Hvorfor nøjes, når verden byder sig til? Når vi som moderne mennesker kan vælge og vrage mellem så mange forskellige måder at leve det gode liv på? Mellem den traditionelle kernefamilie, den sammenbragte familie eller regnbuefamilien? Mellem to generationer under samme tag eller villalejligheden med tre katte og en hemmelig elsker?

Eller måske et liv som single? For singler bliver der flere og flere af. Mennesker, som foretrækker selv at bestemme, hvor køleskabet skal stå, og hvad det skal indeholde. Som ikke har lyst til at træffe beslutninger med et fast partner og kun have 50 procents indflydelse, når sommerferien skal planlægges, tiden prioriteres og pengene fordeles. Helstøbte individer, som stiller større og nye krav i bestræbelserne på at fuldende et liv i netop den familietype som livet på en eller anden måde har fået dem placeret i.

»Vi er meget optagede af vores egen udvikling og mindre tilbøjelige til at gå på kompromis med en fast partner. Hver især fylder vi meget som menneske, vi er i en tid, hvor vi stadig er meget individualistiske, og det betyder, at der er mindre plads at fylde på, hvis pladsen skal deles med en anden,« siger sociolog Eva Steensig fra Steensig og Partners.

Hun afviser, at vi i stigende grad bliver til små egoister i et samfund, hvor så mange vælger at bo alene. Det er alt for negativt et billede og ikke rigtigt, mener hun.

»Det paradoksale er, at mens stadig flere vælger at bo for sig selv, søger vi i stigende grad mod alle mulige former for fællesskaber. Så det ikke har noget at gøre med, at vi bliver mindre sociale og mere egoistiske.«

Genopladning i fællesskaber

Ifølge Eva Steensig skal paradokset i stedet forklares med, at vi shopper ind i fællesskaber, som vi bruger som en slags »genopladningsstationer« og derefter trækker os ud igen. Tilbage til singlelivet.

»I fællesskaberne henter vi ny energi og ny inspiration, mens vi bliver genopladet sammen med andre mennesker. Her kan vi være den bedste udgave af os selv på vores egne præmisser. Bagefter kan vi tage tilbage til vores singleliv, hvor også kærligheden er noget, vi vælger til og fra – igen som den bedste udgave af os selv.«

Mere end hver tredje dansker bor alene. Det svarer til 1,6 millioner. Med enlige defineret som voksne, der bor alene i en husstand. Det er det højeste tal nogensinde, siden Danmarks Statistik begyndte at føre regnskab med antallet af enlige tilbage i 1986, og tallet har gennem alle årene været jævnt stigende. For de 30-50 årige er det 467.000, som bor alene.

I en ny bog, der udkommer på torsdag »Mit liv som enestående« har journalisten og forfatteren Camilla Lindemann haft 16 samtaler med danskere om det moderne singleliv.

»Det seneste årti er det at bo alene blevet en trend«, skriver hun i forordet: »Rejser for singler, dating for ældre plus 50 og måltidskasser til én er blevet populært.«

Ifølge bogens forfatter er der mange fordele ved at være single. De fleste vil gerne finde kærligheden igen, men de leder ikke efter den. Mange har et spændende liv, og nyder at være herre i eget hus.

Baggrunden for en udvikling med stadig flere singler og andre, der lever alene er et led i det, som Eva Steensig kalder for »individets løsrivelse,« hvor vi i høj grad er alene om vores »identitetsarbejde«.