Der er fundet fejl for milliarder af kroner på grund af forkerte eller helt fraværende momsindbetalinger fra danske virksomheder.

Det skriver TV 2 på baggrund af et udkast til en beretning fra Rigsrevisionen, som mediet er i besiddelse af.

Rigsrevisionen har tjekket skattemyndighedernes undersøgelser blandt »særligt risikable« virksomheder, der udgør to procent af det samlede antal virksomheder, og kontrolleret momsindbetalinger og skatteforvaltningens opfølgninger i perioden 2016 til 2018.

Ifølge mediet skulle der være tale om mere end 12 milliarder kroner i løbet af den treårige periode.

I de konkrete sager har staten ikke nødvendigvis mistet hver en krone, fordi nogle af kontrollerne har opdaget problemerne kort tid efter virksomhedernes momsindberetning.

Men problemerne giver eksperter anledning til at tro, at der også vil være fejl blandt en del af de resterende 98 procent af danske virksomheder, som ikke er blevet udtaget til stikprøven.

Sagen om moms er blot én i rækken af problematiske sager for skattemyndighederne. I 2016 blev gældsinddrivelsessystemet EFI lukket med ordene »den største IT-skandale i nyere tid«. Desuden var der sagen om udbytteskat, hvor svindlere snød den danske statskasse for milliarder af kroner.

Skatteordfører i Enhedslisten, Rune Lund, finder Rigsrevisionens konklusioner chokerende.

»Det er dybt chokerende, at vi efter års ødelæggelser af vores skatteforvaltning er nået til en situation, hvor milliarderne bare fosser ud af statskassen, fordi kontrollen måske nok eksisterer, men eksisterer på et minimalt niveau. Det er helt grotesk at se på, at vi har formået at ødelægge vores skatteforvaltning så godt og grundigt, som skiftende regeringer siden midten af nullerne har gjort,« siger Rune Lund, der dog ikke har set Rigsrevisionens beretning endnu.

Men der er lyspunkter, påpeger Rune Lund.

»I det mindste investerer vi nu i skattekontrollen. Det har ellers været fraværende i mange år. For finansloven for 2020 vedtog vi at afsætte penge til 250 ekstra årsværk til kontrol. Regeringen har sagt, at de vil have yderligere 750 ekstra årsværk til skattekontrol, og vi har sagt, at der er behov for mindst 1.000 årsværk i alt (inkl. de 250 årsværk, red.). Det vil sådan set bare gøre, at vi kommer op på det niveau, som skattekontrollen var for få år siden.«

Er der dermed taget højde for de her problemer?

»Nej, det er det første lille skridt i retning af genopretning af vores skattekontrol. Vi er slet ikke i mål. Det vil tage mange år at genoprette det her. Hvis ikke det bliver fulgt op af mange andre skridt – som både handler om årsværk, IT, vejledning og strammere revisionspligt og de lempelser, som vi mener bør rulles tilbage – så det er mange ting, som vi skal gøre for at rette op på mange års ødelæggelser af vores skattevæsen,« siger Rune Lund.

Hvilken lempelse er det, som I gerne vil have rullet tilbage?

»Der er løbende blevet ændret på grænserne for, hvilke virksomheder der har revisionspligt. Kravene er blevet lempet, så mindre virksomheder helt kan slippe for overhovedet at have en revisor inde over. Den revisionspligt bør genindføres – selvfølgelig på en måde, hvor man ikke pålægger virksomhederne for meget bureaukrati. Så der bør altid være en revisor, som både kan hjælpe virksomhederne, men også samtidig være en hjælp for skattekontrollen, fordi en revisor jo også kan opdage ting.«

De Radikale er enige i, at der bør indføres mere kontrol, men vil ikke lægge sig fast på, om kontrollen skal være digital eller manuel kontrol.

»Vi har fuldt fokus på, at det er med kontrol, der skal sættes ind,« siger skatteordfører Kathrine Olldag (R) ifølge Ritzau.

»Der er altid plads til en mere i Skat«, siger hun.

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, kalder beretningens resultater for »ærgerlige«.

»Jeg synes, det er meget ærgerligt, at der systematisk kan blive snydt med moms på denne her måde, uden at det bliver optaget.«

»Og det forventer jeg selvfølgelig, at skatteministeren (Morten Bødskov (S), red.) griber ind overfor, siger hun ifølge Ritzau.