Rejsebranchen frygter forsinkelse af coronapasset

Et coronapas kræver nogle ens standarder på tværs af landegrænser. Men det er nok lettere sagt end gjort, vurderer rejsebranchen, der dog udtrykker glæde over, at der endelig sker noget. Planen er, at coronapasset skal være klar til maj.

»For rejsebranchen er der også en international dimension. Derfor er det vigtigt, at coronapasset bliver internationalt anerkendt, så vi kan få trafikken op at stå igen,« siger kommerciel direktør i Køenhavns Lufthavn, Peter Krogsgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: MORTEN JUHL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For direktør i Dansk Rejsebureau Forening, Lars Thykier, kan det ikke gå hurtigt nok.

»Jeg så meget gerne, at vi fik et coronapas på plads  - helst i går. Vi skal ikke længere frem end til maj måned, før det begynder at blive for sent. Nu skal virksomhederne først levere nogle bud i næste uge, og så kommer der forhåbentlig nogle afklaringer inden påskeferien. Jeg frygter bare, at vi kan ryge ind i en masse forsinkelser. Patientsikkerhed for eksempel. Alt muligt der gør, at så kunne det lige pludselig ikke blive i maj alligevel, og inden vi ser os om, er det blevet august. Men det er et meget vigtigt skridt, man er i gang med, og det er kun glædeligt,« siger Lars Thykier.

Passet er dog rykket nærmere, efter at der er blevet åbnet for, at virksomheder kan byde ind på opgaven med det digitale coronapas, som er delt i to. Den ene er at udvikle selve app'en, der skal være »brugervenlig« og kunne vise vaccinationstatus og testsvar fra både PCR-test og lyntest samt immunitet ved tidligere smitte.

Lars Thykier

»Jeg kan jo sagtens stå i Sydafrika og sige: Se her, jeg har en QR-kode. Nå, vil de så bare sige.««


Den anden del går på at opdatere en del af it-infrastrukturen - herunder hjemmesiden sundhed.dk - som skal kunne tale sammen med app'en. Valget af leverandører til opgaverne kommer til at ske efter et miniudbud på eksisterende rammeaftaler i det offentlige. Det betyder, at processen kan gå hurtigere end et normalt udbud, når coronapasset skal være klar i løbet af maj.

Den lille gule WHO-bog

For Lars Thykier er det et ønskescenarie med en slags gul bog, som den mange har fra WHO, men i form af en app med en QR-kode.

»Den lille gule bog er faktisk et ret godt billede, hvis man skal forestille sig, hvordan et coronapas kunne se ud i en digitaliseret form, selvom det nok ikke er realistisk lige nu og her,« siger han.

»Lige meget hvor du kommer hen, så har du den gule bog med - eller den gule app. Det er vigtigt, når du rejser uden for landets grænser at have denne her app, som formentlig bliver med en QR-kode, så den på en eller anden måde identificerer dit pas. Jeg kan jo sagtens stå i Sydafrika og sige: Se her, jeg har en QR-kode. Nå, vil de så bare sige.«

Derfor skal vaccinepasset ifølge Lars Thykier kunne kobles til et godkendt dokument. For danskernes vedkommende vores pas, mener han.

Peter Krogsgaard

»Som danskere kan være sikre på, at når vi kommer frem til et land, får vi også lov til at komme ind i det land. «


»Der skal være en kobling til den chip, som sidder i vores pas, eller hvad det nu er. Nogen har jo to pas. Det har jeg for eksempel, for nogle gange skal jeg aflevere det ene pas som visum, mens jeg rejser på det andet. Jeg har ikke løsningen, for det er jo ikke samme chip, der sidder i de to pas, så hvordan de vil gøre det, aner jeg ikke. Jeg ved heller ikke, hvad man kan gøre, hvis man har flere nationaliteter, for du skal jo koble det op til et eller andet pas.«

Standarder på tværs af landegrænser

Kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard, fremhæver den glæde det er, at der bliver arbejdet så intenst på sagen.

»Der er to dimensioner. Den nationale, hvor vi kan få lukket op for samfundet. For rejsebranchen er der også en international dimension. Derfor er det vigtigt, at coronapasset bliver internationalt anerkendt, så vi kan få trafikken op at stå igen.«

Men der er flere faktorer, siger han.

»Den ene er, at vi som danskere kan være sikre på, at når vi kommer frem til et land, får vi også lov til at komme ind i det land. Den anden er, at der også er rigtig mange europæere, vi gerne vil have til Danmark. Europæere, som ikke er smittet, men er vaccineret. Det kræver, at vi har nogle standarder på tværs af landegrænser. Den standardløsning er enkel sige, men nok vanskeligere at realisere. Men de IT-virksomheder, som har med det at gøre er nogle, som arbejder på tværs af landegrænser, og det tror jeg, vi skal glæde os over,« siger Peter Krogsgaard.

»De ser ikke de fysiske grænser  og begrænsninger, som vi andre gør. De arbejder på en anden måde, og det tror jeg er en stor fordel. Det kan blive rigtig godt, også selv om man gerne vil have, at det hele går hurtigere. Men det kan ikke gå hurtigere, end at det også er sundhedsmæssigt forsvarligt, når alt skal i gang igen.«

Lars Thykier peger på, at hvis han eksempelvis ikke har fået en vaccine, skal der stå, at han har fået en negativ test, eller at han har antistoffer fra en bestemt dato.

»Men antistofferne er jo lidt tricky, for nogle mener, det kun er to måneder, de holder, andre at det er tre måneder, så hvordan vurderer man det.«

Han mener også, det er vigtigt, at det i coronapasset oplyses hvilken vaccine, man har fået, hvis man i givet fald har fået en. Om det er Sputnik, Pfizer, AstraZeneca eller en helt anden.

»Der er jo forskel på dem. Jeg har råbt om det her i et halvt år, desværre synes jeg bare ikke rigtigt, der er nogen, der bider på krogen. Men jeg kan garantere for, at der vil være nogle myndigheder, der på et eller andet tidspunkt vil sige: Nå, så du har fået sputnik-vaccinen. Den anerkender vi ikke. AstraZeneca heller ikke, for den har haft nogle problemer.«

På flere sprog

Lars Thykier er enig med Peter Krogsgaard i, at coronapasset skal være en i en international version. I første omgang måske i Europa.

»Derudover bliver vi nødt til at have det på flere sprog: Tysk, fransk, spansk, kinesisk, arabisk, det vil jeg ikke blande mig. Men det skal i hvert fald være nogle sprog, som andre forstår. Jeg går stærkt udfra, at der taget højde for det,« siger Lars Thykier.