Prædikant fra Hizb ut-Tahrir idømt betinget fængsel for at billige drab på jøder

Et centralt medlem af Hizb ut-Tahrir, som talte dunder mod jøder i en prædiken i en moské på Nørrebro i 2017, er som den første nogensinde blevet dømt efter forkynderloven, den såkaldte imamparagraf, der trådte i kraft samme år.

Den prædiken, som sagen mod imamen Monzer Abdullah handler om, fandt sted 31. marts 2017 på Heimdalsgade 39 i København i Masjid al-Faruq, landets eneste Hizb ut-Tahrir-moské. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

For første gang nogensinde er forkynderloven, den såkaldte imamparagraf, taget i brug.

En enig domsmandsret i Københavns Byret idømte tirsdag Monzer Abdullah – imam og centralt medlem af Hizb ut-Tahrir – seks måneders betinget fængsel for at billige drab på jøder under en prædiken i moskeen på Heimdalsgade på Nørrebro 31. marts 2017.

»Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel,« lød det blandt andet i prædikenen, hvor Monzer Abdullah inddrog en såkaldt hadith, en religiøs tekst, for at understrege sin pointe, der ifølge prædikanten handlede om situationen i Israel og Palæstina.

Den 51-årige Monzer Abdullah blev ligeledes dømt efter racismeparagraffen for udtalelsen. Han har under sagen nægtet sig skyldig i anklagerne mod ham og ankede dommen på stedet.

Prædikanten, der også går under navnet Monzer Baajour, har palæstinensisk baggrund og kom til Danmark fra Libanon i 1986. Han er ikke tidligere dømt og har i en årrække arbejdet som taxachauffør og været selvstændig med cafévirksomhed. Og så har han i en årrække været en central skikkelse i Hizb ut-Tahrirs skandinaviske afdeling, som holder til i København. Tilhørerpladserne i retssalen i Københavns Byret var da også fyldt med den tiltaltes støtter, hvoraf enkelte tilsyneladende kun modvilligt rejste sig for dommeren, som reglerne kræver i danske retssale.

Ifølge Berlingskes oplysninger har Monzer Abdullah titel af mu’tamad, formand, i Hizb ut-Tahrirs skandinaviske afdeling, men adspurgt direkte uden for byretten afviser den dømte imam at forholde sig til, om det er tilfældet.

I en skriftlig udtalelse kalder Monzer Abdullah retssagen mod ham for »politisk« og »et udtryk for de kolonialistiske staters politik, som plantede den forbryderiske jødiske entitet i Palæstina«.

Uden for byretten uddyber han til Berlingske, at vestlige politikere og medier efter hans mening »har skabt et negativt og fjendtligt klima overfor muslimer og Hizb ut-Tahrir specifikt«.

»Det her er klart en politisk sag, for mit budskab (i prædikenen, red.) er klart og tydeligt, og det har hverken noget med Danmark eller med jøder at gøre. Det handler om befrielsen af Palæstina,« siger Monzer Abdullah, der efter eget udsagn ikke har noget imod jøder.

»Selv da muslimerne havde magten, var jøder, kristne og andre ikkemuslimer velkomne under det islamiske system, og de var beskyttede. Det var ikke som i dag, hvor muslimer under israelsk besættelse eller her i Vesten bliver undertrykt,« siger han.

Anklager Anders Larsson gik efter ubetinget fængselsstraf på mellem otte og ti måneder, men han er alligevel tilfreds med byrettens afgørelse.

»Retten har delt anklagemyndighedens vurdering af, at den her prædiken og citatet var strafbart,« siger han til Ritzau.

Hizb ut-Tahrir var senest i mediernes søgelys så sent som i fredags, hvor organisationen afviklede en fredagsbøn på pladsen foran Christiansborg for at mindes ofrene for et terrorangreb mod to moskeer i New Zealand, hvor 50 mennesker blev dræbt i byen Christchurch.

»Politikerne har et medansvar for terrorangrebet i New Zealand. De har gennem de sidste 20 år ført en hadekampagne med misinformation om muslimer, og det er det, vi ser et resultat af nu,« sagde Taimullah Abu-Laban i den forbindelse til Berlingskes udsendte.

I januar advarede et tidligere ledende medlem, som udtalte sig anonymt i Berlingske, at Hizb ut-Tahrir i Danmark med tiden er blevet »en sekt, der ødelægger menneskers fremtid og skader det danske samfund«.

Gennem interne dokumenter lækket til avisen kunne Berlingske desuden beskrive, hvordan Hizb ut-Tahrirs strategi i de vestlige lande om at bekæmpe integrationen af muslimer er nedfældet sort på hvidt.

Hizb ut-Tahrir blev grundlagt i 1953 af den palæstinensiske islamiske jurist Taqiuddin al-Nabhani.

Lige som imamen Monzer Abdullah på prædikestolen i moskeen på Nørrebro var stifteren af Hizb ut-Tahrir stærkt kritisk overfor »Vesten« og kolonialismen og ville genskabe den islamiske verdens tidligere storhed i visionen om et nyt kalifat.

Al-Nabhanis og dermed Hizb ut-Tahrirs ideologi er centreret omkring islam, men den er ifølge forskere også præget af juristens samtid med islæt af marxisme og fascisme.

De seneste år har Hizb ut-Tahrir både i Danmark og internationalt været præget af intern splittelse. I Danmark har tidligere toneangivende medlemmer forladt fællesskabet under den sorte fane, og internationalt har tidligere højtstående ledere taget afstand fra organisationen.

Striden udspringer angiveligt af, at tidligere medlemmer beskylder den nuværende øverste leder, amir Ata Abu Rashta, for at have leveret kassevis af våben til islamistiske militante i Syrien. En handling, som stemmer dårligt overens med, at organisationen ellers er dogmatisk ikkevoldelig.

Kilder med kendskab til miljøet omkring Hizb ut-Tahrir fortalte i januar uafhængigt af hinanden til Berlingske, at den skandinaviske afdeling af organisationen, som holder til i Danmark, tæller under 100 medlemmer, hvoraf en brøkdel er aktive.