Skandalerne i Forsvaret indbringer nu Danmark en international degradering: »Moderat risiko for korruption«

Svindel, embedsmisbrug og lukkethed betyder nu, at Danmark ifølge en international vagthund må anses for et land med moderat risiko for korruption på forsvarsområdet. Problemerne begrænser sig ikke til de væbnede styrker, men rækker hele vejen op til Forsvarsministeriets departement, hvorfra forsvarsminister Trine Bramsen (S) har blæst til kamp mod selvsamme problemer.

Forsvarsminister Trine Bramsen holder tale og overrækker medaljer til danske udsendte i Kosovo i juli 2021. Bramsen har efter en række problemsager på tværs af forsvarsområdet gjort det til en mærkesag at sætte sig i spidsen for en oprydning og »sætte en stopper for de mange dårlige sager«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er ikke længere et land med lav risiko for korruption på forsvarsområdet.

Det vurderer den globale antikorruptionsorganisation Transparency International, som hidtil har placeret Danmark i kategorien med »lav« risiko for korruption sammen med lande som Tyskland, Schweiz og Norge, men som i et nyt barometer har placeret Danmark i kategorien med »moderat« risiko for korruption sammen med lande som Italien, Colombia, Frankrig og Indien.

Det skyldes ikke mindst en række meget offentlige sager om svindel, embedsmisbrug og nepotisme på forsvarsområdet.

»De mange kritiske sager vidner om, at det ikke kun er enkeltstående problemer, men at der også er systematiske problemer. Det har medvirket til, at Danmark ikke længere kan tilhøre en kategori, hvor alt er, som det skal være,« siger Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark.

»Det rokker lidt ved vores selvforståelse. Når vi ser eksempler på korruption og embedsmisbrug, er der en tendens til, at vi ikke tør at tro på, at der er strukturelle problemer med korruption i Danmark. I stedet bliver vi ved med at opfatte det som enkeltsager,« siger Jesper Olsen, som desuden er ekstern lektor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet og selv tidligere embedsmand.

Mens Folketinget og kontrolmyndigheder som Rigsrevisionen overordnet set fører effektiv kontrol med myndighederne på forsvarsområdet, advarer Transparency International om, at »en markant stigning i sager om korruption på forsvarsområdet i de senere år tjener som en skarp advarsel mod selvtilfredshed«, ligesom organisationen peger på lovgivningsmæssige huller og ureguleret lobbyisme, som kan indvirke negativt på personaleområdet og våbenkøb.

Blandt de seneste års mest opsigtsvækkende skandalesager er nepotismesagen om hærchef Hans-Christian Mathiesen, der sidste år blev fyret og idømt tre måneders ubetinget fængsel for at misbruge sin stilling til at fremme sin kærestes karriere. En sag, som daværende forsvarschef Bjørn Bisserup afviste at undersøge, da forsvarsmediet Olfi først afdækkede sagen.

Helt til toppen

Men pilen peger ikke mindst på Forsvarsministeriet, som har det overordnede ansvar for Forsvaret såvel som styrelserne for militærets indkøb, personale og ejendomme.

Transparency International peger på svindelsagen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som brød ud i lys lue i 2019, da Rigsrevisionen afslørede en kritisk mangel på kontrol med styrelsens indkøb, som havde banet vejen for svindel blandt de ansatte.

Mere konkret peger organisationen på, at det i Berlingske efterfølgende kom frem, at Rigsrevisionen i forvejen havde advaret Forsvarsministeriet om problemet i to år.

»Revisionsrapporter er tilgængelige for offentligheden og deles med folketingsudvalg. Der er dog tegn på, at Forsvarsministeriet ikke i praksis reagerer konsistent på resultaterne og kan være langsomt til at handle trods adskillige advarsler,« skriver Transparency International, som også hæfter sig ved, at Forsvarsministeriet i samme sag har undladt at reagere i endnu længere tid på sine egne interne advarsler.

Forsvarsministeriets Interne Revision har nemlig advaret om nøjagtig samme problem siden 2013. Men eftersom Forsvarsministeriet har set den anden vej, er nytten af den interne revision i sidste ende tvivlsom, skriver organisationen.

»Nylige beretninger i medierne har afsløret, hvordan Forsvarsministeriet har ignoreret adskillige meget kritiske advarsler fra revisionskontoret, hvilket understreger, at disse resultater ikke altid værdsættes,« skriver Transparency International.

Samtidig trækker det ned i vurderingen, at der er en »meget høj« risiko for korruption i forbindelse med Danmarks missioner i udlandet, hvor de ansatte mangler både forholdsregler og træning for at undgå korruption.

Endelig peger Transparency International på Forsvarsministeriets omgang med offentlighedsloven. Ministeriet overholder stort set aldrig tidsfristen på syv dage i sager om aktindsigt, og ministeriet misbruger offentlighedslovens paragraffer til at hemmeligholde dokumenter, skriver organisationen.

»Resultatet er en stadig mere udtalt mangel på gennemsigtighed i Forsvarsministeriet, og ministeriets manglende overholdelse af offentlighedslovgivningen udgør et væsentligt demokratisk problem,« skriver Transparency International.

Forsvarsminister Trine Bramsen og forsvarschef Flemming Lentfer under parade i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte i september 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Trapper skal vaskes oppefra

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) – som sidste år måtte afvise over for Folketingets forsvarsudvalg, at hun betragter Forsvaret og Forsvarsministeriet som »gennemsyret af råddenskab« – har i kølvandet på de mange uvelkomne sager gjort det til en mærkesag, at hun vil sætte sig i spidsen for en oprydning på forsvarsområdet og »sætte en stopper for de mange dårlige sager«.

500 chefer på forsvarsområdet er blevet sendt på kursus i offentlig forvaltning, der er blevet oprettet en whistleblowerordning, og »manglende reaktioner på henvendelser på sager om svindel og magtmisbrug« vil fremover blive mødt med »indflydelse på karrieremuligheder«.

»Blandt andet blev der indført en ny whistleblowerordning, cheffokus og gennemsigtighed i processer. Ministeriet er ikke i mål endnu men arbejder målrettet på området,« som en presserådgiver skriver til Berlingske.

Forsvarsministeriet forholder sig ikke med et ord til, at problemerne i vid udstrækning foregår hos ministeriet selv.

Og det er vanskeligt at få øje på, hvordan Forsvarsministeriet skal komme i mål med den forjættede oprydning, når ministeriet og Trine Bramsen ikke selv kommunikerer mere åbent om problemerne, påpeger Jesper Olsen.

»Jeg mener, at man fra politisk side gennem en lang årrække har forsømt at gøre noget ved problemerne. Opremsningen af alle de gode tiltag svarer til at nøjes med at sige, at man har bestilt tid hos frisøren. Troværdighed kommer af åbenhed om det svære,« siger han.

Ikke et ord om egne problemer

Et velkendt eksempel er, at svindelsagen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke fik konsekvenser for ministeriets daværende departementschef Thomas Ahrenkiel, som i årevis personligt var blevet advaret om svindelrisikoen af ministeriets egen interne kontrolenhed. Et forhold, som Forsvarsministeriet forsøgte at holde skjult for offentligheden, indtil det ikke lod sig gøre længere.

»Ministeren var meget hurtig til at sige, at hun nu ville tage fat om problemet. Men så skal man jo holde fast. Jeg vil mene, at det pokkers svært at gennemføre forandringer, når man lod den tidligere departementschef sidde på trods af nogle af de samme problemstillinger som i resten af systemet,« siger Jesper Olsen.

»Trapper skal vaskes oppefra,« siger han.

Berlingske har spurgt, om Forsvarsministeriet selv mener at bidrage til det problem, som ministeriet arbejder på at løse.

»Forsvarsministeriet har ikke yderligere at tilføje,« svarer en presserådgiver.

»Den slags lukkethed er en stor del af problemet. På det politiske niveau er Danmark et enormt lukket samfund. Det er en kulturel udfordring, fordi politikerne vil have kontrol over fortællingen,« siger Jesper Olsen.

Berlingske har også spurgt, hvordan offentligheden skal have tiltro til den forjættede oprydning og gennemsigtighed, når ministeriet afviser at tale om problemer i egne rækker. Det svarer ministeriet ikke på.