Glyfosat, det aktive kemiske stof i sprøjtemidlet Roundup, er et problem.
Men det er ikke noget, lande hver for sig skal forsøge at løse med nationale totalforbud mod det kemiske middel. Det skal løses i fællesskab i EU.
Det mener Radikale Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, efter Østrig som det første land i EU er på vej til at indføre et totalforbud mod glyfosat, som er under mistanke for at kunne give kræft.
Miljøminister Lea Wermelin har ingen umiddelbare planer om at følge i østrigernes fodspor, men oplyser, at man i Socialdemokratiet deler bekymringen om glyfosat, da menneskers sundhed kommer i første række:
»Derfor er jeg også nysgerrig efter at vide, hvad østrigernes forbud går ud på, og om de har ny viden på området, som vi skal handle på.«
Bruges især i landbruget
Tirsdag stemte et flertal i Østrigs parlament for et forslag, som var fremsat af det østrigske socialdemokratiske parti, om at forbyde al brug af produkter med glyfosat.
I Danmark bruges det især i landbruget til blandt andet såkaldt nedvisning og på markerne før fremspiring. Midlet, der også er populært blandt haveejere, er omdiskuteret og udskældt, men der er også modsatsrettede vurderinger af, hvor farligt det er.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har klassificeret glyfosat som »muligvis kræftfremkaldende«, mens EU i december 2017 besluttede at forny godkendelsen af ukrudtsmidlet på det europæiske marked i yderligere fem år, hvilket dog var en kortere periode end det oprindelige forslag på 15 år.
Ifølge Ritzau fremhævede EU-Kommissionen i den forbindelse, at EUs kemikalieagentur, ECHA, og unionens fødevareagentur, EFSA, ikke anser glyfosat for at være kræftfremkaldende.
Det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, vurderer ligeledes, at glyfosat er sikkert, men der har også kørt retssager i Californien, hvor kræftramte personer er blevet tilkendt store beløb i erstatning.
Herhjemme har Arbejdstilsynes placeret glyfosat på sin liste over kræftfremkaldende stoffer, mens Miljøstyrelsen har godkendt stoffet og vurderet, at det er sikkert at anvende i forhold til mennesker og miljø.
Der ligger imidlertid også en pesticid-strategi, som et stort flertal i Folketinget står bag, og hvor der indføres et forbud mod sprøjtning med glyfosat i konsumafgrøder før høst.
Imod østrigsk solokurs
Det er også usikkert, om den østrigske beslutning om et totalforbud i det hele taget er lovlig, og om et medlemsland på egen hånd kan indføre et forbud mod et middel, som i øvrigt er lovligt i EU.
Herhjemme har SF og Enhedslisten også advokeret for, at Danmark bør skride til et forbud, mens de Radikales Jens Rohde er stærk modstander af den østrigske solokurs – og heller ikke mener, at Danmark skal gå i retning af et nationalt forbud.
»Alt, hvad vi gør i denne sammenhæng, skal vi gøre i fællesskab i EU. For hvad nytter det, hvis vi alene forbyder glyfosat; så flytter vi jo bare produktionen og problemet til et andet land,« siger han.
Jens Rohde mener, at de kommende fem år – hvor glyfosat er lovligt i EU – skal bruges til at finde et alternativ, hvilket kunne afspejle sig i det nye EU-budget, hvor man kan gå ind og stille miljømæssige krav til landbrugsstøtten – for alle landmænd i Europa, nævner han.
»Glyfosat er et problem, men der er ingen vej uden om at løse det i fællesskab,« siger han.
