Kritikerne står nærmest i kø, når det kommer til regeringens såkaldte koranlov.
Forfatterne mener, at det er et »alvorligt anslag« mod ytringsfriheden, mens politimændene kalder det »elastik i metermål«.
Hos dem, som loven måske mest af alle har til formål at beskytte, er der dog støttende ord at læne sig opad.
I et høringssvar udtrykker Dansk Muslimsk Union, der er en paraplyorganisation over muslimske foreninger i Danmark, tilfredshed med lovforslaget.
Tilfredsheden skyldes tre ting:
At forslaget dækker alle offentlige steder.
At alle hellige skrifter er inkluderet.
Og at det ikke blot er afbrændinger, der er inkluderet.
»Det markerer en betydningsfuld fremgang i beskyttelsen af Danmarks religiøse minoriteters rettigheder,« skriver organisationen.
En beskyttelse, der ifølge Dansk Muslimsk Union er brug for:
»Vi er dybt bekymrede over de gentagne koranafbrændinger foran moskeer, som især har fundet sted siden årsskiftet. Disse handlinger har skabt utryghed og frygt blandt vores medlemmer og har bidraget til en polarisering i samfundet.«
En række forslag
Trods den positive indstilling over for det forslag, regeringen har lagt frem, har den muslimske organisation en række konkrete forslag til »forbedringer«.
De vil sikre, at loven ikke blot er »effektiv«, men også »retfærdig og inkluderende«, fremgår det af høringssvaret.
Står det til dem, skal det anerkendes, at individet har ret til at »definere, hvad der har religiøs betydning for dem«.
Som det er nu, retter regeringen fokus mod »genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund«.
I lovforslaget bliver Koranen, Biblen eller Toraen fremhævet som eksempler på hellige skrifter, som det vil være ulovligt at behandle på en »utilbørlig« måde.
Omvendt bliver tegninger, figurer og et tørklæde for eksempel nævnt som ting, der ikke skal beskyttes.
Få af de anbefalinger, som Dansk Muslimsk Union bringer, handler om selve loven. De ser dog gerne, at arbejdet bliver fulgt op af en række initiativer.
Du kan se de 13 forslag kogt ned her:
Organisationen ser gerne, at der med loven følger en oplysningskampagne, som informerer om lovens indhold og formål. Her påpeger organisationen også, at det er vigtigt, at der bliver oplyst om »ytringsfrihedens væsen, dens centrale betydning og dens grænser til befolkningen«.
Der bør være klare retningslinjer for, hvordan loven skal håndhæves. Ikke mindst i onlinerum, hvor forhånelse ofte finder sted, påpeger Dansk Muslimsk Union.
Loven dækker i sin nuværende form over genstande med »væsentlig religiøs betydning«. Står det til organisationen bør den også anerkende »individers ret til at definere, hvad der har religiøs betydning for dem«.
Med loven bør der følge en indsats for at fremme dialog og forståelse mellem religiøse og kulturelle grupper for at »bygge broer«.
Der bør laves klare regler for, hvordan platforme som sociale medier skal håndtere sager, hvor loven bliver overtrådt.
Regeringen bør etablere »støttemekanismer« for dem, der er ofre for forhånelsen. Det kan inkludere rådgivning, psykologisk støtte og juridisk vejledning, foreslår Dansk Muslimsk Union.
Der bør sættes forebyggende ind, hvilket kan være »uddannelsesprogrammer i skoler og samfund, der fremmer interreligiøs forståelse og respekt«.
Det bør stå helt klart, hvordan dem, der overtræder loven, bliver sanktioneret.
Derudover bør der blive arrangeret workshops, hvor folk med forskellige religiøse- og kulturelle baggrunde kan mødes og diskutere.
Organisationen ser gerne en sikring af, at religiøse minoriteter er repræsenteret i organer, råd og komiteer, der beskæftiger sig med religiøse og kulturelle spørgsmål.
Lokale initiativer, der fremmer »samhørighed og forståelse mellem religiøse grupper«, bør støttes.
En onlineplatform, hvor folk kan stille spørgsmål om forskellige religioner og få svar fra eksperter og religiøse ledere, bør oprettes.
Og afslutningsvis: Efter en passende periode bør der ifølge organisationen være en evaluering af lovens effektivitet.
Blandt medlemmerne af Dansk Muslimsk Union tæller blandt andre Dansk Islamisk Trossamfund, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark.
Der er frist for at aflevere høringssvar 22. september.
