Næsten 150.000 har mistet livet i islamistiske terrorangreb – i fremtiden vil vi formentlig opleve færre, men stadig voldsomme angreb

Siden angrebet mod World Trade Center i 2001 er der blevet gennemført mere end 31.000 islamistiske angreb, som har medført næsten 150.000 ofre. I fremtiden vil vi se færre angreb i Vesten, men flere i Afrika og Asien, vurderer ekspert. Men antallet af ofre ændrer sig ikke nødvendigvis, fordi angrebenes voldsomhed er umulig at forudsige.

FILES-US-ATTACKS-9/11-FIFTEENTH ANNIVERSARY
Siden angrebet mod World Trade Center i 2001 er der blevet gennemført mere end 31.000 islamistiske angreb. I fremtiden vil vi se færre i Vesten, men flere i Afrika og Asien. Fold sammen
Læs mere
Foto: HENNY RAY ABRAMS

Det er langt fra enestående, at terrorangreb eller attentater begået af militante islamister eller jihadister skaber overskrifter i alverdens medier. Senest har verdens øjne været rettet mod en række terrorangreb i Sri Lanka, hvor mere end 250 mennesker har mistet livet. Islamisk Stat har taget skylden for angrebet, der var rettet mod både kirker og hoteller den 21. april.

Ifølge Kristeligt Dagblad viser en optælling foretaget af den tyske avis Welt am Sonntag, at »angrebene i de sidste 18 år ikke bare har været hyppige, men også drabelige«. Opgørelsen viser, at der siden al-Qaedas angreb den 11. september 2001 mod blandt andet World Trade Center er blevet gennemført 31.221 islamistiske angreb, og at disse sammenlagt har kostet minimum 146.811 mennesker livet.

Og islamistisk terrorisme er »bestemt den største udfording, for så vidt angår ikkestatslig terrorisme i dag« udtaler Bernhard Blumenau fra center for studier i terror og politisk vold ved St. Andrews i Skotland til Kristeligt Dagblad.

Lande verden over har oplevet terrorangreb, og også flere europæiske lande har i de seneste år været udsat for en række angreb med et højt antal omkomne. Blandt andet den 13. november 2015 i Paris, hvor flere terrorangreb fandt sted med kort mellemrum på cafeer og koncertstedet Bataclan, og hvor 130 personer omkom, angrebet i Nice i juli 2016, hvor en tunesisk mand kørte en lastbil gennem en menneskemængde på havnepromenaden og dræbte 87 mennesker og masseskyderiet på en tyrkisk natklub nytårsnat 2017, hvor 39 mennesker blev dræbt. Islamisk Stat har taget skylden for alle tre angreb – og en lang række andre derudover.

Men i Vesten vil vi i fremtiden se færre angreb. Det vurderer Tore Hamming, ekspert i jihadisme og terrorisme fra tænketanken Middle East Institute i Washington, der også har en ph.d. fra European University Institute i jihadisme.

»Vi har allerede set et ret markant fald – omkring 50 procent – fra 2017 til 2018. Men det kan være, at de kommende bliver voldsommere, og dødstallet dermed forbliver det samme. Det afhænger af de kommende angrebs karakter, om det er enkeltpersoner, der går ud med en kniv eller lastilbil eller større og mere koordinerede angreb,« siger han.

Tore Hamming forklarer, at de mange terrorangreb 2014-2017 skyldes, at Islamisk Stat havde fremgang i deres forsøg på at skabe et kalifat.

»Det er nemmere at tiltrække sympatisører, når det går godt. Det vil blive sværere og sværere i takt med, at det nu går dårligt for Islamisk Stat, som er på tilbagetog. Derudover har efterretningstjenesterne mere fokus på, hvem de her eventuelle terrorister er. Men vi så i Sri Lanka, at det kan lade sig gøre alligevel dog.«

Terror avler terror

Islamistiske terrorangreb er ikke kun et problem i sig selv. De er også problematiske, fordi de kan medvirke til, at eksempelvis højreekstreme udfører egne terrorangreb som hævn på de islamistiske angreb. Det forklarer Tina Wilchen Christensen, ekspert i radikaliseringsprocesser og højreekstremisme.

Hun forklarer derudover, at islamismen ikke er blevet »så stærk og ikke mindst så voldelig« af sig selv. Hun påpeger, at krigen mod terror må antages at have medvirket til den forøgede terrorisme mod vestlige mål, som igen har medvirket til, at flere i Vesten italesætter muslimer på en bestemt negativ måde. De mange islamistiske terrorangreb risikerer dermed at skabe en kædereaktion af yderligere angreb fra højreekstreme. Blant andet fordi »mediebilledet og det politiske landskab« – herunder den måde man har snakket om flygtningekrisen på og stemmer som Rasmus Paludan – medvirker til at tegne et negativt ladet billede af islam, som disse reagerer på.

»Jo flere udsagn, der er imod islam – i kraft af alle disse terrorangreb – des flere vil tænke, at »muslimerne bare skal ud af landet, og så er problemet løst«. På den måde må det være helt forudsigeligt, at der kommer til at være mere højreekstremistisk terror,« siger Tina Wilchen Christensen.

Tina Wilchen Christensen forklarer, at den såkaldte »copycat-effekt« kan komme til at spille ind i fremtidig højreekstrem terror. Terrorister henter inspiration i hinandens angreb og kopierer dem. Hun understreger, at en højreekstremist sagtens kan lade sig inspirere af islamistisk terror.

»Terrorangrebene bliver her en måde at formidle sin politik på,« siger hun.

Flere angreb i Afrika og Asien

Det er ifølge Kristeligt Dagblad især i »svage stater og dårligt regerede områder i Afrika og Asien«, at angrebene begået af militante islamister er taget til de senere år.

»Det er nemmere at etablere en terrorgruppe i eksempelvis Mali end i Danmark. Men der argumenteres også for, at stater ikke må være for svage, for det går ud over terrorgruppernes effektivitet. Men det er nemmere, hvor der er mange, der ikke har så gode livsvilkår, fordi de derfor er nemmere at overtale til at tilslutte sig en terrororganisation, som måske kan give dem en bedre løn end den, deres job giver. De har gode vilkår i Afrika,« forklarer Tore Hamming og fortsætter:

»Problemet for de islamistiske terrororganisationer er, at mange af staterne syd for Sahara ikke har store muslimske befolkninger, men det er derfor, at vi primært ser terrororganisationernes tilstedeværelse i lande som Mali, Nigeria og Burkina Faso.«