Du må ikke begå drab, lyder et af kristendommens ti bud.

Men den rettesnor bryder krigen i Ukraine med, lyder det nu fra den ukrainsk-ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet, selvom den russiske invasion begyndte for lidt over tre måneder siden.

Den ukrainsk-ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet har ellers støttet Rusland, selv da den store nabo i øst annekterede halvøen Krim i 2014.

Men støtten er nu væk, skriver nyhedsbureauet Interfax.

Annekteringen af Krim fik flere sogne og kirkegængere til at skifte til Kyiv-patriarkatet, der støttede op om Ukraines nationale selvstændighed.

Ifølge tidsskriftet Kritisk forum for praktisk teologi har den største af de ortodokse kirker i Ukraine altid været den ukrainsk-ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet, der forkortes UOC-MP. Den er altså en semi-selvstændig del af den russisk-ortodokse kirke.

Der er der lidt over 12.000 menigheder i den russiske kirke i Ukraine, som har hovedsæde i landets hovedstad, Kyiv.

Et stort tab

Bruddet kan få betydning for Vladimir Putins fortælling om krigen, siger Annika Hvithamar til TV 2. Hun er institutleder på Københavns Universitet og ph.d. i den ortodokse kirke i Rusland.

»Det har stor betydning, for det taler imod Putin og patriarkens narrativ om, at Ukraine og Rusland er ét folk. Når kirken bryder med Rusland, så er det et klart budskab til Moskva,« siger hun.

Patriarken for den russisk-ortodokse kirke i Moskva, patriark Kirill, der er tætte venner med Vladimir Putin, har i flere prædikener kaldt angrebet i Rusland for en åndelig krig mod moralsk fordærvede vestlige værdier, hvorfor der er tale om »en retfærdig krig«.

Adskillelsen vil blive et stort tab for den russisk-ortodokse kirke, der ifølge Kristeligt Dagblad menes at have mellem 90 og 110 millioner medlemmer.

Det er dermed et af verdens største kirkesamfund efter den katolske kirke.