Disha Jani fik et brev ind ad brevsprækken: Jeg er mere bange nu end under bandekrigen

Beboerne i Mjølnerparken er bekymrede. Familier skal flytte – og mange vil ikke kunne vende hjem igen.

Beboere i Mjølnerparken er nervøse for, om de bliver nødsaget til at flytte, når andelen af familier i boligområdet skal mindskes. ANDREW KELLY

300 af Mjølnerparkens omkring 520 familier står til at blive flyttet fra deres hjem, når boligselskabet Bo-Vita sælger deres bolig for at opfylde »ghettolovens« krav om maksimalt 40 procent familieboliger i de såkaldte »hårde ghettoområder«.

Mange beboere i Mjølnerparken er derfor bekymrede for fremtiden.

»Jeg er mere bange nu end under bandekrigen,« siger Disha Jani.

Hun åbner hurtigt, da Berlingske ringer på. For første gang i de syv år, hun har boet i Mjølnerparken, er hun bange. Tanken om at miste sit hjem skræmmer hende mere end den bandekrig, der huserede lige udenfor hendes hoveddør forrige sommer.

»Jeg er bange for, hvordan det skal gå. Bandekonflikten var meget skræmmende. Men jeg føler mig mere bange nu, fordi vi ikke har nogen rettigheder i det her. Lige pludselig fortæller de os, at vi skal flytte, og hvis det fortsætter sådan her, har vi ikke noget valg,« siger hun.

Den 39-årige mor har som de andre beboere modtaget et brev fra boligselskabet Bo-Vita, der står for udlejningen af boligerne i Mjølnerparken. Her melder boligselskabet ud, at alle boliger i Mjølnerparken skal renoveres, og at samtlige beboere skal genhuses.

Brevet kommer efter, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet vedtog Ghettoaftalen i maj 2018, og 60 procent af familierne får ikke lov at flytte tilbage, hvis Bo-Vita skal opfylde ghettolovens krav. Derfor giver boligselskabet beboerne mulighed for frivilligt at flytte til en tilsvarende bolig i Københavnsområdet allerede nu, men tilbuddet skaber mere uro end glæde blandt beboerne, der endnu ikke har fået vished om, hvem der permanent må forlade deres hjem.

»Folk er bange. De ved ikke, hvor de står, de kender ikke deres rettigheder, og de tør ikke skrive sig op til en ny lejlighed hos Bo-Vita. De ved ikke, hvor de ender, eller hvad konsekvensen bliver, hvis først de takker ja til en anden bolig,« fortæller en bekymret Zarina Bibi.

Zarina Bibi har boet i Mjølnerparken i 30 år med sin mand og deres børn, og udsigterne til at blive tvunget fra det sted, hun gennem årene har opbygget relationer, og det fællesskab hun er blevet en del af, gør hende ked af det. For hende er Mjølnerparken et sted med sammenhold og kendte ansigter.

Hun hilser på samtlige forbipasserende i opgangen.

Mistilliden til Bo-Vita vokser

Flere af de beboere, Berlingske møder i Mjølnerparken, er bange for, at det er lige netop deres bolig, der skal sælges. Særligt usikkerheden om, hvor de skal bo i fremtiden og under renoveringen af deres lejlighed, påvirker beboerne og svækker tilliden til Bo-Vita.

»Jeg har det dårligt med, at de ikke fortæller os, hvor vi skal bo. Jeg vil ikke leve i den her usikkerhed. Det stresser vores familie,« forklarer Fadi Halim, da Berlingske møder ham i opgangen.

Det fremgår da heller ikke af brevet fra Bo-Vita, præcist hvor beboerne har udsigt til at flytte hen, eller hvad konsekvensen bliver, hvis de ikke tager imod tilbuddet om frivillig genhusning. For de beboere, der ikke gør det, gælder det, at de vil blive tilbudt tre boliger svarende til deres nuværende, hvis den er placeret i en af de karréer i Mjølnerparken, som skal sælges. Takker beboerne nej, er de på egen hånd.

Regeringens beslutning møder stor utilfredshed blandt beboerne, der føler det uretfærdigt, at så mange familier må betale prisen for en lille gruppe kriminelles handlinger, som de siger.

Mjølnerparken har gennem årene været hjem for banden Brothas og centrum for flere skudepisoder. Det er også her i kvarteret, at Omar El-Hussein, manden bag terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade, havde sin daglige gang. Alligevel mener både Fadi Halim og Zarina Bibi dog, at stemplingen af Mjølnerparken som en ghetto er forældet og forkert.

»De kalder det et ghettoområde, men det er der ikke noget sandhed i. Regeringen har bare taget en beslutning om, hvem der må bo her, og hvem der ikke må, og det forstår jeg ikke, at de gør. Hvor er friheden henne? Hvor er demokratiet henne, hvis du ikke har ret til at sige noget og blive hørt?« spørger en tydeligt frustreret Zarina Bibi.

Hun oplever ikke, at regeringen har føling med, hvad der foregår i Mjølnerparken i dag, og stiller sig uforstående overfor beslutningen om at smide familierne ud for at slippe af med ghettoområderne.

»De vil gerne flytte os væk, fordi de ikke vil have ghettoområder, men hvordan ved vi, at det vil være anderledes det sted, hvor vi bliver flyttet hen? Jeg vil gerne bo et sted med ro og orden, hvor jeg kan betale huslejen og har en god lejlighed, og det har jeg her.«

Bo-Vitas forretningsfører, Steffen Boel Jørgensen, slog mandag fast over for Berlingske, at man vil lave en »omsorgsfuld, håndholdt genhusning«. Og at der er hjælp dertil:

»Hvis man vil flytte nu, så giver vi støtte til flytningen, hvad enten det er flyttemænd, huslån eller hjælp til at sætte gardiner og lamper op, så man i hvert fald ikke skal bekymre sig om det,« sagde Steffen Boel Jørgensen.