Ordfører undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen har udeladt »afgørende« afsnit i nyt notat

Da coronapasset blev forkortet fra 12 til seks måneder for tidligere smittede, efterspurgte formanden for Epidemiudvalget, Stinus Lindgreen (R), det faglige grundlag for beslutningen. Nu foreligger et nyt fagligt notat, men Stinus Lindgreen undrer sig over, at et centralt afsnit om coronapasset er pillet ud.

Sundhedsordfører Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre efterspurgte det faglige grundlag for at halvere coronapassets gyldighed for tidligere smittede. Nu undrer han sig over, at Sundhedsstyrelsen i dens opdaterede notat om immunitet har fjernet afsnittet om coronapasset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Formand for Folketingets Epidemiudvalg og sundhedsordfører for Det Radikale Venstre Stinus Lindgreen undrer sig. Over flere ting.

For tre uger siden undrede han sig, da sundhedsministeren forelagde for udvalget, at coronapasset kun skulle gælde seks måneder for tidligere covid-19-smittede, men fortsat gælde 12 måneder for vaccinerede.

Ændringen – og dermed forskelsbehandlingen af tidligere smittede og vaccinerede – skyldtes ifølge Sundheds- og Ældreministeriet »nyere viden«.

Formanden undrede sig over, at man nu mente, at naturlig smitte skulle beskytte dårligere end vacciner, fortæller han.

»Det harmonerede ikke helt med min forståelse,« husker Stinus Lindgreen, der selv er forsker og har en ph.d.-grad i bioinformatik.

Ændringen af coronapasset har efterfølgende har vakt kritik fra eksperter, netop fordi de ikke mener, at der er dokumentation for, at tidligere smittede skulle være dårligere beskyttet end vaccinerede. Og i så fald er der ikke sundhedsfagligt belæg for, at coronapasset skal gælde halvt så lang tid for tidligere smittede.

Spørgsmålet om coronapassets gyldighed betyder noget for mange danskere, mener Stinus Lindgreen. Som han påpeger, handler det eksempelvis om retten til møde op på arbejde eller andre steder, der kræver coronapas.

»Jeg spurgte ind til, hvad der var det faglige grundlag, men der var ikke andet end det, der var i indstillingen (fra Epidemikommissionen, red.), og det var meget, meget lidt,« siger Stinus Lindgreen.

Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Det Radikale Venstre og formand for Epidemiudvalget, undrer sig over et notat fra Sundhedsstyrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Han stillede sammen med flere partier derfor et folketingsspørgsmål, der endnu er ubesvaret, hvori man efterspurgte et notat fra Sundhedsstyrelsen om det faglige grundlag for forkortelsen af coronapasset.

Han fastholder, at det rigtige at gøre var at stemme for ændringen af coronapasset, fordi han måtte stole på den faglige indstilling, selvom Sundhedsstyrelsen på det tidspunkt ikke var klar med opdateringen af det notat, hvor man gennemgik den nyeste forskning på området.

I denne uge kom det ventede notat fra Sundhedsstyrelsen, som har opdateret et ældre notat fra 30. juni og gennemgået den nyeste forskning om immunitet hos vaccinerede og tidligere smittede. Det er dermed baggrunden for ændringen af coronapasset.

Men Stinus Lindgreen undrer sig fortsat. Som Berlingske har beskrevet, er det videnskabelige grundlag forduftet, for notatet indeholder ikke de konklusioner, som Sundhedsstyrelsen havde lagt op til.

Fjernet afsnit

»Jeg har jo spurgt til grundlaget. Det, der undrer mig, når jeg læser notatet, er, at der på allerførste side står, at man har fjernet afsnittet om coronapas, og det vil fremgå »andetsteds«. Men hvor?« spørger Stinus Lindgreen og tilføjer:

»Det er ligesom det, der var det afgørende.«

Berlingske har spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvor informationen vil fremgå, men har ikke modtaget svar.

Sundhedsstyrelsen har for godt tre uger siden sagt, at begrundelsen for at ændre coronapasset var, at naturlig immunitet giver dårligere beskyttelse end vacciner. Men det nye notat konkluderer, at det er »videnskabeligt uafklaret«.

»Jeg læser notatet sådan, at der er stor variation i immuniteten hos både smittede og vaccinerede. Så det er svært at se grundlaget for, at coronapasset gælder seks måneder i det ene tilfælde og 12 måneder i det andet tilfælde,« siger Stinus Lindgreen.

»Det viser et noget mere kompliceret billede end det, som vi blev præsenteret for,« siger han.

Stinus Lindgreen er på linje med professor i virologi Allan Randrup Thomsen og mener, at der er tale om »et godt notat«, men han mener, at coronapasset ikke alene burde have været nedsat for tidligere smittede, men også for vaccinerede.

Med den viden, du har nu på baggrund af notatet, ville du så have truffet en anden beslutning om at sige ja til at ændre coronapasset?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg synes, at notatet viser, at man også burde justere det for de vaccinerede, og den del har jo ikke været bragt op. Det var ærgerligt, at notatet ikke var der dengang, så vi havde haft en mere kvalificeret diskussion,« siger Stinus Lindgreen.

Tror du, at man bevidst laver en stor forskel, så coronapasset gælder kortere tid for tidligere smittede, for at få folk til at blive vaccineret?

»Det har jeg ikke spurgt om. Men det må ikke bruges på den måde. Det ville være uansvarligt og fagligt forkert. Det ville være et problem, der ville skade sagen. Det er nødt til at være fagligt begrundet.«

Reglerne om coronapasset hører sammen med, om covid-19 betragtes som »samfundskritisk«. Reglerne udløber 11. december, og Epidemiudvalget i Folketinget skal i den forbindelse tage stilling til, om reglerne skal forlænges.