Stor undersøgelse: Singlelivet er dødsensfarligt

Ifølge en stor dansk undersøgelse har mænd, der bor alene, en 36 pct. forøget risiko for at dø af en hjertesygdom. Dermed er singlelivet en stærk risikofaktor og bør betragtes som en helbredsrisiko på linje med bl.a. tobak, alkohol og usund mad, lyder kravet fra flere sider.

Ifølge en ny dansk undersøgelse har mænd, der bor alene, en 36 pct. forøget risiko for at dø af en hjertesygdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Sørg for at finde en samlever. Eller flyt sammen med andre i et kollektiv eller andre boformer, hvor der er mennesker omkring én, man kan omgås og være sammen med.

Undgå for alt i verden at flytte ind i en toværelses lejlighed i et højhus, hvor du bor helt alene og kun møder mennesker, når du passerer dem på trapperne.

For gør du det, kan det koste dig livet.

Dét er budskabet i en ny opsigtsvækkende dansk undersøgelse, der dokumenterer, at der er en massivt øget risiko for at dø af en hjertesygdom eller andre alvorlige sygdomme, hvis man bor alene.

Det gør et hastigt voksende antal danskere, og faktisk er risikoen for en tidlig død så stor, at der fra flere sider presses på for at få flyttet ensomhed højere op på den sundhedspolitiske dagsorden og betragte singlelivet som en helbredsrisiko på linje med rygning, alkohol og andre problemer, der indgår i de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

»Vi må begynde at se på ensomhed som en særskilt risikofaktor, som ødelægger folks livskvalitet og øger dødeligheden. Derfor skal det ind i de nationale og lokale sundhedspolitikker i langt større udstrækning, end det er tilfældet i dag,« siger forebyggelseschef i Hjerteforeningen, Morten Ørsted-Rasmussen.

Ifølge undersøgelsen har mænd, der bor alene, en 36 pct. forøget risiko for at dø af en hjertesygdom.

I studiet, der publiceres i »European Heart Journal - Quality of Care and Cardiovascular Outcomes«, har de danske forskere fulgt 3.300 mænd i København fra midten af 1980erne og 32 år frem for at se på sammenhængen mellem at bo alene og risikoen for hjertedød.

I undersøgelsen er der taget højde for en lang række biologiske, livsstilsmæssige og miljømæssige faktorer, herunder rygning, blodtryk, diabetes, motion, kolesteroltal, hvilepuls, humør, bolig etc.

»Alligevel slår det ud, at de, der bor alene, har en betydeligt større risiko for at dø af hjertesygdom end dem, der bor sammen med nogen. Det er farligt for langt de fleste at være alene. Det er et meget stærkt signal,« siger læge og hjerteforsker Magnus T. Jensen, hovedforfatteren på undersøgelsen, der har modtaget støtte fra Hjerteforeningen.

Klar social faktor

Påfaldende er det dog også, at der er en klar social faktor. Hvis man er i den højeste socialgruppe, det vil sige universitetsuddannede og folk i chefstillinger, var man ikke i forhøjet risiko ved at bo alene - i modsætning til de øvrige tre socialgrupper i undersøgelsen, hvor der kunne konstateres en tiltagende øget risiko.

»Det kan være, at personer i den øverste socialgruppe har et andet netværk og socialt er mere ressourcestærke. Der er en meget klar ulighed i sundhed hér,« siger Magnus T. Jensen.

Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor andelen af borgere, der bor alene, stiger markant over store dele af verden.

I USA er det vokset fra 7,7 pct. i 1940 til 25,8 pct. i 2000. I Storbritannien er andelen af borgere mellem 50 og 64 år, der bor alene, vokset fra 6,1 pct. i 2002 til 12,9 i 2017.

En høj forekomst af singler er der især i Nordeuropa, hvor tallet i Danmark er 24 pct., mens det er 20 pct. i såvel Norge som Tyskland.

I Tokyo, er det helt op til 42 pct. af befolkningen, der bor alene - og det er ikke sundt, vurderer Magnus T. Jensen.

»Mennesker er indrettet til at bo sammen i stammer, familier, klaner, små samfund. Vi er ikke indrettet til ensomhed og til at bo alene i toværelseslejligheder i højhuse, som man i vid udstrækning gør, når man flytter til storbyer. Det er et civilisationsproblem eller evolutionsproblem, og det er faktisk farligt for vores sundhed,« siger forskeren.

Vil have nedsat en kommission

Magnus T. Jensen mener, at udviklingen kalder på handling over en bred front, og at der bør nedsættes en kommission med forskere, filosoffer, politikere, arkitekter, antropologer og andre til at drøfte, hvordan mennesker lever bedst med hinanden.

Han henviser til, at den britiske regering nedsatte en sådan kommission sidste år og også har udpeget en »ensomhedsminister«.

Herhjemme er problemet også ved at komme på dagsordenen. I finanslovsaftalen er der afsat 400 mio. kr. over fire år til at bekæmpe ældres ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord, bl.a. med den begrundelse at folk »risikerer at blive syge og dø af det«.

»Det er bekymrende og tankevækkende, at ensomhed har så stor betydning for det enkelte menneske, ikke bare for livskvaliteten, men også for helbredet og risikoen for tidlig død. Det har optaget mig længe, og det er også derfor, at vi har fokus på det i de seneste satspuljeaftaler og finanslovsaftalen,« siger ældreminister Thyra Frank (LA), der i denne uge også har fremsat et lovforslag, der målretter forebyggende hjemmebesøg i endnu højere grad mod ældre, der bor alene.

Artiklen er rettet den 5. april. I en tidligere version fremgik det, at der var en ca. 90 pct. forøget risiko for at dø af en hjertesygdom, hvis man boede alene, hvilket forskeren havde formidlet til Berlingske. Det rette tal er 36 pct., som det også fremgår hér af en artikel fra DRs Detektor.