Ekspert om fejlagtige momsindberetninger: »Det er alvorligt, det her. Det sejler hos skattemyndighederne«

Der er fundet fejl for milliarder af kroner på grund af forkerte eller helt fraværende momsindbetalinger fra danske virksomheder.

Det skriver TV 2 på baggrund af et udkast til en beretning fra Rigsrevisionen, som mediet er i besiddelse af.

Rigsrevisionen har tjekket skattemyndighedernes undersøgelser blandt »særligt risikable« virksomheder, der udgør to procent af det samlede antal virksomheder, og kontrolleret momsindbetalinger og skatteforvaltningens opfølgninger i perioden 2016 til 2018.

Fejlindberetningerne beløber sig ifølge TV 2 til mere end 12 milliarder kroner i den tre-årige periode. Fejlene vækker kritik fra flere eksperter. Ikke mindst taget i betragtning af, at den samlede momsbetaling ligger på 200 milliarder kroner årligt og dermed udgør en betydelig del af, hvad det koster at drive en velfærdsstat.

»Det er alvorligt, det her. Det sejler stadig hos skattemyndighederne. Man må spørge sig selv, hvornår det stopper. Det alvorlige er, at det også er noget, der sker i den nuværende og tidligere skatteministers tid, som begge ved, at det sejler, og derfor bør gøre mere for at rette kursen op,« siger skatteadvokat Eduardo Vistisen.

Sagen om moms er blot én i rækken af problematiske sager for skattemyndighederne. I 2016 blev gældsinddrivelsessystemet EFI lukket med ordene »den største IT-skandale i nyere tid«. Desuden var der sagen om udbytteskat, hvor svindlere snød den danske statskasse for milliarder af kroner.

»Det handler om, at man for 15 år siden besluttede, at man ville lave intelligent skattekontrol. Før det tjekkede man alle virksomheder i løbet af tre år, og man kontrollerede 200.000 virksomheder om året. Derefter droppede man det, og man gik over til kun at tjekke nogle få procent af virksomhederne, hvor man regnede med, at det stod slemt til. Nu har de haft 15 år til det, og det fungerer ikke,« siger skatteadvokat Eduardo Vistisen.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh forklarer, at ros og den allerskarpeste kritik stort set aldrig blivee brugt af statsrevisorerne.

»Det her er skarp kritik. Det skal man tage alvorligt. Det er noget, som ministeren må forholde sig til,« siger Per Nikolaj Bukh.

»Men man skal også huske, at det ikke er penge, der nødvendigvis er tabt for statskassen. For de manglende indberetninger, vel at mærke for de undersøgte virksomheder, er blevet fanget i filtrene,« siger han.

For at forstå, om det er sandsynligt, i hvilket omfang der er talte om tabte penge eller ej, kræver det lidt baggrund.

Rigsrevisionen har ifølge Berlingskes oplysninger gennemgået to af skattemyndighedernes undersøgelser af momsindberetninger blandt »særligt risikable« virksomheder.

• Den ene undersøgelse dækker kontroller, der har fundet sted umiddelbart efter virksomhedens momsindberetninger, altså før der bliver udbetalt penge til virksomhederne. Kontrollerne viste, at virksomhederne indberettede 12,5 milliarder kroner for lidt i moms fra 2016 til 2018. Halvdelen af beløbet skyldtes dog to af de meget store indberetninger på henholdsvis seks mia. kr. og 1,5 mia. kr. Her er undersøgt 8.485 virksomheder.

• Den anden dækker skattemyndighedernes årlige kontroller. Her er undersøgt 8.256 virksomheder, som netto har betalt 5,3 mia. kr. for lidt i perioden 2016 til 2018. Alene i 2018 var bruttobeløbet 1,6 milliarder kroner. Disse penge er ikke blevet fanget i skattemyndighedernes automatiske kontrolfilter, men først ved den årlige kontrol og sandsynligvis først efter pengene er blevet udbetalt.

Samlet er der opdaget manglende eller for lave indbetalinger for ca. 12 mia. kr. plus den ene meget store indberetning på seks mia. kr.

Men de 5,3 milliarder kroner er først fanget sent i forløbet. Per Nikolaj Bukh er optimistisk over for at få pengene hjem.

»Jeg vil skønne, at man kan få hovedparten af pengene hjem,« siger han.

Professor: Realistisk at hente fire til otte milliarder kroner

Men problemet kan være større end som så. For kontrollerne dækker blot to procent af danske virksomheder.

»Blandt de to måske værste procent bliver der snydt og bedraget, og vi ved reelt ikke, hvordan det ser ud hos de resterende 98 procent,« siger skatteadvokat Eduardo Vistisen.

»Rigsrevisionen mener, at man udtager for få virksomheder til kontrol. Og det tror jeg, at de har ret i. For spørgsmålet er, hvad man kunne afsløre, hvis man undersøgte eksempelvis dobbelt så mange virksomheder. Ved at have et lidt større kontroltryk kunne man finde et væsentligt beløb. Det kunne godt betale sig at gå efter,« siger Per Nikolaj Bukh.

Hvor mange milliarder kroner ville man kunne hente?

»Vi har nogle muligheder for at estimere momsgab, altså hvor meget moms bliver der ikke betalt. Der er forskellige tal for momsgabet, men det udgør formodentlig fire til syv procent af momsindbetalingen på cirka 200 milliarder kroner. Da det også omfatter tab som følge af sort arbejde og konkurser, er der nok maksimalt fire til otte milliarder kroner at hente, hvis vi er realistiske og forudsætter, at ingen lande kommer længere ned end cirka to procent. Teoretisk set vil vi maksimalt kunne hente 15 milliarder kroner,« forklarer Per Nikolaj Bukh.

I Rigsrevisionens udkast udelukkes det ifølge Berlingskes oplysninger ikke, at staten årligt taber et milliardbeløb på grund af de manglende kontroller.

Flere partier har været ude at efterlyse flere ressourcer til skattekontrol. Eksempelvis ønsker Enhedslisten 750 årsværk yderligere til området, ud over de hvad der allerede er aftalt på finansloven for 2020.

Skatteretsadvokat Eduardo Vistisen er desuden kritisk over det beløb, som myndighederne kan fastsætte, hvis en virksomhed ikke selv indberetter et beløb.

Hvis en virksomhed ikke indberetter moms, så beregnes momsen de første fire kvartaler ud fra, hvad virksomheden tidligere har betalt. Men de efterfølgende kvartaler sænkes momsen automatisk til 8.000 kroner i kvartalet, uanset de tidligere beløb. Ifølge et eksempel, som TV 2 beskriver, har en virksomhed tidligere betalt over 400.000 kroner i moms. Alligevel sænkes momsen efterfølgende til 8.000 kroner.

»Det er helt i skoven. Jeg ved ikke, hvem og hvad de har tænkt. Indtil 2012 gjorde man det omvendt og satte de foreløbige fastsættelser alt for højt, fordi man ville presse virksomhederne til at indberette. Denne praksis erkendte SKAT selv var ulovlig, da man ikke måtte sætte et beløb, som man ved, er forkert. Men omvendt skal de jo heller sætte det til 8.000 kroner. Jeg ved ikke, hvor det tal kommer fra,« siger skatteadvokat Eduardo Vistisen.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh har ikke hørt om praksissen før for nylig.

»Det virker jo tåbeligt. Jeg tror, at baggrunden er, at de virksomheder, der holder op med at indberette, er almindelige småvirksomheder. Derfor er beløbet på 8.000 kroner ikke så tåbeligt igen,« siger Per Nikolaj Bukh.

Rigsrevisionens beretning skal ifølge planen offentliggøres den 17. april.