Ressourcestærke familier får penge for at flytte ud af ghetto: »Det var nok ikke det, Folketinget havde tænkt«

Det er lettere at få de ressourcestærke end de ressourcesvage til at forlade Mjølnerparken. Et tilbud om genhusning, 25.000 kroner, flyttehjælp og flyttekasser er ikke nok. Tryghedschef vurderer, at situationen »bliver værre« i Mjølnerparken.

Boligselskabet Bo-Vita har svært ved at genhuse de ressourcesvage familier i Mjølnerparken, hvor der gerne skal flere ressourcestærke til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly

Der skal flere ressourcestærke familier til Danmarks ghettoområder, og det kræver, at andre flytter ud.

Men i Mjølnerparken går det ikke, som regeringen havde tænkt, mener Eskild Dahl Pedersen, der er tryghedschef i boligselskabet Bo-Vita.

Langt størstedelen af de familier, der modtager en såkaldt genhusningspakke fra Bo-Vita for at forlade ghettoen Mjølnerparken kan allerede betegnes som ressourcestærke.

Det strider imod den ghettopakke, som regeringen vedtog i 2018. Her var en af pointerne, at utryghed i de udsatte boligområder er med til at skubbe ressourcestærke borgere ud af områderne, og det gør det sværere at tiltrække nye ressourcestærke borgere.

Eskild Dahl Pedersen oplyser, at antallet af familieboliger skal reduceres med 60 procent, og det skal ikke være »en økonomisk barriere«, der står i vejen for, at Mjølnerparkens beboere flytter.

Så i forbindelse med genhusningen af områdets udlejere tilbyder boligselskabet Bo-Vita en genhusningspakke, hvor lejere får deres depositum tilbage – hvilket ellers i mange tilfælde kan gå til maling og anden restaurering af lejligheden – og derudover får familierne flyttehjælp, flyttekasser og mulighed for at købe ind i IKEA, Jysk eller Elgiganten for 25.000 kroner.

Det forklarede tryghedschef Eskild Dahl Pedersen tidligere i dag i et interview på Radio24syvs morgenflade. Over for Berlingske forklarer han, at Bo-Vita er forpligtet til at følge regeringens ghettoplan, og »vi (Bo-Vita red.) vil ikke snyde politikerne, men de kommer nok til at føle sig snydt. Det er nemlig væsentligt lettere at få de ressourcestærke familier til at forlade områdets almene boliger til fordel for private udlejningsboliger, end at få de ressourcesvage til at gøre det samme.

Eskild Dahl Pedersen bekræfter, at 115 af Mjølnerparkens lejere indtil videre har takket ja til tilbuddet om genhusningspakken. 80 af dem betegnes ifølge Radio24syv som »ressourcestærke«.

»Hvis du kigger på beboere i Rudersdal Kommune, så vil man nok sige, at stort set de fleste er ressourcesvage. Men hvis du tager udgangspunkt i Mjølnerparken og deler dem op i ressourcesvage og ressourcestærke, så er der en overvægt af, at de ressourcestærke, som er vant til at begå sig uden for ghettoen, flytter væk, og de ressourcesvage – uden arbejde og uddannelse – ønsker at blive boende uanset hvad,« siger han til Berlingske og fortsætter:

»Dem, der flytter ud, er det dem, som Folketinget har tænkt sig skulle flytte? Det er det nok ikke.«

»Det bliver værre«

Når Bo-Vita sælger to af Mjølnerparkens fire gårde, er forventningen, at de ressourcestærke flytter ud, ressourcestærke flytter ind, men de ressourcesvage vil flytte til ghettoens to andre gårde, og der vil dermed blive en større koncentration af ressourcesvage med »ghetto-mentalitet«, vurderer Eskild Dahl Pedersen.

»Numerisk vil der komme et lille dyk i folk uden uddannelse og arbejde, men procentuelt vil dem, der er tilbage i Mjølnerparken have en højere koncentration af radikaliserende kræfter, folk uden arbejde og uddannelse, og folk der supplerer indtægter via kriminlaitet. Det vil blive værre,« siger han.

Men det kunne lige så godt have været de ressourcesvage, der ikke havde råd til at flytte, men som er bange for at bo i et område med social kontrol og bandeaktivitet, forklarer tryghedschefen. Det vidste man intet om på forhånd.

Hvis man virkelig vil ghettoerne til livs, vurderer Eskild Dahl Pedersen, at Folketinget kunne stille krav om, at man skal have job og uddannelse for at bo i eksempelvis Mjølnerparken.

»Alle skal genhuses derude i en periode, fordi de skal renoveres. Hvis man virkelig ville problemet til livs, kunne Folketinget sætte nogle kriterier for, hvem de vil have tilbage i området. Men det er en politisk afgørelse, ikke en en boligselskabsafgørelse. Vi følger bare reglerne,« siger han.