De tre poser gifler knitrede i kurven. Det ville ende grimt, men jeg var nødt til det. I køen til kassen følte jeg, at alle havde regnet mig ud. Rummet snævrede ind. Jeg skyndte mig videre uden at sige tak eller bede om kvitteringen.

Motoren var knapt nok startet, inden første pose var åbnet. Da bilen rullede ind i indkørslen et lille kvarter senere var poserne tomme. Det er over to gifler i minuttet med én hånd på rattet.