Militærekspert: Kampe i Kabuls lufthavn vil være »den ultimative katastrofe«

Situationen i Afghanistans hovedstad Kabul er mildt sagt anspændt, efter at Taleban har omringet byen og rettet en form for forhandlingspistol mod landets vaklende regering. Dansk militærekspert forklarer, hvordan Taleban har kunnet rykke frem så ekstremt hurtigt – og hvad det værste scenario nu er.

Vestligt militær overtog søndag kontrollen med Kabuls internationale lufthavn, hvorfra diplomater og ngo'er flygtede ud af Afghanistan i rutefly. Imens havde Taleban omringet hele hovedstaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan i alverden kunne det gå så lynende hurtigt?

Hvordan er det lykkedes for den militante islamistiske Talebanbevægelse at overtage praktisk taget hele Afghanistan – og søndag omringe hele hovedstaden Kabul – nærmest før de sidste allierede tropper har forladt landet og længe før alle udenlandske diplomater og ngo'er er evakueret?

Skyldes det eksempelvis militær succes?

Det mener Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, bestemt ikke er forklaringen.

»Jeg vil ikke bruge ordet succes. Forklaringen er ikke, at Taleban er gode til at slås. Forklaringen på den hast, hvormed de har kunnet overtage byerne, er langt snarere, at de har kunnet kooptere lokale magtstrukturer. Det vil sige, at de har kunnet indgå aftaler med lokale magthavere, som bare har overgivet sig. Når først den ene side mister viljen til at kæmpe, er det ikke så mærkeligt, at det pludselig går meget stærkt,« forklarer han og tilføjer:

»Afghanistan forstået som en moderne stat fungerer ikke, så det er mere de traditionelle magtstrukturer som klaner og den slags, som Taleban har skullet forhandle med undervejs, og som har været villige til at skifte side. Det forklarer i højere grad hastigheden end en succes på slagmarken.«

Ifølge flere kilder, herunder nyhedsbureauet AP, har talebanerne omringet hele Kabul, hvor de kontrollerer indfaldsveje, men den militante og demokratibekæmpende gruppes styrker var søndag ved middagstid angiveligt endnu ikke decideret trængt ind i selve millionbyen. Afghanere i biler, der ønsker at forlade hovedstaden, får angiveligt tilladelse til at køre ud af byen.

Taleban-talsmanden Suhail Shaheen siger til nyhedskanalen Al-Jazeera, at man afventer en »fredelig overdragelse af Kabul by«, og ifølge BBC har Afghanistans indenrigsminister sagt, at der vil komme en fredelig overdragelse af magten til en overgangsregering.

Frygter katastrofe i lufthavnen

Imens har amerikanerne etableret en decideret luftbro bestående af militærhelikoptere mellem den amerikanske ambassade og Kabuls Lufthavn, hvorfra nervøse diplomater og andre udlændinge i hast søger at forlade landet.

Ifølge AP har afghanske styrker overdraget kontrollen med hovedstadens internationale lufthavn til vestligt militær, og netop lufthavnen bliver en helt afgørende brik i de kommende timer og dage, vurderer militæreksperten Henrik Ø. Breitenbauch.

»Hvis der opstår deciderede kampe i lufthavnen vil det være den ultimative katastrofe. Hvis ikke man har kontrol med, hvem der kan flyve ind og ud, så står vi over for en endnu større katastrofe, end man allerede har – i hvert fald set med vestlige øjne,« siger han og fortsætter:

»De vestlige militære funktioner, der er tilbage i Afghanistan, handler om at beskytte vestlige civilt personale og sig selv, og så de vil handle om ambassader og lufthavne. Det ene spørgsmål er, hvor hurtigt man kan få folk ud, og det andet spørgsmål er, hvad der kommer til at ske politisk i Kabul. Vil Taleban indlede en kamp, eller vil der være en proces med den afghanske regering – vil man kunne finde en løsning som gør, at der ikke opstår voldsomme kampe? Lige nu er næsten alt åbent.«

Ifølge AP beskrives de forhandlinger, der aktuelt foregår bag lukkede døre mellem Talebans ledere og Afghanistans dybt pressede regering som »anspændte«.

»Spørgsmålet i disse timer er, om magtoverdragelsen kommer til at foregå uden blodsudgydelser. Tilblivelsen af den nye orden kan tage mange former, og efterretningsanalytikerne prøver nok at få svar på præcis det spørgsmål,« slutter Henrik Ø. Breitenbauch.