Halløj i Operaparken – sådan kommer den nye have ved Operaen til at se ud

København får en ny bypark – en tæt og scenografisk, romantisk have med høje, høje træer, slyngede stier, p-kælder – og en hemmelig vinterhave.

Sådan vil Operaparken se ud en efterårsaften – set fra Amaliehaven. Fold sammen
Læs mere

Der var smil på læben trods kulde og gråvejr over København, da fondsformand Ane Uggla og direktør Henrik Tvarnøe på A.P. Møller Fondens vegne i dag i Operaen løftede sløret for endnu en gave til vor hovedstad.

Fonden (der retteligen hedder A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal) opgiver en af hovedstadens mest attraktive byggeretter og anlægger i stedet kvit og frit en park på Dokøens Sydø, der siden Operaens færdiggørelse i 2005 har ligget temmelig trist hen som en forstadsgræsplæne i en slags evig søndag eftermiddag lige midt i havnen. Det skal være slut nu.

Operaparkens glaspavillon med vinterhaven. Fold sammen
Læs mere

400 millioners budget

Parken, der har et budget på den gavmilde side af 400 millioner kommer til at ligge oven på en p-kælder i to etager, der samtidig vil løse parkeringsproblemerne på Holmen og gøre det muligt at komme tørskoet til opera – også midt i en efterårsstorm. Der skal nemlig være en underjordisk passage, der forbinder p-kælder og Opera.

Fonden har uden tvivl været træt af hele tiden at høre om, hvordan Operaen mangler byliv og parkering og stedsforankring, og udskrev derfor for to år siden en indbudt arkitektkonkurrence om at udforme en park og en parkeringsløsning i ét greb. Parkeringen skulle være under jorden og parken skulle være over – så meget lå fast. Desuden skulle der være en bygning af en slags, som kunne fungere som café, mødested, informationscenter, eller hvad man nu kunne finde på.

Erfarne byrumsarkitekter

De fem indbudte teams kom ifølge Ane Uggla med fem spændende og meget forskellige forslag – men COBE var dog den tegnestue, der ramte Fondens egner tanker bedst – og i dag kunne grundlægger Dan Stubbergaard derfor vise hele den nysgerrige verdenspresse, hvad det så var. Den efterhånden ikke helt unge tegnestue beviser dermed endnu engang at den har et helt specielt greb om københavnske byrum.

Tidligere har tegnestuen stået for Israels Plads, for renoveringen af Nørreport Station, for Det Gyldne Kulturhus i Københavns Nordvestkvarter og for den netop færdiggjorte Karen Blixens Plads ved Københavns Universitets Søndre Campus. Samtidig er COBE i fuld gang med at udvikle Papirøen og får med Operaparken altså lov til selv at formgive det vigtige byrum, der vil danne bro mellem Papirøens tætte boligblokke og Operaens i bund og grund ucharmerende sydfacade. På mange måder en ideel situation for både byen og tegnestuen.

»De mange træer er organiseret i en celleagtig struktur, der danner fem tematisk forskellige haver, som på den måde afspejler de mange frø fra den store verden, som er kommet til havnebyen København.«


Det enkle greb

COBEs greb er – som så ofte med den slags vinderforslag - forbløffende enkelt. »Det har været vigtigt for os at skabe ro her,« forklarer Dan Stubbergaard. »Der sker så meget her – med den tætte Papirø og med Operaens enorme tyngde – derfor synes vi, at Operaparken skal være som en pause i byen – et sted hvor man kan lade skuldrene falde og trække vejret mere roligt«. Den tanke er A.P. Møller Fonden meget enig i, og det er da også denne ro, der bliver fremhævet af alle eftermiddagens talere, der ud over Fondens repræsentanter var Dan Stubbergaard, borgmester Frank Jensen og bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, Lisbeth Knudsen.

Dan Stubbergaard fra COBE viser modellen af den nye Operapark og forklarer, hvordan variationen i træhøjderne skaber en scenografisk effekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Roen etableres ved at parken egentlig bare er en tæt træbeplantning af grunden – ingen narrestreger her. De mange træer er organiseret i en celleagtig struktur, der danner fem tematisk forskellige haver, som på den måde afspejler de mange frø fra den store verden, som er kommet til havnebyen København. For at skabe rum og dybde i beplantningen er den samtidig organiseret som om man hen over havnen fra Amalienborgsiden kigger på et stykke scenografi – med forgrund, mellemgrund og baggrund. Forrest står de lave træer – og bagest mod Galionsvej står store, voksne stammer, der rager helt op til den gule længes gesims og på den måde formidler skalaforskellene i både park og havn. (Gæt selv hvilke træer, der står i midten).

En hemmelig vinterhave

Endelig er der i projektet indlagt en lille overraskelse. Midt i det hele er en pavillon formet som en slags blomst – en helt enkel bygning, med slyngede glasvægge og et svævende tag. Overraskelsen er, at denne pavillon, der huser Operaparkens café også er en vinterhave, og at den rækker to etager ned – helt til p-kælderens bund. Der er altså meget større træer herinde, end man umiddelbart ville gætte blot ved at kigge på den lave slyngede og svævende glasbygning.

Glaspavillonen med det svævende tag dukker op mellem træerne inde midt i parken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Der er naturligvis indlagt en masse tanker i udvælgelse af træsorter, der rummer maksimal farvemæssig variation hen over året – samtidig rummer parken også græsplæner, skjulte forløb, siddekanter og en bred trappe, der trækker hele kompositionen ned til havnen.

Det er alt for tidligt at sige, om det vil lykkes at skabe den rolige park alle præsentationens talere koncentrerede sig om. Det kan være svært at tro på, at det er muligt at få så store træer til at leve et sundt liv oven på et betondæk, men det føler både arkitekt og bygherre sig overbevist om, så vi må håbe de har ret. Helt sikkert er det imidlertid, at den hemmelige vinterhave i glasblomsten bliver et stort hit. Med hipsterøl, naturvine og en cutting edge-køkkenchef vil folk stå i kø her hele vinterhalvåret, og vi må så håbe, at den højt besungne ro stadig kan indfinde sig i parkens slyngede, organiske virvar.