring i månederne efter sommeren, mener hun:

»Hvis du ikke har ændret på de rammer og betingelser, du havde før sommerferien, risikerer du at ramme virkeligheden som en mur, når du starter op igen. Og på det tidspunkt kan det være svært at blive ved med at tro på håbet om, at det bliver bedre lige rundt om det næste hjørne.«