Se listerne: I disse udsatte boligområder er kriminaliteten faldet og steget

Grafikkerne viser udviklingen i kriminalitet målt på anmeldelser i de områder, som optræder på Rigspolitiets liste over socialt udsatte boligområder.

I februar foreslog regeringen med den såkaldte ghettoplan at skærpe straffen for kriminalitet begået i særligt udsatte områder, som politiet skal udpege.

Berlingske har i den forbindelse undersøgt, hvordan det går med kriminaliteten i de områder, der kan tænkes at blive omfattet af forslaget.

Rigspolitiet arbejder nemlig i forvejen med en betegnelse for sådanne områder, der går under navnet »socialt udsatte boligområder«. Rigspolitiets liste over SUB-områder har ikke noget at gøre med Regeringens ghettoliste.

I grafikkerne nedenfor kan man se udviklingen i hvert enkelt af de 25 områder på Rigspolitiets liste. Samlet set er kriminaliteten faldet med 30 procent i disse områder, målt på antal anmeldelser, mellem 2013 og 2017. Til sammenligning er antallet af anmeldelser på landsplan faldet med 12 procent i samme periode.