Regeringens nye sundhedsplan: 10-20 nye nærhospitaler skal løfte hjælp til syge i Udkantsdanmark. Hovedstaden forbigås

Syge skal have hjælp tættere på deres bopæl. Regeringen er på vej med et udspil, der skal afbøde konsekvenserne af den centralisering, som sundhedsvæsenet har gennemgået. Eksperter ser en række problemer i udspillet.

Nærhospitalerne kan blandt andet komme til at tage sig af patienter, der har behov for »ukompliceret diagnostik« og for eksempel skal have taget et røntgenbillede, en blodprøve, et EKG (ekkokardiografi), en ultralydsundersøgelse eller en CT-skanning, fremgår det af Sundhedsstyrelsens oplæg.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste 10-15 år er der nedlagt et hav af små sygehuse. Mindst 19 sygehuse er forsvundet fra byer som Nykøbing Mors, Dronninglund, Fåborg, Nakskov og Korsør.

Men nu kan en del af dem komme til at genopstå i en ny form og et nyt navn som »nærhospitaler«.

De bliver uden senge og mulighed for indlæggelse, men med en meget bred vifte af behandlinger og placeres især i tyndt befolkede områder, hvor et stort antal syge vurderes at være blevet ladt i stikken af den centralisering, der er rullet hen over sygehusvæsenet gennem en årrække.

Derimod kommer en ny, stor satsning i sundhedsvæsenet i vid udstrækning til at styre uden om hovedstadsområdet, hvor der bor store grupper af rige og raske borgere med en overflod af sundhedstilbud inden for nær rækkevidde.

Det er hovedlinjerne i det sundhedsudspil, som regeringen er på vej med, og som statsminister Mette Frederiksen (S) ventes at tage fat på at lancere i sin tale ved Folketingets åbning på tirsdag, erfarer Berlingske.

I alt lægges der op til at etablere mellem 10 og 20 nærhospitaler, som skal være med til at rette op på en række af de største problemer, der vurderes at være i sundhedsvæsenet.

Ifølge et ikkepubliceret fagligt oplæg om nærhospitaler fra Sundhedsstyrelsen drejer det sig blandt andet om lang afstand til sygehustilbud, mangel på læger i mange områder af landet og sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne.

Formålet er også at tage skridt til at rette op på, hvad der kaldes social ulighed i sundhed og sygdom.

Forskere og myndigheder er således i gang med at afdække en antagelse om, at der er en »sammenhæng mellem høj sygdomsbyrde og geografiske udkantsområder, hvor der er en højere koncentration af borgere med lav uddannelse«, fremgår det af oplægget fra Sundhedstyrelsen.

»Vi kan ikke blive ved med at sende alle patienter ind på sygehusene og køre folk fra Nakskov til Rigshospitalet for et 10-minutters besøg hos en specialist og så køre dem tilbage igen. Det er ikke hensigtsmæssigt og rimeligt. Man bliver nødt til at kunne levere nogle flere sundhedsydelser uden for sygehusmatriklerne,« siger professor Jakob Kjellberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Årelangt pres for en reform

Udspillet kommer, efter at der længe har været presset på for at få en decideret sundhedsreform for at løse evighedsproblemerne i sundhedsvæsenet: Et haltende samarbejde mellem regioner, kommuner og praktiserende læger og kritik af indsatsen for stadig flere udsatte ældre og kronisk syge i det »nære« sundhedsvæsen.

Lars Løkke Rasmussen (V) kuldsejlede med sit reformforsøg forud for valget i 2019, hvor han lagde op til at nedlægge regionsrådene, etablere 21 »sundhedsfællesskaber omkring de store akutsygehuse og indføre en »nærhedsfond« på seks milliarder kroner.

Siden er problemerne i sundhedsvæsenet blevet ved med at være yderst nærværende, og kritikken af regeringen for ignorere behovet for en reform er blevet stadig skarpere.

44 patient-, ældre- og pårørendeorganisationer er således netop i et åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommet med et opråb om, at det haster med en sundhedsreform.

Der er brug for en reform, som kan tage »livtag« med udfordringerne, der i dag »truer både kvalitet, patientsikkerhed og adgang til sundhedsydelser«, lyder vurderingen.

Hovedstaden har nok tilbud

Regeringen lægger sig i sit udspil, ifølge Berlingskes kilder, tæt op ad oplægget fra Sundhedsstyrelsen.

Hér tales der om, at der skal være mellem 10 og 20 nærhedshospitaler med tætte bånd til de 21 sundhedsklynger, der i sommer blev lavet en aftale omkring, og hvor der lægges op til et tættere samarbejde mellem region, kommuner og de praktiserende læger om en bedre hjælp til skrøbelige ældre og kronisk syge.

Sundhedsklyngerne er oprettet i tilknytning til de i alt 21 akutsygehuse, der findes i Danmark.

Men der vil ikke blive oprettet nærhospitaler i alle 21 sundhedsklynger, erfarer Berlingske.

I Region Hovedstaden vil der således ikke blive oprettet et nærhospital i forbindelse med samtlige fire klynger hér – organiseret omkring hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre og på Bispebjerg.

Det er vurderingen fra en kilde tæt på regeringen.

»Nærhospitaler er særligt vigtige, hvor der er langt mellem husene,« som det formuleres.

I oplægget fra Sundhedsstyrelsen formuleres det også direkte, at der bor »store grupper af borgere med højere uddannelse og lavere sygdomsbyrde i områder, hvor den geografiske afstand til sundhedstilbud ikke er blevet større«.

Flere kilder oplyser desuden, at sundhedsudspillet er en del af et bredere »land og by«-fokus, som regeringen vil udrulle i den kommende tid, og hvor man tidligere har annonceret, at man vil gå efter blandt andet at rykke en række uddannelser fra de store byer ud i landet samt etablere flere nærpolitienheder.

Nærhospitaler for stor patientgruppe

I oplægget lægges der op til, at en meget stor gruppe af patienter skal kunne få undersøgelser, behandling og opfølgende kontroller på nærhospitalerne.

Konkret nævnes ældre medicinske patienter, folk med kroniske sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet samt gravide og børnefamilier.

Patienter med symptomer på mistrivsel og »let til moderat« psykisk sygdom skal også kunne kunne blive undersøgt og behandlet.

Ligeledes kan patienter med behov for mindre, ukomplicerede kirurgiske indgreb blive omfattet af tilbuddet, men det understreges også, at der ikke vil være senge på nærhospitalerne – og at der ikke kan blive tale om indlæggelser.

Når det gælder medarbejdere, er tanken, at en bred vifte af forskellige faggrupper skal være til stede eller til rådighed på nærhospitalerne, fra læger og sygeplejersker til psykologer, fysioterapeuter og diætister.

I forhold til den fysiske placering af nærhospitalerne nævnes, at de kan etableres i eksisterende bygninger, for eksempel nedlagte sygehuse eller i nogle af de nuværende sundhedshuse.

Der kan dog blive betydelige udfordringer med at føre planerne ud i praksis, vurderer Jakob Kjellberg.

Der er således en række udeståender, som ikke ser ud til at blive adresseret i udspillet.

»Det er ikke afklaret, hvem der skal lede nærhospitalerne. Hvordan skal koblingen være til de praktiserende læger? Hvordan skal de finansieres. Det er ikke uproblematiske beslutninger, der venter,« siger han.

Blandt andre eksperter er der også skepsis overfor oplægget fra Sundhedsstyrelsen og brugen af betegnelsen »nærhospitaler«.

»Folk må ikke forveksle det med et almindeligt sygehus, sådan som navnet ellers indbyder til. Men det kan jo ikke klare at behandle alvorlig, akut opstået sygdom, og der er kun åbent i normal dagsarbejdstid. Man kan heller ikke blive indlagt,« siger professor Kjeld Møller Pedersen.

Han var tæt på processen omkring strukturreformen, som banede vejen for en centralisering af sygehusvæsenet, hvor mange små sygehuse blev nedlagt, og behandlingen samles på færre, store akutsygehuse med de ypperste specialister.

Den proces er blandt andet blevet understøttet af byggeriet af de store supersygehuse, som er ved at blive opført 16 steder i landet.

Dengang forsømte man imidlertid også at se ordentligt på det samspil, der skulle være med kommuner og praktiserende læger i det »nære« sundhedsvæsen.

Den del tager udspillet med nærhospitalerne fat på, men Kjeld Møller Pedersen efterlyser også, at udspillet forholder sig til det meget store antal sundhedshuse og sundhedscentre, der er skudt op over hele landet – og hvoraf mange af dem rent faktisk allerede har de funktioner, der skal være i nærhospitalerne.

»Det vil skabe forvirring og være en beklagelig mangel, hvis man ikke får indplaceret nærhospitalerne i forhold til de eksisterende sundhedshuse,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Berlingske har forespurgt om et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om det kommende udspil, men det har ikke kunnet lade sig gøre.