Mandag nåede kloden et nyt lavpunkt i kampen mod coronavirussen, da vi passerede ni millioner officielt smittede. Dertil kommer et ukendt mørketal. Mens smitten er stagneret en smule i Danmark, så bliver der næsten dagligt sat nye rekorder i nye smittede på et døgn, og den seneste nye million smittede blev nået på en uge.
»På et globalt plan accelererer pandemien stadig,« som generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO),Tedros Adhanom Ghebreyesus, konstaterede forleden.
Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og forsker i epidemier, mener, at tallene viser, at det trods alt er gået lidt bedre med smitten end frygtet.
»Ni millioner smittede er ikke helt så mange, som man kunne have frygtet i begyndelsen, da der var meget høje fordoblingsrater flere steder,« siger han.
I begyndelsen fulgte antallet af smittede i Italien en eksponentiel vækst. Det samme så ud til at være tilfældet i Danmark i smittens første dage. Siden har en lang række lande indført restriktioner og anbefalinger, der har bremset væksten, mens virussen har spredt sig i samfundet.
0,12 procent af verdens befolkning er smittet
Selv om ni millioner mennesker nu er blevet smittet, udgør de kun 0,12 procent af verdens befolkning på knap 7,6 milliarder mennesker. Fra begyndelsen af coronaudbruddet har førende forskere talt om, at op mod 70 procent af klodens befolkning vil blive smittet. Der er med andre ord temmelig langt igen, selv om der naturligvis er et ukendt mørketal af smittede.
Berlingske har gennemgået data fra Johns Hopkins-universitet, der siden 22. januar har opdateret de daglige smittetal for at få overblik over accelerationen i smitte. Det viser, hvor hurtigt smitten spreder sig.
Det er uklart, præcis hvornår virussen begyndte at sprede sig. Men det tog 71 dage at nå fra de 555 smittede, der 22. januar var registreret på verdensplan, til en million smittede. Det tal nåede vi 2. april. Herefter er det gået stærkt, i takt med at smitten har spredt sig til flere og flere lande med vidt forskellige inddæmningsstrategier.
Mens det tog måneder at nå den første million smittede, så tog det kun 13 dage at fordoble tallet. Det skete, da smittet nummer to million blev registreret 15. april. Derefter tog det 12 dage at nå tre millioner smittede, og yderligere 12 dage før vi nåede fire millioner smittede 9. maj. I alt tog det 24 dage at fordoble to millioner smittede til fire millioner.
11 dage senere var fem millioner smittet, og i løbet af de følgende ti dage blev yderligere en million mennesker smittet. Det var foreløbig sidste gang, at tiden mellem millioner af smittede skulle tælles i to cifre.
Fra 30. maj og indtil vi 7. juni nåede syv millioner smittede, gik der otte dage. Efter yderligere otte dage var otte millioner smittet. Dermed gik der 37 dage fra vi nåede fire millioner smittede, til vi nåede en fordobling.
Syv dage senere, mandag den 22. juni i denne uge, nåede vi ni millioner smittede.
Christian Wejse mener, man skal huske, at langt flere bliver testet nu end tidligere, hvilket er med til at accelerere tallene. Blandt andet fordi man kan være positiv længe, og derfor vil blive registreret smittet i for eksempel april, selv om man allerede blev smittet i marts. WHO er inde på det samme, men både WHO og Wejse understreger, at udviklingen primært er drevet af reel smitte.
»Der er et reelt mønster, der viser, at vi har en accelererende global epidemi,« siger Christian Wejse.
Indtil 22. juni regnes 4,5 millioner for helbredt, mens smitten har kostet 472.541 mennesker livet.
