Operaparken

COBE

Et COBE projekt, der er på vej er det der kommer til at hedde »Operaparken« – et nyt grønt område på holmen syd for operabygningen. Der bliver p-kælder under parken og direkte forbindelse til operaen gennem en tunnel. Berlingske skrev om projektet, da COBE blev afsløret som vinder af konkurrencen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Den overvældende skala: Operaens højde, Holmens store bygninger, den kommende Papirø og dens tætte mylder af valmede tage kunne indbyde til at gå ind på legen – at stille en ting på øen, så man kan matche omgivelserne. Men det går heller ikke – i hvert fald ikke hvis man skal ende med en park. Ethvert objekt vil ende med at komme i konflikt med de omkringliggende bygningers størrelse – og derfor er COBEs løsning nok meget tæt på at være ideel – som i historien om Kraka er Sydøen nu både påklædt og nøgen, både alene og sammen med nogen, både sulten og fastende.

Endelig er der overraskelsen – showstopperen. En pavillon formet som en slags blomst – en helt enkel bygning, med slyngede glasvægge og et svævende tag. Overraskelsen er, at denne pavillon, der huser Operaparkens cafe også er en vinterhave, og at denne parkens sjette have rækker to etager ned – helt til bunden af den p-kælder, der skal være under parken. Der er altså meget større træer herinde, end man umiddelbart ville gætte blot ved at kigge på den lave slyngede og svævende glasbygning.«

Læs hele anmeldelsen her.

Berlingske bragte i øvrigt en kommentar, som kan læses her.