Københavns Politi dækkede over naziofficer, der bestilte tyveri fra Rigsarkivet

Bogen »De forsvundne nazidokumenter«, som udkommer i denne uge, ripper op i sagen om det store tyveri fra Rigsarkivet. Ganske opsigtsvækkende kommer det frem, at Københavns Politi lod en højtstående naziofficer slippe af sted med at bestille dokumenter fra tyvene.

De dokumenter og billeder, der blev stjålet under det store tyveri fra Rigsarkivet, knyttede sig overvejende til sagerne om de danskere, der tilsluttede sig bl.a. Frikorps Danmark, som ses på billedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Ukendt

Det, Københavns Politi fortalte offentligheden, passede ikke.

Da Berlingske i maj 2016 skrev, at beviser i sagen om det store tyveri af nazidokumenter fra Rigsarkivet pegede i retning af bestillingsarbejde, stak politiet – bevidst eller ubevidst – avisen og offentligheden en plade.

En liste over beviser sikret hos de to dømte tyve i sagen, Henrik Irdan og Kim Dorph Vinther, indeholdt en interessant oplysning om et særligt brev med en liste over dokumenter fra arkivet, som en hidtil ukendt person tilsyneladende ønskede stjålet.

»Et stk. A4-papir sendt af [Navn tilbageholdt] til Henrik m.h.p. at Henrik skal fremskaffe dokumenter fra Rigsarkivet,« fremgår det af den kosterliste, Berlingske dengang fik aktindsigt i.

Men da avisen spurgte Københavns Politi, hvad der var sket med den person, som bad tyvene »fremskaffe« dokumenter fra arkivet, lød det fra efterforsker Bo Hass Jensen, at det ikke var muligt at identificere vedkommende.

Der var ikke et navn bag den sorte overstregning på kosterlisten, sagde efterforsker Bo Hass Jensen, blot »nogle initialer«.

Men i bogen »De forsvundne nazidokumenter – den ufortalte historie om tyveriet fra Rigsarkivet«, som udkommer i denne uge, fremgår det, at Københavns Politi udmærket vidste, hvem personen var.

Denne centrale oplysning bekræftes af dokumentation, som Berlingske i forbindelse med research til denne artikel har set.

En plausibel forklaring

Manden bag bestillingslisten til arkivtyvene var naziofficer Ellef Henry Rasmussen – eller E.H. Rasmussen, som han stod opført som i brevet.

Forfatteren til bogen om tyveriet er ikke i tvivl om, at Københavns Politi har løjet for offentligheden.

»Det fremgår tydeligt, men det er svært at forstå hvorfor. En mulig forklaring kunne være, at de ikke efterforskede det spor og derfor hellere ville fortælle en løgnehistorie end sandheden,« siger Martin Q. Magnussen, der selv er tidligere betjent.

»Det er for mig at se den eneste plausible forklaring. De havde brevet og kunne jo have besøgt ham i Sønderborg, hvis de ville. Men man gjorde intet aktivt. Og så var det måske nemmere at sige, at det var nogle initialer, man ikke kunne tyde.«

Men hvordan skulle Københavns Politi vide, hvem E.H. Rasmussen var?

Ud over at en søgning online på navnet selv i forkortet version knytter ham til de danske SS-frivillige, kunne efterforskerne have kigget blandt arkivtyvenes kontakter. Ifølge Berlingskes oplysninger lå der på en af de telefoner, der var sikret hos tyvene, kontaktoplysninger på en »E.H. Rasmussen«.

»Det er, som om man var forhippet på at få den her meget komplicerede sag afsluttet, så man kunne bruge tiden på noget andet. Spørgsmålet er, om det bare var benhård vurdering af ressourcer. Men hvis man kan finde på at lyve om det, hvad lyver man så ellers om?« siger Martin Q. Magnussen.

Udhulede notesblokke

Forfatteren er selv historieinteresseret og var i 2012 manden, der opdagede det spektakulære tyveri fra Rigsarkivet.

Under et besøg på arkivets læsesal lagde han mærke til de to usædvanlige gæster, der havde tatoveringer og ikke fordybede sig som de andre besøgende. I stedet stjal de dokumenter ved at gemme dem i udhulede notesblokke.

Henrik Irdan, en af de to arkivtyve

»I kan rende mig i røven – det kan du skrive.«


Tyvenes forklaring var, at de var ved at skrive en bog om deres ven Kaj Buchardt, der kæmpede for nazisterne under Anden Verdenskrig. I realiteten blev i hvert fald dele af tyvekosterne fra arkivet solgt for tusindvis af kroner på auktioner online og på messer i det danske samlermiljø omkring effekter med forbindelse til nazismen.

I 2013 blev Henrik Irdan og Kim Dorph Vinther idømt henholdsvis to års og ét år og ni måneders fængsel. De har afsonet deres straf, og Henrik Irdan afviser over for Berlingske at svare på spørgsmål om sagen.

To mænd på dengang 47 og 53 år stjal i 2012 systematisk mindst 1.062 arkivalier til en anslået værdi af mellem halvanden og tre millioner kroner. På billedet ses tyvegods fra Rigsarkivet fotograferet på Station City. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

»I kan rende mig i røven – det kan du skrive,« lyder det i en SMS.

Hans kumpan, Kim Dorph Vinther, er afgået ved døden.

Ikke hvem som helst

Det samme gælder afsenderen af tyvenes bestillingsliste, men i live var han ikke hvem som helst.

Ellef Henry Rasmussen var en usædvanligt højtrangerende dansk naziofficer. Han lod sig indrullere i det tyske Waffen-SS, allerede et år før det blev lovligt ved oprettelsen af Frikorps Danmark i 1941. Og han blev uddannet som skarpskytte i Østrig og kæmpede Hitlers krig i store dele af Europa som SS-soldat i Division Wiking. I krigens sidste tid blev han chef for II bataljon i SS-regimentet »Danmark« og stod i direkte kontakt med en af Adolf Hitlers højestrangerende generaler Felix Steiner.

Det fremgår af bogen »Troskab«, som er E.H. Rasmussens erindringer fra Anden Verdenskrig, fortalt til historiker Peter Møller Hansen og udgivet i 2015.

»Troskab – Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer 1940-45« af Peter Møller Hansen. Fold sammen
Læs mere

Ifølge Martin Q. Magnussen, som har nærstuderet historien om E.H. Rasmussen, havde flere i familien nazistiske sympatier.

Blandt andet var E.H. Rasmussens bror vagt i Frøslevlejren, hvor danske modstandsfolk blev holdt fanget, og han var med til at anholde den berømte Hvidstengruppen.

Efter krigen blev broderen dømt ved Københavns Byret for at være gået i nazisternes tjeneste. Ifølge forfatter Martin Q. Magnussen kan man i dag konstatere flere mangler i E.H. Rasmussens brors sag.

»Hvidstengruppen står jo som danske helte, der blev henrettet. Det er måske ikke så godt for familiehistorien, at ens bror var med til at fange de her nationalsymboler. Det svarer til at være med til at anholde Anne Frank. Og så er det jo belejligt, når man kender nogen, der kan stjæle dokumenterne fra Rigsarkivet,« siger Martin Q. Magnussen.

Han tilføjer, at det er bemærkelsesværdigt, at der i bogen »Troskab« er henvisninger under flere billeder og dokumentation til E.H. Rasmussens private arkiv. I flere tilfælde er der ifølge Martin Q. Magnussen tale om dokumenter, der burde ligge i Rigsarkivets kasser.

»Så gad vide, om i hvert fald en del af E.H Rasmussens private arkiv i virkeligheden bestod af dokumenter stjålet fra Rigsarkivet.«

Berlingske har spurgt Københavns Politi, hvorfor efterforskeren fortalte, at politiet ikke kunne identificere afsenderen af bestillingslisten til tyvene.

I et skriftligt svar til avisen peger politikredsen på, at man ikke har haft mulighed for at læse bogen om tyveriet fra Rigsarkivet før udgivelse. Københavns Politi henviser også til, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed tidligere har afvist at kritisere efterforskningen, og at Statsadvokaten har tiltrådt den vurdering.

Om efterforskerens udtalelser om bestillingslisten fra E.H. Rasmussen lyder det i det skriftlige svar:

»Den pågældende efterforskningsleder har oplyst, at han under samtalen med Berlingske, som foregik flere år efter sagens afslutning, var i tvivl omkring detaljerne ved det pågældende dokument, nummer 1209 i sagen, hvilket han også har påpeget under interviewet og er citeret for.«

Københavns Politi har i øvrigt ikke mulighed for at nærstudere bestillingslisten yderligere. Den blev ifølge Berlingskes oplysninger leveret tilbage til tyvene.