Små mikrofoner gemt i spionchefens hjem: Aflyttede Lars Findsens samtaler med sine nærmeste

Efterforskningen mod FE-chef Lars Findsen handler angiveligt ikke kun om lækage af oplysninger til medier.

 
Få et komplet overblik i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og den tidligere spionchef Lars Findsen på 3 minutter. Grafik: Kenneth Holm-Dahlin Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Østjyllands Politi holdt sig ikke tilbage i deres bestræbelser på at efterforske den hjemsendte spionchef Lars Findsen.

De helt tunge metoder, som kun findes frem i de alvorligste sager, blev taget i brug, og i hemmelighed placerede efterforskerne små mikrofoner i spionchefens hjem.

Her optog de samtaler mellem Lars Findsen og hans nærmeste.

Det erfarer Berlingske, efter at DR tidligere mandag kunne afdække efterforskernes brug af såkaldt rumaflytning.

Ifølge DR efterforsker politimyndighederne, om Lars Findsen har afsløret statshemmeligheder for sine nærmeste. Dermed handler sagen mod spionchefen tilsyneladende ikke udelukkende om lækage af hemmelige oplysninger til medier, som ellers – rapporterede DR i januar – var udgangspunktet for efterforskningen.

Hemmelig rumaflytning er blandt de mest indgribende efterforskningsmetoder i dansk politis repertoire.

Derfor er det kun tilladt at tage den slags i brug, hvis der efterforskes mulige lovovertrædelser, som kan resultere i seks eller flere års fængsel – eksempelvis straffelovens paragraf 109 fra kapitlet om forbrydelser mod staten, som i yderste konsekvens kan give op til 12 års fængsel.

Lars Findsen har siden 2015 som landets øverste spionchef stået i spidsen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). I august 2020 blev han sammen med den øvrige ledelse i FE hjemsendt af daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) havde luftet en særdeles alvorlig kritik af FEs elektroniske indhentningsmetoder.

TET havde blandt andet mistanke om, at der »ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«.

Folketinget satte tre landsdommere til at undersøge sagen, og 13. december 2021 offentliggjorde FE-kommission et firesiders resumé af konklusionerne i den hemmeligstemplede beretning. Kommissionen frikendte både FE og de hjemsendte medarbejdere for al kritik. Daværende forsvarsminister Trine Bramsen udtalte i en pressemeddelelse, at medarbejderne nu frit kunne vende tilbage til tjenesten.

Men Lars Findsen havde fået andre problemer.

Knap en uge tidligere, 8. december, blev han anholdt i Københavns Lufthavn på vej hjem fra en arbejdsrejse til Nordmakedonien. Dagen efter blev han varetægtsfængslet i Københavns Byret og endte med at tilbringe i alt 70 dage i arresten i Hillerød.

Yderligere tre personer fra efterretningsvæsenet blev anholdt samme dag, men Lars Findsen blev som den eneste varetægtsfængslet i en længere periode.

Københavns Byret vurderede blandt andet, at han på fri fod kunne finde på at begå ligeartet kriminalitet, og at han kunne tænkes at forsøge at påvirke efterforskningen.

De bekymringer delte Østre Landsret ikke.

Den 17. februar traf landsretten afgørelse om at løslade spionchefen fra varetægtsfængsling, og få timer senere var han på fri fod.

Lars Findsen er fortsat sigtet for i ni tilfælde at have forbrudt sig mod straffelovens paragraf 109 og altså med andre ord i ni tilfælde at have lækket statshemmeligheder.

Retsbogen fra Østre Landsret 17. februar er næsten komplet mørkelagt, fordi sagen føres for såkaldt dobbelt lukkede døre, men det fremgår, at landsretten i seks ud af ni forhold fandt »begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 109, stk. 1«.

I de øvrige tre punkter fandt landsretten ikke begrundet mistanke.