Kriminelle kan potentielt have haft adgang til politiets efterforskning: »Det er meget følsomme oplysninger«

De seneste fem år kan flere personer uden en sikkerhedsgodkendelse have haft adgang til teleoplysninger, som er blevet brugt i politiets efterforskningsarbejde. Sagen skriver sig ind i en række af sager, hvor politiet ikke har haft styr på teleoplysninger. Det er »endnu et alvorligt hak i tilliden til retssystemet,« vurderer en ekspert.

Rigspolitiet vil i samarbejde med Rigsadvokaten og i dialog med domstolene og forsvarsadvokaterne vurdere, hvorvidt et nyt sikkerhedsbrud vil få eller har haft konsekvenser i straffesager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

Personer uden en sikkerhedsgodkendelse ansat i et teleselskab har muligvis haft adgang til teleoplysninger i op mod 600 sager. Det er ikke oplyst, hvilket teleselskab der er tale om, men det står klart, at der er tale om medarbejdere, som siden 2014 potentielt har haft adgang til informationer i et særligt sagsbehandlingssystem med følsomme politisager – eksempelvis i forbindelse med telefonaflytning.

Sagens alvor kan ikke understreges tilstrækkeligt, mener vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia Birgitte Arent Eiriksson.

»Der er tale om meget følsomme oplysninger, der senere skal bruges i straffesager. Det er derfor meget vigtigt, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er rigtige eller er blevet misbrugt,« siger vicedirektøren.

Kriminelle kan kigge med

Det er Politiets Efterretningstjeneste, som foretager sikkerhedsgodkendelser. I den forbindelse vurderer PET personens kriminelle historik, bekendtskaber og familiemæssige forbindelser.

Siden 2006 har det været lovpligtigt, at medarbejdere, der samarbejder med politiet om teleoplysninger, skal være sikkerhedsgodkendte af PET.

I slutningen af juni blev et teleselskab imidlertid opmærksom på, at der ikke var styr på sikkerhedsgodkendelserne. Derfor underrettede selskabet Erhverstyrelsen, som dernæst underrettede Rigspolitiet og Justitsministeriet.

Det er endnu uvist, hvor mange medarbejdere uden sikkerhedsgodkendelse, der har haft adgang til de følsomme oplysninger. Konsekvensen af de manglende sikkerhedsgodkendelser kan dog være fatal, vurderer vicedirektøren hos Justitia.

»Kriminelle har interesse i at få kendskab til og påvirke sådanne oplysninger, og politiet skal sikre sig, at dem, som arbejder med oplysningerne, ikke kan presses af bander eller modtage betaling fra kriminelle for at røbe eller ændre oplysninger,« siger Birgitte Arent Eiriksson og uddyber:

»Oplysningerne bliver både anvendt i efterforskningen og som bevismateriale og kan i sidste ende have betydning, hvem der bliver dømt, og hvem der går fri.«

Formanden for Teleindustrien er enig i, at sagen er ganske alvorlig.

»Reglerne er meget klare, og jeg tror ikke, der er nogen, som er i tvivl om, at der er begået en fejl,« siger Jakob Willer og understreger, at intet dog tyder på, at kriminelle har haft adgang til oplysningerne.

»Jeg har været i kontakt med politiet. Der er endnu ikke noget, der tyder på, at adgangen til oplysningerne på nogen måde har været brugt eller misbrugt,« siger formanden for Teleindustrien.

Politiet er nu i færd med at undersøge, om personerne uden sikkerhedsgodkendelser har betydning for teledata – og dermed har haft betydning for retssager eller efterforskning.

Endnu en teleskandale

Sagen kommer i kølvandet på teleskandalen, hvor over 10.700 straffesager som en konsekvens af politiets brug af mangelfulde teleoplysninger gennemgås for fejl.

Sagen blev oprullet 7. juni, da Advokatrådet offentligjorde et brev fra Rigsadvokaten, som beskrev de omfattende problemer med politiets teleoplysninger de seneste syv år.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har nedsat en uvildig kontrol- og styregruppe til at holde opsyn med gennemgangen.

De manglende sikkerhedsgodkendelser udgør »endnu et alvorligt hak i tilliden til retssystemet«, vurderer Birgitte Arent Eiriksson.

»Det er i høj grad retssikkerheden, som er på spil. Nu har vi konstateret flere typer fejl i den seneste tid. Vi har konstateret, at visse teleoplysninger har været mangelfulde, og nu har vi også konstateret, at der ikke har været styr på udbyderens sikkerhedsgodkendelser.«

Selv om politiet ikke har et juridisk ansvar, så påhviler der politiet en forpligtelse, mener Birgitte Arent Eiriksson.

»Det er politiets ansvar, at bevismaterialet er vandtæt, og samarbejdet har i dette tilfælde ikke fungeret, og derfor skærper man, at reglerne overholdes.«

Berlingske har været i kontakt med Rigspolitiet, der dog ikke har yderligere kommentarer.