Historien om årtiers danske spionskandale, der blev aflyst

Skandalen om danske spioners overvågning af egne statsborgere synes afblæst, efter at tre landsdommere mandag har konkluderet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af FE. Sagens substans kommer formentlig aldrig til at se dagens lys, og tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt regeringen har skabt en unødigt dramatisk sag ved at hjemsende fem implicerede medarbejdere.

Forsvarets Efterretningstjeneste foretager en stor del af sin elektroniske indhentning via Sandagergård på Amagers sydspids, langt væk fra offentlig adgang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FE-sagen var kørt i stilling til at blive årtiers største danske spionskandale.

Forsvarets Efterretningstjeneste, kendt som FE, havde overvåget danske borgere og holdt hemmeligheder for nogle af de få mennesker i landet, de danske spioner ikke må holde hemmeligheder for, kontrolmyndigheden Tilsynet med Efterretningstjenesterne, i daglig tale TET.

Allerede samme dag, som TET offentliggjorde sin kritik af efterretningstjenesten i august 2020, hjemsendte forsvarsminister Trine Bramsen (S) FE-chef Lars Findsen og andre ledende medarbejdere, og senere blev også Forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel hjemsendt, al den stund han var FE-chef frem til 2015, året efter at sagen tog sin begyndelse.

Dermed var en international skandale skabt, længe inden der var klarhed om sagens faktiske omstændigheder.

Mandag skulle det vise sig, at der efter alt at dømme var tale om en kunstigt oppustet skandale.

Undersøgelseskommissionen, som består af tre dommere fra Vestre Landsret, har nu afsluttet den ét år lange undersøgelse, der blev iværksat på baggrund af TETs kritik, og kommissionen konkluderer i sin beretning, at der ikke er grundlag for at søge nogen draget til ansvar i sagen eller for at rejse kritik af FE eller de fem medarbejdere.

»Jeg synes, det var en hurtig reaktion fra Trine Bramsens side, at hun sendte medarbejderne hjem, kun på baggrund af tilsynets ord. Hun burde give dem en undskyldning for den tort, de led, og den usikkerhed de har levet med,« siger Niels Tønning, formand for officerernes fagforening, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD).

Hvad de tre landsdommere rent faktisk fandt ud af, at der er foregået i kontorerne på Kastellet og indhentningsstationen på det sydligste Amager, får offentligheden formentlig aldrig indblik i. Det blev fra start besluttet politisk, at kommissionens beretning ikke skal offentliggøres, og at den skal hengemmes uden for offentlighedslovens regler om gennemsigtighed i forvaltningen.

»Vi får at vide, at der er ikke er fundet grundlag for at kritisere nogen. Men vi ved ikke, om den her kommissionsundersøgelse kan bruges til at konkludere, at TET var helt galt på den; eller om TET var kommet frem til det samme resultat, hvis de havde haft de samme oplysninger til rådighed som kommissionen,« siger Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, som har fulgt FE-sagen tæt.

Ikke desto mindre har offentligheden i løbet af halvandet år fået indblik i en række mere og mindre opsigtsvækkende forhold i sagen.

Weekendavisen og Berlingske har skrevet, at sagen handler om en strengt fortrolig aftale fra 1990erne mellem FE og amerikanske NSA om adgang til data fra danske internetkabler.

Danmarks Radio har skrevet, at NSA har udnyttet samarbejdet med FE til at spionere mod statsledere, toppolitikere og højtplacerede embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig. Og til målrettet at spionere mod centrale ministerier og private virksomheder i Danmark. Det sidste forhold har Berlingskes kilder ikke bekræftet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ankommer til samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste på Christiansborg i september 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Hemmeligheden i pengeskabet

Historien tog sit udspring i 1997, da NSA opdagede, at der et sted i København findes et fiberkabel med datatrafik fra hele verden. Trafik, der ikke behøver at have noget med Danmark at gøre; for eksempel kan en samtale mellem to mennesker i Rusland i nogle tilfælde løbe igennem det danske kabel.

NSA henvendte sig direkte til FE og bad om at etablere et samarbejde om at tappe kablet. FE sagde i første omgang nej. Selv i efterretningskredse er det kontroversielt at give en fremmed magt adgang til data fra et dansk kabel. Men den amerikanske regering gav ikke op, og i et brev sendt direkte fra præsident Bill Clinton til statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) bad den amerikanske præsident sin danske kollega genoverveje beslutningen.

Poul Nyrup Rasmussen endte med at acceptere aftalen, og han underskrev som den første regeringsleder sammen med nu afdøde forsvarsminister Hans Hækkerup (S) det dokument, der for eftertiden skulle bevidne, at landets politiske ledelse havde godkendt kabeltapningen. Siden har alle danske forsvarsministre ifølge Berlingskes oplysninger sat deres signatur på samme dokument, som findes i ét eksemplar og i dag befinder sig i et pengeskab i FEs hovedkvarter på Kastellet i København.

Aftalen med NSA udgør ikke i sig selv et brud på FE-loven. Det er tilladt for FE at dele data med udenlandske tjenester, så længe materialet ikke vedrører danske borgere.

Ifølge bemærkningerne til FE-loven fra 2014 må »indsamling og indhentning af oplysninger foretages fra såvel dansk som udenlandsk territorium«, og FE må gerne dele data om danske borgere med andre landes efterretningstjenester, hvis de vel at mærke indgår i rådata som såkaldte tilfældighedsfund.

Det vil i dette tilfælde sige metadata om dansk trafik, der tilfældigvis indgår i de massive datamængder, der hver dag ryger gennem det tappede fiberkabel og deles med NSA. Men selv om den danske trafik udgør en procentvis forsvindende lille andel af trafikken i fiberkablet, kommer man med så store datamængder hurtigt op på en betydelig mængde danske data.

Samarbejdet vakte flere år senere bekymring hos en it-specialist, som i 2013 gik til FEs ledelse og sidenhen TET med sin bekymring om, at samarbejdet kunne misbruges af USA til at spionere mod danske statsborgere.

Chef for FE Lars Findsen har været hjemsendt siden august 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

En kinesisk æske

Det er ifølge Berlingskes oplysninger baggrunden for, at TET i august 2020 skrev, at tilsynet i november 2019 »ved én eller flere whistleblowere« kom i besiddelse af »en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil har haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe«.

Whistlebloweren har som en del af sin egen undersøgelse optaget samtaler og møder med kolleger i tjenesten, uden at de vidste det. Lydoptagelserne er overdraget til TET og udgjorde ifølge Berlingskes oplysninger en central del af grundlaget for tilsynets kritik.

Materialet pegede ifølge TET på så alvorlige forhold, at tilsynet indledte en særlig undersøgelse af FE.

Undersøgelsen resulterede i en analyse i fire bind, som TET sendte til forsvarsminister Trine Bramsen 21. august 2020.

Tilsynet vurderer blandt andet, »at det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere«.

Og samtidig, at FE i seks år har holdt tilsynet i mørket. Nærmere bestemt, at selv chefen for FE siden 2014 »har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger«.

Med andre ord konklusioner, der ikke synes at flugte med konklusionerne fra de tre landsdommere i FE-kommissionen.

På grund af den komplette mørklægning af sagen er det ikke offentligt kendt, hvor stor diskrepansen mellem TETs og FE-kommissionens resultater er.

»Denne kinesiske æske, hvor meget få mennesker omkring ministeren sidder med alle oplysningerne, gør, at vi nu står med flere forskellige udlægninger af den samme sag, som principielt alle kan være rigtige,« siger Jesper Olsen, som selv er tidligere embedsmand.

»Der er ingen med ansvar i sagen, der vil sige nok til, at vi som borgere kan føles os betrygget ved, at tingene er, som de skal være. Det kan man ikke være tilfreds med,« siger han.

Efterretningsmæssig krise

Borgerlige politikere har både før og efter kommissionens undersøgelse kritiseret Trine Bramsen for at overreagere og for at skade FEs fortrolige arbejde ved at hjemsende FEs ledelse.

»Forsvarsministeren handlede overilet og undersøgte ikke, om der var hold i anklagerne, inden hun tog så drastisk en beslutning. Og det er på sin plads med en undskyldning til de medarbejdere, som det har haft urimeligt store konsekvenser for,« siger Venstres fungerende forsvarsordfører Christoffer Aagaard Melson.

Nogenlunde samme vurdering lyder fra Dansk Folkeparti.

»Trine Bramsen har et problem for så vidt, hun ikke kommer med en uforbeholden undskyldning over for dem, som blev hjemsendt. Og hvad med erstatning til de folk?« spørger partiets forsvarsordfører Søren Espersen.

Landsdommer Michael Kistrup, som er formand for TET, har tidligere fortalt, at Trine Bramsens reaktion på tilsynets kritik var mere alvorlig, end han selv havde regnet med.

»Reaktionen er kommet bag på mig. Jeg kan ikke tale på vegne af de øvrige medlemmer af tilsynet, men jeg kan sige, at det har udviklet sig mere alvorligt, end jeg havde regnet med,« som Michael Kistrup i 2020 udtalte til Politiken.

»Sagen efterlader to overordnede spørgsmål: Er tilsynet helt på månen med sin kritik? Det er i så fald ikke særlig betryggende. Overreagerede ministeren ved at fjerne toppen af FE og sende landet ud i en efterretningsmæssig krise? Det er heller ikke særlig betryggende,« siger Jesper Olsen.

Kastellet i København, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste har sit hovedkvarter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Otte måneders diskrepans

Tilsynet selv har ikke fået indblik i FE-kommissionens beretning. TET oplyser til Berlingske, at man har anmodet Justitsministeriet om tilladelse til at læse undersøgelseskommissionens beretning, og at man i givet fald først efter at have nærlæst den vil forholde sig til den.

Forsvarsminister Trine Bramsen har i ministeriets pressemeddelelse ikke forholdt sig til, om det var den rigtige beslutning at hjemsende de involverede medarbejdere.

Et tilbagevendende spørgsmål i FE-sagens politiske spor har været, hvor længe Forsvarsministeriet og Trine Bramsen har kendt til sagens substans.

Bramsen har sagen igennem fastholdt over for Folketinget, at hun ikke kendte til sagens indhold før fredag 21. august, få dage før tilsynets meddelelse. Berlingske har dog afdækket, at hun allerede i december 2019 modtog oplysninger om, at FE angiveligt havde vildledt TET.

Og at medarbejderrepræsentanter i FE allerede mandag 17. august 2020 blev orienteret om, at to chefer i FE ville blive sendt hjem. Med andre ord fire dage før forsvarsministeren angiveligt kendte til sagens indhold.

Berlingske ville gerne have talt med Trine Bramsen om kommissionens konklusion, men hun har mandag ikke ønsket at udtale sig om sagen.

»Forsvarsministeren har ikke yderligere at tilføje for nuværende,« skriver pressechef i Forsvarsministeriet Karen Clement.