Problemerne på vagtcentralen fortsætter. Hundredvis af 112-opkald er mislykkedes efter afdækningen af sagen om mistede opkald

Problemet med de såkaldt mistede opkald er fortsat i stort omfang, efter at Berlingske har afdækket sagen. I dag præsenteres regionspolitikerne for undersøgelsen af forholdene på Region Hovedstadens vagtcentral.

Vagtcentralen oplever stadig problemer med 112-opkald, der besvares med forsinkelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikere fra højre til venstre var »rystede« og »bekymrede«, da sagen om de såkaldt mistede 112-opkald første gang blev beskrevet i Berlingske. Det var »fuldstændig uholdbart« og »uacceptabelt« – og der skulle handles hurtigst muligt.

»Jeg tager det meget alvorligt og går ind i det og forsøger hurtigst muligt at få afdækket, hvordan det hænger sammen,« sagde regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) til Berlingske.

Men alt imens regionspolitikerne har ventet på den redegørelse, der fremlægges for forretningsudvalget i dag, er problemerne på vagtcentralen fortsat.

Siden 9. september, da Berlingske første gang omtalte de såkaldt mistede opkald, er det ikke lykkedes at stille 535 opkald igennem inden for de rammesatte 22 sekunder. I alt mislykkedes 1.093 omstillinger til vagtcentralen i hele september. Det oplyser Hovedstadens Beredskab.

September 2021 blev således den måned med fjerde flest såkaldt mistede opkald kun overgået af juni, juli og august i år, hvor antallet lå omkring 1.500.

Billedet bekræftes af medarbejdere på vagtcentralen, som Berlingske har talt med.

»Der er stadig mistede opkald, og det er der på hver eneste vagt. Det er faldet, efter der er kommet fokus på det, og efter at der er lavet nogle tiltag, men problemet er ikke løst. Niveauet er stadig alt for højt – og det skal offentligheden og politikerne vide,« siger en medarbejder.

En anden medarbejder siger:

»Problemerne fortsætter. Det er slet ikke lige så grelt som i sommer, men det fortsætter absolut, og især i weekenderne er vi pressede. Ledelsen har forsøgt at opnormere, men der er stadig ikke hænder nok.«

Antallet af forsinkede eller såkaldt mistede opkald er ikke lig med antal borgere eller hændelser. Flere opkald kan dække over samme hændelse, ligesom den samme borger ikke kan komme igennem flere gange.

Må vente på at blive ringet op

Akutberedskabet, der driver vagtcentralen, har oplyst til Berlingske, at i alt 709 opkald ikke blev besvaret inden for de rammesatte 22 sekunder i perioden 1. september til og med 28. september. Af de 709 opkald blev 191 heller ikke besvaret i andet forsøg, og borgerne måtte som udgangspunkt i stedet vente på at blive ringet op af næste ledige medarbejder.

I de tilfælde er proceduren den, at der bliver sendt en ambulance, men det sker med forsinkelse.

Berlingske har blandt andet afdækket en episode, hvor en borger 16. september ringede vedrørende et hjertestop, men hvor opkaldet ikke kunne viderestilles til vagtcentralen hverken i første eller andet forsøg grundet travlhed.

Berlingske har spurgt Akutberedskabet, hvorfor deres tal er lavere end Hovedstadens Beredskab, men har ikke fået svar herpå inden deadline.

Det er Hovedstadens Beredskab, der driver alarmcentralen, første led, når en borger ringer 112, som har til opgave at viderestille de akutte opkald til brand, politi eller ambulance. Det er i viderestillingen til vagtcentralen, der kan sende en ambulance, at problemet opstår, fordi der ikke er ledige sundhedsfaglige medarbejdere til at besvare opkaldene med det samme.

Berlingske har også forsøgt at få tal for hele måneden af Akutberedskabet. Det er heller ikke lykkedes inden deadline.

Der skal opnormeres hurtigst muligt

Finn Rudaizky, der sidder i Forretningsudvalget for Dansk Folkeparti, er »ikke spor overrasket« over, at de såkaldt mistede opkald fortsætter. De nye tal bekræfter ham i, at regionens egen undersøgelse ikke er tilstrækkelig. Han ønsker en ekstern undersøgelse foretaget af en uvildig instans, fordi »borgerne ikke kan være tjent med andet, end at vi kommer helt til bunds i det her«, siger han.

For Martin Geertsen, medlem af Forretningsudvalget for Venstre, understreger de nye tal, at der er brug for handling:

»Det giver anledning til at konkludere, at der skal hastighed på det her, at der skal opnormeres hurtigst muligt. Vi drøfter sagen tirsdag, og det er noget af det, jeg vil spørge ind til. Dels hvad har man opnormeret med, og hvornår kan man se en effekt af den opnormering? Det er ikke tålmodighed, der præger det politiske niveau i den her sag – og med god ret.«

Freddy Lippert, direktør i Akutberedskabet, har ikke ønsket at kommentere de nye tal. Han har tidligere udtalt til Berlingske, at Akutberedskabet har opnormeret antallet af medarbejdere, der besvarer 112-opkald, ligesom Akutberedskabet arbejder på at ansætte yderligere personale.