Region Hovedstaden lægger sig fladt ned og siger undskyld: Kræftramte kvinder fik for sent at vide, at de havde tegn på brystkræft

Adskillige kvinder fra Region Hovedstaden har måttet vente for lang tid på beskeden om, at deres undersøgelse viste tegn på brystkræft. Kræftens Bekæmpelse vil ikke afvise, at forsinkelsen kan få betydning for kvindernes overlevelseschancer. Formand for Sundhedsudvalget i regionen erkender, at »det på ingen måde er godt nok«.

Region Hovedstaden sender nu en uforbeholden undskyldning til 89 kvinder, der har måttet vente for længe på at få svaret på en afgørende kræftundersøgelse. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

89 kvinder måtte vente for længe på at få den besked, de havde frygtet:

Din undersøgelse viser tegn på brystkræft.

Det afslører et nyt notat oversendt til Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

Den længere svartid betyder, at de 89 kvinder, som sidenhen fik konstateret kræft, er kommet i gang med den afgørende behandling på et senere tidspunkt. Det kan potentielt få alvorlige konsekvenser for de berørte, vurderer overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard:

»For nogle af kvinderne i gruppen kan ventetiden i værste fald få betydning for deres chance for at overleve. Det kan man i hvert fald ikke afvise,« siger hun, men understreger, at det kommer an på en individuel vurdering.

Region Hovedstaden har forpligtet sig selv til at informere kvinderne om resultatet af deres undersøgelse maksimalt 14 dage, efter at de har fået foretaget undersøgelsen.

67 af de kræftramte kvinder har imidlertid måttet vente mellem 21-37 dage på den ildevarslende besked. Det betyder, at svaret i værste fald har været mere end tre uger forsinket for visse kvinder. Blandt de 67 kvinder, der har måttet vente mere end tre uger, har en enkelt kvinde helt ekstraordinært ventet 58 dage på at få svar. 22 af kvinderne har oplevet en mindre forsinkelse. De har måttet vente 15-21 dage.

Notatet om forsinket svar til kræftramte kvinder er blevet udarbejdet, efter at Region Hovedstaden havde »uacceptabelt« lange svartider på resultater fra screeningprogrammet i perioden november 2020 til januar 2021.

Regionen understreger selv i et notat fra februar, at der er »faglig konsensus om, at en måneds forsinkelse på brystkræftdiagnosen ikke har betydning for prognosen«. Det vil ikke desto mindre kræve en individuel vurdering, før man kan vurdere, om ventetiden på screeningsvaret har forværret kvindernes tilstand, lyder det.

Uagtet om det har betydning for kvindernes overlevelseschancer, er det uacceptabelt, at Region Hovedstaden ikke har kunnet overholde svartiderne, fastslår formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K). Han erkender som ansvarlig politiker, at det er utilfredsstillende og sender en uforbeholden undskyldning til de berørte kvinder.

»Det er på ingen måde godt nok, at der har været så meget ventetid. Vi kan ikke sige med sikkerhed, om det har betydning for deres overlevelseschancer, men vi kan heller ikke afvise det. Men én ting er sikkert: Tid er en faktor, når det kommer til kræft, og derfor skal vi selvfølgelig overholde svartiden. Det er der ikke to meninger om.«

»Det er helt utilstedeligt«

Janne Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse forklarer, at forsinkelsen også kan få andre konsekvenser for de berørte kvinder:

»Det kan betyde, at nogle af kvinderne skal igennem et længere behandlingsforløb, som måske kunne have været undgået, hvis sygdommen var fundet tidligere. Det kan potentielt have betydet, at sygdommen har spredt sig. Det er det luskede ved brystkræft.«

Overlægen fra Kræftens Bekæmpelse fortæller desuden, at ventetiden kan have skabt yderligere bekymring hos de kræftramte kvinder.

Den følelse kender 58-årige Annemette Kofoed kun alt for godt. I modsætning til de 89 kvinder er hun heldigvis rask, men hun måtte vente 40 dage, før hun fik svar på, om hun havde brystkræft. Hun fortæller, at ventetiden var ulidelig.

»Det er meget stressende at vente. Man tænker hele tiden på, om det rent faktisk kan være kræft. Særligt når man ser, hvor slemt det går for visse kvinder.«

Annemette Kofoed er 58 år. Hun ventede på svar i seks uger for sin screening for brystkræft i december. Hendes mor døde af brystkræft, og derfor var Annemette særligt nervøs over at vente så længe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Annemette Kofoed er oprørt over, at 89 kræftramte kvinder har måttet vente på deres svar:

»Det er helt utilstedeligt. Jeg ville blive ualmindelig vred på systemet, hvis det var mig. Jeg tror dog ikke, at jeg ville være i stand til at mobilisere en vrede, hvis jeg netop havde modtaget så hjerteskærende en besked.«

De forsinkede svar til de kræftramte kvinder møder også skarp kritik fra Dansk Brystkræft Organisation (DBO):

»Det er simpelthen for dårligt. Kvinder, der får foretaget en screening, har tillid til, at systemet kører efter bogen. Så det er slet ikke i orden, at svarene ikke er kommet til tiden,« siger formand for organisationen, Henriette Spang Sørensen.

Ikke godt nok

Forsinkelsen hen over årsskiftet betød, at tusindvis af kvinder har fået forsinket deres svar på undersøgelsen i perioden. I december fik kun 21 ud af 4.340 kvinder i Region Hovedstaden svar til tiden.

Forsinkelsen omkring årsskiftet skyldes flere ting, men den primære årsag er manglen på såkaldte radiografer og mammaradiologer, hvor radiograferne står for at tage billederne af kvindens bryst, mens mammaradiologerne fælder dom over billederne.

Derudover havde en række medarbejdere været i nærkontakt med coronasmittede før årsskiftet. Det betød, at de blev hjemsendt, og bidrog også til at forsinke svartiden. En fejl i regionens datasystemer bidrog også til forsinkelsen.

»Jeg synes ikke, at det er godt nok. Danmarks største region skal kunne leve op til målsætningen om at svare inden for 14 dage. Det arbejder vi benhårdt på,« siger Christoffer Buster Reinhardt.

»Forfærdelig besked«

Region Hovedstaden valgte desuden at indkalde en gruppe kvinder, som tidligere havde meldt afbud til den obligatoriske screening under coronakrisen. Det var også med til at skabe et yderligere pres på systemet, fortæller Christoffer Buster Reinhardt:

Du siger, at I vidste, at genindkaldelsen ville skabe et øget pres. Hvorfor sikrede I jer så ikke, at det var mere personale til at tage hånd om det pres?

»Jeg fik at vide, at der var kapacitet til at håndtere de ekstra kvinder, som blev kaldt ind. Men vi kunne ikke forudse, at der ville komme et it-nedbrud i december.«

Hvordan forholder du dig til, at forsinkelsen potentielt kan påvirke nogle af kvindernes overlevelseschancer?

»Det er en forfærdelig besked at få. Vi ved, at tid er en vigtig faktor, og derfor er det vigtigt for mig at sige, at absolut ingen ligger på den lade side. Screeningen er jo heller ikke noget som helst værd, hvis man ikke får svaret.«

Christoffer Buster Reinhardt er blevet oplyst af administrationen om, at regionen nu overholder målsætningen om at give 95 procent af kvinderne svar inden for 14 dage.