Situationen er nu kritisk for svartider på 1813: Nu vil politikerne se handling

Der skal ske handling, for værktøjskassen er ved at være udtømt, lyder det fra formanden for Region Hovedstadens sundhedsudvalg efter opsigtsvækkende stigning i ventetiden på akuttelefonen 1813.

Kun 24-23 procent af borgernes opkald er blevet besvaret inden for tre minutter i tredje kvartal af 2021, og under halvdelen af alle borgernes opkald er blevet besvaret inden for ti minutter. Problemet lægger sig i rækken af udfordringer for akuttelefonen 1813. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da medlemmerne af sundhedsudvalget i Region Hovedstaden onsdag formiddag satte sig ved mødebordet, var det med en presserende sag.

For situationen er nu »kritisk«.

Det tager alt for lang tid for hovedstadens borgere at komme igennem til akuttelefonen 1813, og i de seneste måneder er problemet kun blevet større.

Delmål for akuttelefonen dikterer, at 70 procent af opkaldene til 1813 skal besvares inden for tre minutter, mens 90 procent skal besvares inden for ti minutter.

Ingen »quick fixes«

Men en status for svartiderne offentliggjort af Region Hovedstaden viser, at de mål langtfra er indfriet her i slutningen af året.

Kun 24-23 procent af borgernes opkald er blevet besvaret inden for tre minutter i tredje kvartal af 2021, og under halvdelen af alle borgernes opkald blevet besvaret inden for ti minutter. Der er tale om et markant fald.

»Jeg tror, at værktøjskassen med quick fix er ved at være opbrugt, så vi skal have en lidt grundigere snak i dag. Det er, hvad administrationen kalder for en kritisk situation,« siger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for sundhedsudvalget.

Akuttelefonen 1813 er en del af Region Hovedstadens Akutberedskab, der også er hjemsted for 112-vagtcentralen.

‘Management by fear’

Siden september i år har Berlingske afdækket massive problemer med tusindvis af såkaldt mistede opkald, når borgerne i Region Hovedstaden ringer 112. I en periode på 29 døgn fordelt over tre måneder henover sommeren blev 2.482 af borgernes 112-opkald ikke besvaret af vagtcentralen i første forsøg.

Problemerne afgrænsede sig imidlertid ikke kun til vagtcentralen. 35 medarbejdere i akutberedskabet beskrev i Berlingske ledelsesstilen som »management by fear« (ledelse gennem frygt, red.), og 11. oktober fortalte sygeplejersker på 1813, at de følte sig ansporet til at afslutte opkald hurtigere for at kunne nå at besvare det næste i køen.

Med andre ord var arbejdsmiljøet på 1813 såvel som vagtcentralen under al kritik, lød det fra både nuværende og tidligere medarbejdere.

Arbejdsmiljøet spiller efter alt at dømme en rolle i de lange svartider på 1813, mener Christoffer Buster Reinhardt.

»Vi skal have skabt et bedre arbejdsmiljø på 1813. Det var en af de ting, der kom ud af 112-historien, og vi bliver nødt til at se på, hvordan vi opdeler dem, der er syge og har skader, fra dem, der skal have sundhedsfaglig rådgivning og vejledning,« siger han.

Medarbejderflugt

Men det er ikke hele årsagen, mener han.

1813 har fra sin begyndelse i 2012 haft problemer med at opretholde bemandingen, der primært består af sygeplejersker.

Blot i det seneste år har der været massiv udskiftning hos akuttelefonen.

I oktober kunne Berlingske fortælle, at 144 medarbejdere – svarende til omkring hver fjerde medarbejder – i det seneste år er fratrådt deres stillinger i Hovedstadens Akutberedskab. I den periode var der i alt ansat cirka 600 medarbejdere.

Tallet dækker hele akutberedskabet, herunder 112, akuttelefonen 1813, administrationen og en mindre ambulancetjeneste.

Den nu afgående enhedschef for 1813 og vagtcentralen, Marie Baastrup, skrev i slutningen af juli til vagtcentralens medarbejdere:

»Som alle ved, så har vi en række udfordringer med responstiderne på B kørslerne (ambulance uden udrykning, red.), mistede opkald på 1-1-2 og svartiderne på 1813.«

Sad selv i kø i halvanden time

112 måtte have førsteprioritet, konkluderede hun, derfor blev det besluttet at rykke otte til ni årsværk væk fra 1813 og over til 112 fra midten af august, og det ville skabe »en ganske stor bemandingsudfordring« på 1813.

Christoffer Buster Reinhardt er enig i, at den slags prioriteringer kan være nødvendige:

»Jeg synes, at det trods alt er vigtigere, at man kommer hurtigt igennem på 112, end at man skal vente på 1813. Men i den bedste af alle verdener skulle det ene ikke udelukke det andet. Der er bare mangel på medarbejdere i hele sundhedsvæsenet, og det er der sådan set også i det private erhvervsliv,« siger Christoffer Buster Reinhardt.

Hvor langt rækker jeres beføjelser som politikere til for alvor at få ændret på den situation?

»Vi kan sagtens sige, at der nu skal ske noget fra politisk side, men hvis man ikke kan rekruttere sygeplejerskerne, så står vi der og råber mange flotte ord, uden at det er realiserbart,« siger han:

»Men jeg er ikke tilfreds med de lange ventetider. Jeg sad selv i kø i halvanden time forrige weekend, så det er ikke, fordi jeg ikke ved, at der er et problem.«