Mens du sov: To børn ramt af skud i hovedet i forstad til London

To børn på 13 og 15 er blevet ramt af skud i hovedet i en forstad til London. To danskere skal for retten i Grækenland tiltalt for menneskesmugling - ifølge dem selv hjalp de bådflygtninge. Libanons indenrigsminister Nohad Machnouk har meldt ud, at 42,9 pct. har stemt ved gårsdagens valg. Og så mener fransk minister, at Air France hænger i en tynd tråd. Få overblik over nattens begivenheder her.

London har den seneste tid været plaget af skudepisoder. For en måned siden blev en 17-årig pige skudt og dræbt foran sit hjem. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDY RAIN

To børn ramt af skud i forstad til London

De seneste måneder har London været plaget af skudepisoder. Søndag blev to teenagere ramt af skud i hovedet.

To børn på 13 og 15 år blev søndag ramt af skud i en forstad til den britiske hovedstad, London.

Skyderierne fandt sted med få minutters mellemrum to forskellige steder i forstaden Harrow, der ligger 15 kilometer nordvest fra centrum af London.

Begge ofre er blevet behandlet for hovedskader, men er uden for livsfare.

Det yngste offer er ramt af skud fra et luftgevær, oplyser politiet i London.

Politiet undersøger nu, om der er forbindelse mellem de to hændelser.

Der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.

De seneste måneder har flere områder i udkanten af London været udsat for adskillige skudepisoder og drab på unge mennesker.

Alene siden starten af 2018 er flere end 60 personer blevet dræbt i og omkring hovedstaden.

Søndagens skyderier skete også, blot få timer efter at en 17-årig dreng blev skudt og dræbt i en park i Southwark i det sydlige London.

For en måned siden blev 17-årige Tanesha Melbourne-Blake skudt og dræbt uden for sit hjem. Senere samme aften blev en 16-årig dreng ramt af skud. Han døde to dage senere som følge af sine kvæstelser.

Det er dog ikke kun skyderier, der plager den britiske hovedstad. Også usædvanligt mange ofre for knivstik er blevet behandlet på byens hospitaler.

Martin Griffiths, kirurg på Royal London Hospital i det østlige London, sagde i april til BBC, at nogle af hans kolleger havde sammenlignet hospitalet med det tidligere militærhospital i Camp Bastian i Afghanistan.

Udtalelsen brugte den amerikanske præsident, Donald Trump, da han fredag holdt tale ved den store amerikanske lobbyorganisation National Rifle Associations (NRA) årlige konvent i Texas.

Her henviste præsidenten til hospitalet, som er blevet "helt overvældet af ofre for knivstik".

- De har ikke nogle skydevåben. De har knive, så i stedet er der blod over alt på gulvet på dette hospital.

- De siger, at det er lige så slemt som på et hospital i en krigszone. Knive, knive, knive, knive, sagde Trump, mens han gjorde en gestus, som om han stak med en kniv.

/ritzau/AFP

Danskere anklages for menneskesmugling på Lesbos

Danske Salam og Mohammed hjalp bådflygtninge i Grækenland. Mandag starter retssag, hvor de risikerer fængsel.

En januarnat i 2016 blev de to danskere Salam Aldeen og Mohammed El-Abbassi anholdt ud for den græske ø Lesbos.

De var sejlet ud for at hjælpe flere flygtninge, som de havde fået nys om var i en båd, som var ved at synke, fortæller Mohammed El-Abbassi, der er tiltalt for menneskesmugling.

- Vi fik at vide, at en båd var ved at synke. Vi skyndte os derned og hoppede i vores våddragter og redningsveste.

- Vi ringede også til kystvagten undervejs, men de kunne ikke komme, siger han, og fortæller, at de senere fik at vide, at flygtningene var blevet reddet.

På vej tilbage blev de dog stoppet af kystvagten og anholdt, fortæller han.

Efter nogle døgn i fængsel blev de begge løsladt mod kaution. Mohammed El-Abassi måtte gerne rejse tilbage til Danmark, mens Salam Aldeen fik besked på at blive i landet.

Mere end to år efter anholdelsen begynder retssagen mandag i Grækenland mod de to danskere, der er anklaget for menneskesmugling.

Salam Aldeen oprettede i 2015 organisationen Team Humanity, som hjælper flygtninge. Det var ved anholdelsen tredje gang, at Mohammed El-Abassi var rejst til Grækenland for at arbejde for organisationen, fortæller han.

Fredag rejste Mohammed El-Abassi tilbage til Lesbos for at kunne møde op til retssagen mandag. Den 26-årige dansker er nervøs for udfaldet af sagen.

- Anholdelsen har været så idiotisk, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er så uretfærdigt og kynisk at anholde sådan nogle som os. Vi prøver bare at gøre verden til et bedre sted, siger han.

Han mener, at han er uskyldig i den anklage om menneskesmugling, som den græske anklager har stillet ham over for.

- Vi kan bevise, at vi ikke har været i nærheden af den tyrkiske grænse.

- Jeg ville aldrig risikere mit liv ved at sejle ind i tyrkisk farvand for at redde mennesker, siger Mohammed El-Abbassi.

Advokat Christian Dahlager, der repræsenterer Salam Aldeen, vurderer, at en straf på tre-fem år er mest sandsynlig, hvis de dømmes.

- Jeg synes, at det er stærkt ulykkeligt og en pervertering af begrebet menneskesmugling, hvis menneskesmugling er, at man hjælper folk, der ligger inde ved kysten og ved at drukne, siger han.

Dommen ventes mandag eller senere på ugen.

/ritzau/

Under halvdelen har stemt i Libanon

Libaneserne har valgt nyt parlament, men interessen for at stemme var ikke så stor. Resultatet ventes mandag.Stemmelokalerne i Libanon er søndag aften lukket, efter at vælgerne dagen igennem har stemt for at vælge et nyt parlamentet for første gang siden 2009.

Indenrigsminister Nohad Machnouk siger sent søndag ifølge Reuters, at 49,2 procent af de godt 3,6 millioner vælgere har stemt.

I 2009 stemte 54 procent.

Forinden var der kommet et fingerpeg om, hvor det bar hen.

Observatører sagde, at stemmedeltagelsen i Beirut, Libanons hovedstad, og i det nordlige Libanon ser ud til at have været lav.

Men i den sydlige del af landet så det ud til, at lysten til at stemme var noget større.

Det kan gavne den store shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, der ikke alene er en milits og en velgørenhedsorganisation.

Hizbollah er også et indflydelsesrigt politisk parti, og i det sydlige Libanon er der mange shiamuslimer, som traditionelt støtter Hizbollah.

Om Hizbollah har fået et godt valg ventes at stå klart i løbet af mandagen, når det officielle resultat offentliggøres.

Nogle politiske gruppe bad valgkommissionen om at lade valglokalerne være åbne nogle timer ekstra for at få flere til at stemme. Men ifølge valgloven er det forbudt at forlænge valghandlingen.

- I henhold til loven er det kun vælgere, som befinder sig inde på et stemmested, når valget slutter, der har ret til at stemme, siger en kilde i indenrigsministeriet.

- Ingen vælgere får lov at komme ind i stemmelokalerne efter lukketid.

Tidligere søndag opfordrede såvel præsident Michel Aoun som premierminister Saad Hariri libaneserne til at gå hen og stemme.

Valget blev overvåget af over 100 observatører fra EU-landene. De var inviteret af Libanons regering.

Vælgerne havde 583 kandidater at vælge imellem til parlamentet, som har 128 pladser.

Libanon er et meget sekterisk splittet land, og det bærer det politiske system også præg af. Der er særlige regler, som siger, at parlamentspladserne skal deles mellem kristne og muslimer.

/ritzau/dpa

Fransk minister: Air France er i fare for at forsvinde

Mandag bliver Air France igen ramt af strejker. Selskabets overlevelse hænger i en tynd tråd, mener minister.

Det strejkeplagede luftfartsselskab Air France risikerer at gå til grunde, hvis det ikke bliver mere konkurrencedygtigt.

Det siger Frankrigs økonomiminister, Bruno Le Maire, ifølge BBC.

Og selv om den franske stat ejer 14,3 procent af moderselskabet Air France-KLM, så har regeringen ikke tænkt sig at træde til som økonomisk redningsmand, understreger ministeren.

- Air Frances overlevelse hænger i en tynd tråd. Air France vil forsvinde, hvis det ikke gør den nødvendige indsats for at være konkurrencedygtig, siger Bruno Le Maire.

Advarslen kommer, før de ansatte mandag indleder en ny runde af arbejdsnedlæggelser som følge af en lønstrid med ledelsen.

Fredag opsagde Jean-Marc Janaillac sin stilling som administrerende direktør for Air France-KLM, efter at de ansatte i Air France havde nedstemt et nyt lønforslag.

Air France, der er et af Europas største luftfartsselskaber, har i en længere periode været ramt af strejker, som har kostet dyrt.

De ansatte strejkede i april i 13 dage, hvilket førte til mange aflysninger og et økonomisk tab for Air France-KLM på 300 millioner euro - 2,2 milliarder kroner.

Medarbejderne kræver markante lønstigninger efter seks år med fastlåste lønninger.

For 2018 lyder kravet på en stigning på 5,1 procent.

Selskabet havde fremlagt et forslag til en lønpakke, der ville give en lønstigning på syv procent over fire år.

Men det blev afvist af et flertal af de ansatte i en afstemning, og tilbuddet er taget af bordet igen.

I første kvartal havde Air France-KLM et underskud på 269 millioner euro.

Mens andre af de store traditionelle selskaber som British Airways og Lufthansa har tilpasset sig konkurrence fra lavprisselskaber ved at skære i udgifterne, så kritiserer mange finansanalytikere Air France-KLM for at lade stå til og gøre for lidt for at rette op på økonomien.

Air France blev i 2004 fusioneret med det hollandske KLM. De to selskaber flyver fortsat under eget navn.

/ritzau/