Regeringens støttepartier vil stramme tilsynet med PET og FE

R og SF bakker op om et forslag fra Enhedslisten om en omfattende skærpelse af tilsynet med efterretningstjenesterne. Sagen om Ahmed Samsam, der var agent for Danmark og blev ladt i stikken, understreger behovet for mere kontrol og gennemsigtighed med tjenesternes virke, lyder det.

Retsordfører Rosa Lund (EL) mener efterhånden, det er tid til at skærpe tilsynet med efterretningstjenesterne. Senest understreger Berlingskes historier om Ahmed Samsam – agenten, der blev ladt i stikken – behovet for at se PET og FE mere efter i kortene, siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

De to danske efterretningstjenester beskytter os mod både indre og ydre fjender. For at løse den opgave har Folketinget udstyret dem med vide beføjelser til bl.a. at føre agenter og overvåge landets borgere i ind- og udland, og det har været med god grund, som en lang række terrorsager de seneste årtier har vist.

Men forvalter de – Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) – deres enorme magt på en måde, der stemmer overens med vores demokratiske principper og borgernes retssikkerhed?

Det kan der efterhånden sås tvivl om, mener Enhedslisten, som nu foreslår at indføre nye og langt strammere kontrolmekanismer, der gør det muligt for et uvildigt tilsyn uden varsel at kontrollere efterretningstjenesternes hemmelige operationer, herunder brug af kilder og agenter.

»Vi har set sager, hvor PET ikke overholder slettefrister og har indhentet oplysninger uden dommerkendelse. Og senest har vi set Ahmed Samsam-sagen, hvor en PET-agent er fængslet i Spanien, uden at PET vil hverken kendes ved ham eller hente ham hjem. Det lugter ikke bare af – det viser – at der er behov for bedre kontrol med efterretningstjenesten,« siger retsordfører Rosa Lund (EL).

Berlingske har de seneste uger beskrevet sagen om den danske agent Ahmed Samsam, som blev sendt mod krigen i Syrien for at rapportere hjem til efterretningsvæsenet om danske jihadister på slagmarken. Siden blev han ladt i stikken af de danske efterretningstjenester, da han i Spanien siden blev dømt som Islamisk Stat-terrorist på selvsamme rejser.

Bl.a. på den baggrund foreslår Enhedslisten altså nu at give Tilsynet med Efterretningstjenesterne adgang til at kontrollere »den operative del af PET – og ikke kun personregistreringer«.

»Det betyder kontrol med brugen af agenter, overvågninger og eventuelle operative til- og fravalg af tiltag,« fremgår det af EL-forslaget.

I dag har Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som trådte i kraft i 2014, alene mulighed for at kontrollere, om tjenesterne behandler personoplysninger i overensstemmelse med loven. Det betyder også, at tilsynet eksempelvis ikke har lov til at kontrollerer PETs brug af agenter.

Kristian Hegaard (R)

»Jeg tror, at det vil være i PETs og FEs interesse med større kontrol og gennemsigtighed.«


De tydelige begrænsninger i TETs lovgrundlag var allerede til diskussion, da Folketinget vedtog PET-loven i 2013 og oprettede TET. Netop derfor blev det aftalt politisk, at tilsynets ramme skulle revideres efter nogle år.

En sådan revision skulle egentlig have været klar 1. januar 2018. Men deadline blev skudt til 1. januar 2019, og i dag er der stadig ikke sket noget.

Til gengæld undersøgte den juridiske tænketank Justitia sidste år sagen og udgav en statusrapport om tilsynet med efterretningstjenesterne.

Her satte direktør Jacob Mchangama bl.a. »et alvorligt spørgsmålstegn ved, om Tilsynets nuværende virksomhed er tilstrækkelig … til at forhindre og opdage eventuelle ulovligheder og krænkelser af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder«.

Tilliden risikerer knæk

Hos SF understreger retsordfører Karina Lorentzen, at hun har »stor tillid til, at vores tjenester er retssikkerhedsmæssigt blandt de bedst fungerende overhovedet«.

»Men af og til popper der sager op i pressen, hvor tilliden risikerer at få et knæk. Fordi tjenesternes arbejde ikke kan lægges frem og diskuteres offentligt, giver disse sager anledning til tvivl om, hvorvidt der er handlet korrekt,« siger SFs Karina Lorentzen Dehnhardt, som bakker op forslaget fra Enhedslisten.

SF har også selv fremsat et forslag om at udvide Tilsynet med efterretningstjenesterne, så det ligesom i Norge kan kontrollere alle dele af tjenesternes arbejde – uanmeldt og af egen drift. En sådan ændring kunne i Danmark have gjort det muligt at undersøge sagen om Morten Storm, der som agent for PET påstod at have spillet en central rolle i amerikanernes likvidering af al-Qaeada-terrorlederen Anwar al-Awlaki i 2011. Anklagerne om PETs angiveligt lovstridige rolle i sagen blev aldrig undersøgt.

Ifølge Karina Lorentzen er usikkerheden om, hvad der er rigtigt og forkert i sådanne sager, i sig selv et argument for at styrke tilsynet.

»Når sagerne rammer pressen, ville jeg således med ro i sindet kunne vide, at Tilsynet ville kunne tage sagen op og vende og dreje den juridisk og dermed sikre, at der var kvalificerede øjne på retligheden og ordentligheden i den,« siger Karina Lorentzen.

Også De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, bakker op om forslaget om at skærpe Tilsynet med efterretningstjenesterne. Men han har andre argumenter:

»Jeg har fuld tillid til, at efterretningstjenesterne skaber den tryghed og sikkerhed for Danmark og danskerne, som de er sat i verden for. Men når man får en historie som Ahmed Samsam, så har man brug for klarhed, og det får vi forhåbentlig på et tidspunkt,« siger Hegaard:

»Og jeg tror, at det vil være i PETs og FEs interesse med større kontrol og gennemsigtighed. For jeg er sikker på, at de forvalter deres opgaver med ildhu og præcision. Men når man lukker sig så meget om sig selv, som tjenesterne gør, får de ikke mulighed for at vise det.«

Uanmeldt kontrol

Udover at udvide TETs kontrolmandat, vil Enhedslisten give tilsynet mulighed for at foretage uanmeldte kontroller og have direkte adgang til tjenesternes IT-systemer.

Og så vil EL udvide Folketingets Kontroludvalg til at omfatte alle de folkevalgte partier og give udvalget beføjelser til at foretage »egentlige parlamentariske kontroller og undersøgelser, som man kender det fra eksempelvis USA og Storbritannien«.

»Det her foreslår vi for at sikre en hjørnesten i vores demokrati,« siger Rosa Lund:

»Det er vigtigt, at efterretningstjenesten passer på Danmark. Og det er også vigtigt, at vi har tillid til dem og den måde, de gør det på. For at genetablere den tillid, må vi sikre en bedre kontrol og en større åbenhed«.

Justitsministeriet sætter over for Berlingske ikke en dato på, hvornår den længe ventede revision af TET-lovrammen vil være klar. Adspurgt hvad Nick Hækkerup (S) mener om forslaget om en skærpelse af tilsynet, lyder det fra ministeren i et skriftligt svar:

»TET og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne spiller begge en vigtig rolle i vores demokratiske samfund og er med til at sikre, at der bliver ført et ordentligt og grundigt tilsyn med bl.a. PET. Arbejdet med evalueringen af PET-loven pågår fortsat. Når jeg har modtaget den, vil jeg tage stilling til, hvad den giver anledning til. I den forbindelse vil jeg selvfølgelig også have dialog med Folketingets partier.«

I forbindelse med artiklerne om Ahmed Samsam har PET og FE over for Berlingske afvist at kommentere sagen. PET har henvist til, at det vil »kunne gøre betydelig skade på det efterretningsarbejde, som er grundlaget for hele vores virke«, hvis offentligheden får kendskab til eksempelvis tjenestens arbejdsmetoder. FE har afvist at kommentere sagen med henvisning til tjenestens »særlige arbejdsvilkår«.