Kræftpatienter får vidt forskellige udredningstilbud: »Konsekvensen er, at kræft ikke opdages tidligt nok«

Der er store forskelle på kvaliteten af kræftudredning blandt patienter, der ikke er henvist til en kræftpakke, alt efter hvor de bor i landet, viser ny rapport. Det kan betyde, at kræft hos nogle personer ikke opspores tidligt nok, lyder kritikken.

RB PLUS Regionerne vil ud af økonomisk sygehuspres Scanner hjel
Nogle personer med symptomer på kræft kan have svært ved at få adgang til CT-scanning, som skal udrede personen for kræft, viser ny rapport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Har din læge mistanke om, at du har kræft, men er dine symptomer ikke tydelige nok til, at du kan blive henvist til en kræftpakke, så er det ikke lige meget, hvor i landet du bor.

Der er nemlig store geografiske forskelle på, om den praktiserende læge har mulighed for at henvise en patient til en undersøgelse for kræft, hvis patienten ikke passer ind i en kræftpakke, viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

»Forskellene er store i forhold til, hvem der kan blive udredt, og hvornår de kan blive udredt. Kvaliteten på de forløb, patienterne tilbydes, er meget forskellige. Det betyder, at vi ikke i alle tilfælde får den tidlige opsporing og hurtige udredning, som man ønsker på kræftområdet,« siger Amalie Martinus Hauge, der er forsker i Vive og står bag rapportens resultater.

Hun fortæller, at omkring halvdelen af alle patienter, der senere viser sig at have kræft, ikke bliver henvist til kræftpakkerne, fordi de har symptomer, der er for vage eller uspecifikke til en henvisning.

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse

»Kræftpatienter har krav på ensartet behandling.«


Alligevel skal patienterne udredes for, om de har kræft, når de går til deres læge med symptomer. Og her er det forskelligt, hvilke regler der gælder fra sygehus til sygehus og fra region til region, og hvilken hjælp de praktiserende læger får fra sygehusene.

»Det er især adgang til CT-scanning, der er problematisk. Nogle steder kan den praktiserende læge henvise direkte til en CT-scanning på et sygehus, hvis der er mistanke om kræft hos patienten, mens sygehusene afviser henvisningerne andre steder. Det kan betyde, at den praktiserende læge er nødt til at vente på, at patientens symptomer er mere synlige, før lægen igen kan prøve at henvise til en CT-scanning, og dermed er der risiko for, at patienten kommer senere i behandling,« siger Amalie Martinus Hauge.

Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, har også læst rapporten og er bekymret for konklusionerne.

»Vi har længe haft en fornemmelse af, at forløbene er uens på landsplan. Kræftpatienter har krav på ensartet behandling, uanset hvor i landet de bor. Det får de ikke nu, og konsekvensen kan være, at kræft ikke altid opdages tidligt nok,« siger han.

Rapporten viser ikke specifikt, hvor i landet kvaliteten på udredningen er dårlig, og hvor den fungerer. Forskerne har interviewet praktiserende læger og sygehuslæger i hele landet og konkluderer på den baggrund, at reglerne for henvisning til kræftudredning er vidt forskellige fra sygehus til sygehus og region til region.

Det betyder også, at de praktiserende læger er i tvivl om, hvordan de skal gribe sagen an, når en patient med symptomer på kræft henvender sig, fortæller Amalie Martinus Hauge.

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

»Det kan nogle gange være et forhindringsløb for de praktiserende læger at komme igennem til sygehuse.«


Vage symptomer giver problemer

Der findes tre forskellige muligheder for at blive undersøgt for kræft. Hvis der er alarmerende og tydelige symptomer på kræft, bliver patienten henvist til en kræftpakke.

Hvis patienten har alvorlige, men ikke helt tydelige, symptomer på kræft, kan patienten blive henvist til et diagnostisk pakkeforløb, hvor opgaven med at finde ud af, hvad patienten fejler, ligger hos den diagnostiske enhed på sygehuset.

Hvis der er vage symptomer, kan patienten for eksempel blive henvist til en CT-scanning eller andre lignende undersøgelser.

Det er især de vage symptomer, der giver problemer, forklarer Amalie Martinus Hauge. Der kan for eksempel være mistanke om kræft, hvis en patient oplever et stort vægttab, eller hvis patienten føler ekstra træthed og har hostet i flere uger. Det kan være symptomer nok til, at lægen gerne vil have patienten gennem en CT-scanning, men det er ikke alle steder, at lægen kan få det ønske opfyldt.

I Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), praktiserende lægers fagvidenskabelige selskab, er man ikke overrasket over resultaterne i rapporten.

»Vi ved det egentlig godt. Det kan nogle gange være et forhindringsløb for de praktiserende læger at komme igennem til sygehuse med at få lavet scanninger. Lægen vil dog altid forsøge at finde løsninger, så patienten kommer i udredning, hvis der er fundet en grund til at undersøge for kræft, og det kan for eksempel betyde, at for mange patienter henvises til kræftpakker. Og det er jo heller ikke meningen. De mere vage symptomer og lægens skøn bør også føre til lige så hurtige scanninger som andre symptomer,« siger Anders Beich, der er formand for DSAM.

Han tilføjer, at der bør laves nogle fælles minimumskrav blandt alle sygehuse og regioner for, hvor smidigt kræftudredningen uden for pakkerne skal foregå, så kvaliteten kan blive højere alle steder i landet.

Amalie Martinus Hauge forklarer, at der allerede eksisterer nogle fælles retningslinjer for, hvordan sygehuse og praktiserende læger skal gribe sagerne an, men de retningslinjer bliver ikke fulgt alle steder.

»Der burde rettes mere opmærksomhed mod, hvordan regler og retningslinjer på området er implementeret på tværs af sygehuse og regioner, sådan at udredningstilbuddenes kvalitet og tempo ikke afgøres af, hvor patienten bor,« siger hun.