Næsten alle parforhold har fået det bedre under coronakrisen: »Det er virkelig interessant«

Størstedelen af alle par har oplevet, at coronakrisen har haft en positiv effekt på deres parforhold, viser en ny undersøgelse. Der er meget, som par bør tage ved lære af de seneste måneder og bringe med videre fremover, lyder det fra eksperter.

Både mænd og kvinder oplever generelt, at coronakrisen har haft en positiv effekt på deres parforhold. Kun 13 procent synes, at coronakrisen havde en meget negativ eller overvejende negativ effekt på deres parforhold. Ida Guldbæk Arentsen

Frygten var stor, da landet lukkede ned for fire måneder siden.

Forældre blev sendt hjem fra arbejde, børn måtte ikke komme i skole eller børnehave, og flere forudså, at der ville ske en markant stigning i antallet af skilsmisser og par, der gik fra hinanden.