Mystikken breder sig: Minister sår tvivl om, hvorfor toppen af FE blev hjemsendt

Forsvarsminister Trine Bramsen overvejede i forvejen at udskifte ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste, da tilsynet rettede en sønderlemmende kritik af spiontjenesten. Det oplyser ministeren til Folketinget, efter at det er kommet frem, at kronologien i sagen ikke hænger sammen.

Forsvarets Efterretningstjeneste, som har hovedsæde på Kastellet i København, har ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne begået en stribe lovbrud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Længe før forsvarsministeren kendte tilsynets hårde kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste gik Trine Bramsen (S) med »overvejelser om ledelsesmæssige ændringer« i tjenesten.

Det forklarer hun selv i et folketingssvar til Forsvarsudvalget, hvor forsvarsministeren tilsyneladende sår tvivl om begrundelsen for hjemsendelse af toppen af ledelsen i FE.

»Allerede inden 21. august 2020 havde jeg overvejelser om ledelsesmæssige ændringer i Forsvarets Efterretningstjeneste,« lyder det i det skriftlige svar fra ministeren, som ikke forklarer, hvad årsagen var til de overvejelser.

Med andre ord indikerer ministeren, at urelaterede sager kan have spillet ind på beslutningen om hjemsendelserne.

Datoen – 21. august – er central i FE-sagen, fordi Trine Bramsen til offentligheden og Folketinget har forklaret, at hun først dér blev bekendt med kritikkens substans.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne afleverede den pågældende fredag officielt fire bind med tilsynets undersøgelse af materiale indleveret af en eller flere whistleblowere og et udkast til den pressemeddelelse, tilsynet tre dage senere offentliggjorde med en sønderlemmende kritik af FE.

Hænger ikke sammen

Men som Berlingske tidligere har beskrevet, blev medarbejderrepræsentanter allerede 17. august orienteret om, at FE-chef Lars Findsen og indhentningschefen ville fratræde deres stillinger. Det fik en række medarbejderrepræsentanter til dagen efter, tirsdag 18. august, at formulere et protestbrev til ministeriet, hvor de udtrykte utilfredshed med udskiftningen af de to centrale chefer og udtrykte fuld støtte til FEs ledelse.

Tilsynet har oplyst, at forsvarsminister Trine Bramsen personligt »igennem hele processen« siden november 2019 er blevet orienteret om tilsynets undersøgelse af whistleblower-materialet.

Men Trine Bramsen har altså under hele forløbet fastholdt, at hun først 21. august blev bekendt med substansen i kritikken af FE.

»Den konkrete kritik, de konkrete forhold, tilgik mig og Forsvarsministeriet den 21. august,« sagde forsvarsministeren blandt andet på et samråd om sagen i Folketinget.

Det har fået blandt andre folketingsmedlem Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til at studse over kronologien i ministerens forklaring og stille spørgsmålet:

»Hvorfor fastholder ministeren, at de ledende medarbejdere i FE først blev fritstillet den 21. august 2020, når en aktindsigt fra Berlingske tydeligt viser, at medarbejderrepræsentanter i FE allerede blev orienteret mandag 17. august om, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste og indhentningschefen ville fratræde deres stillinger?«

Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder pressemøde om FE-sagen i Justitsministeriet 5. oktober 2020. Regeringen vil fremsætte et lovforslag om en særlig undersøgelseskommission i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Galimatias

Det er i svaret til dette udvalgspørgsmål, ministeren siger, at hun allerede gik med tanker om at udskifte FE-ledelsen, før hun hørte om kritikken i tilsynets undersøgelse, som hun ellers løbende er blevet orienteret om:

»Jeg kan oplyse, at jeg den 19. august 2020 og den 3. september 2020 modtog to breve fra tillidsrepræsentanterne ved Forsvarets Efterretningstjeneste. Brevene vedrører personalemæssige forhold i tiden, inden jeg blev bekendt med tilsynets alvorlige kritik den 21. august 2020, hvor jeg modtog det uafhængige tilsyns undersøgelsesrapport og kopi af pressemeddelelse. Allerede inden den 21. august 2020 havde jeg overvejelser om ledelsesmæssige ændringer i Forsvarets Efterretningstjeneste.«

Peter Skaarup har læst ministerens svar. Men det rejser flere spørgsmål, end det besvarer, siger han.

»Det er jo fuldstændig galimatias, hvad der bliver svaret. Hun åbner for, at hun overvejede ledelsesmæssige forandringer allerede før, hun blev bekendt med kritikken. Men hvorfor? Hvad er gået forud,« spørger Peter Skaarup.

»Jeg havde forstået det sådan, at det var kritikken fra tilsynet, som var anledning til hjemsendelserne. Men når man læser det her svar, kunne man få det indtryk, at der er andre grunde,« siger han.

Dansk Folkeparti ønsker nu, at statsminister Mette Frederiksen (S) skal overtage sagen om regeringens rolle i forløbet.

I alt er fem nuværende eller tidligere chefer i Forsvarets Efterretningstjeneste hjemsendt: FE-chef Lars Findsen, indhentningschefen, tjenestens juridiske chef samt yderligere en ledende medarbejder. Derudover er afgående departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, som i september skulle have tiltrådt en stilling som Danmarks ambassadør i Berlin, hjemsendt.

Berlingske har spurgt Forsvarsministeriet, hvad der fik ministeren til at overveje »ledelsesmæssige ændringer« i FE, før hun kendte kritikken fra tilsynet. Ministeriet henviser til det omtalte folketingssvar: »Vi har ikke yderligere at tilføje«.