Pludselig dukkede et protein op, forskerne aldrig havde set før. Nu får tusinder af mænd med lav sædkvalitet nyt håb om kunne blive fædre

En behandling mod knogleskørhed ser ud til også at kunne bruges til at øge mulighederne for, at mænd med let til moderat dårlig sædkvalitet vil kunne gøre en kvinde gravid, vurderer forskere på Rigshospitalet.

Ud fra den indledende undersøgelse af effekten af Denosumab på mænds sædkvalitet er der grund til at antage, at en enkelt indsprøjtning med lægemidlet vil kunne gøre, at en væsentlig del af mændene med let til moderat dårlig sædkvalitet i en periode på flere måneder vil have en markant øget chance for at gøre en kvinde gravid, vurderer forskere på Rigshospitalet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Egentlig ledte fertilitetsforskerne på Rigshospitalet efter noget ganske andet, men pludselig dukkede der et særligt protein op i testiklerne, som forskerne aldrig havde set før.

Opdagelsen kan nu blive startskuddet til en behandling, der potentielt kan forbedre sædkvaliteten for tusindvis af infertile mænd og markant forøge deres muligheder for at få børn.

»Når manden i det infertile par har nedsat sædkvalitet, kan vi i langt de fleste tilfælde kun behandle kvinden ved hjælp af kunstig befrugtning – også selvom om hun er rask. Med den nye opdagelse og forhåbentlig nye behandlingsmetode håber vi, at vi nu i stedet kan prøve at gøre noget ved problemet hos manden, så kvinden måske ikke behøver at blive behandlet for en sygdom hos manden,« siger en af forskerne, Martin Blomberg, fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

Det er en behandling mod knogleskørhed, som ser ud til også at kunne anvendes til at øge mulighederne for, at mænd med let til moderat dårlig sædkvalitet vil kunne gøre en kvinde gravid.

Behandlingen har allerede vist sig at virke på en mindre gruppe af infertile mænd og skal nu undersøges i et stort forsøg, der skal give klarhed over, hvilke mænd der har mest gavn af behandlingen, og afdække eventuelle bivirkninger.

Mulighederne er opstået, efter at forskere fra Rigshospitalet og Harvard University som de første i verden har vist, at proteinet RANKL er til stede i testiklerne og med til at regulere fertiliteten.

RANKL er ellers et protein, som man mest kender til i knoglerne, hvor det påvirker nedbrydningen af knoglerne og kan føre til knogleskørhed.

Et af de mest kendte midler til at forhindre dette, er RANKL-hæmmeren Denosumab, som bruges overalt i verden mod knogleskørhed.

Da forskerne ved et tilfælde – i forbindelse med andre undersøgelser af testiklerne – fandt proteinet RANKL i testikelvævet, forsøgte de med det samme at dryppe RANKL-hæmmeren Denosumab på testikelvævet i laboratoriet for at se effekten.

Dette resulterede i et markant øget antal celler. Dermed var der grund til at tro, at Denosumab kunne øge antallet af sædceller hos mænd med dårlig sædkvalitet.

Forskerne undersøgte det først på muse- og testikelvævsmodeller og senest på 12 infertile mænd. Det viste sig hurtigt, at hypotesen holdt stik i alle undersøgelser.

»Vi har gennem mange år forsket i, hvilken rolle D-vitamin har for fertiliteten. Og i et af studierne fandt vi pludselig proteinet RANKL i testiklerne, hvilket er meget overraskende, da man aldrig før har fundet RANKL der,« oplyser Martin Blomberg.

Han vurderer, at der, ud fra den indledende undersøgelse af effekten af Denosumab på mænds sædkvalitet, er grund til at antage, at en enkelt indsprøjtning med lægemidlet vil være tilstrækkelig til, at en væsentlig del af mænd med let til moderat dårlig sædkvalitet over en periode på flere måneder vil have en markant øget chance for at gøre en kvinde gravid.

»Det glæder vi os meget til at undersøge nærmere,« siger han.

Martin Blomberg understreger i pressemeddelelsen, at der er mange årsager til nedsat sædkvalitet, og at man derfor er nødt til at undersøge, hvordan man bedst kan udvælge de mænd, der vil have gavn af en eventuel behandling.

»Vores hypotese er, at man ved at tage en blodprøve og måle på to forskellige hormoner kan udvælge de patienter, der har gavn af behandlingen. Derfor opfordrer vi infertile par, hvor manden har nedsat sædkvalitet, til at melde sig til studiet. Vi håber også, at praktiserende læger og danske fertilitetsklinikker vil henvise mænd til os, så vi kan se, om de vil have gavn af behandlingen,« siger han.

Det nye studie skal omfatte 380 mænd, som vil få taget en blodprøve og derefter få en dosis Denosumab eller placebo efter lodtrækning.