Arkivtyveri kan være bestilt arbejde

To personer blev i 2013 dømt for af »samlerinteresse« at stjæle mere end tusinde dokumenter om især danske nazister fra Rigsarkivet. Et brev fundet hos en af de dømte arkivtyve indikerer, at det ikke var hele sandheden. Tyveriet ligner bestillingsarbejde.

Tre år efter retssagen indikerer bevismateriale 1209, at der kan være tale om bestillingsarbejde, da tyve stjal effekter Anden Verdenskrig fra Rigsarkivet. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Nye oplysninger sætter et af de mest opsigtsvækkende tyverier i nyere dansk retshistorie i et nyt lys. To mænd med tilknytning til rockermiljøet tilstod i 2013, at de gennem en årrække listede flere hyldemeter dokumenter om krigstidens danske nazister ud fra Rigsarkivets læsesal i en udhulet blok og dermed fjernede en stor del af et dystert kapitel i danmarkshistorien.

Sagen blev ført som en tilståelsessag, og ifølge dommen forklarede den ene i retten, at han alene havde stjålet af »samlerinteresse«; den anden, at tyveriet var research til en bog om den nu afdøde nazist Kaj Buchard.

Men en besked stilet til en af de tiltalte i sagen indikerer i dag, tre år efter dommen, at der lå mere bag tyveriet.

Berlingske har fået aktindsigt i koster­rapporten fra Københavns Politi, som op­lister, hvad politiet fandt under ran­sagningen af de dømte mænds adresser. Her skiller særligt kosternummer 1209 sig ud.

Blandt medaljer, emblemer, plomberede MP40-maskingeværer, patronbælter og pacificerede håndgranater fra nazi-Tyskland samt ikke mindst det store antal stjålne dokumenter og arkivalier fra Danmarks historieskat, fandt Københavns Politi også en nyere besked:

»1209: Et stk. A4 papir sendt af [Navn tilbageholdt] til Henrik m.h.p. at Henrik skal fremskaffe dokumenter fra Rigsarkivet.«

Adspurgt hvordan politiet under efterforskningen tolkede beskeden, siger efter­forsker Bo Hass Jensen:

»Det kan man hverken sige buh eller bæh til. Det her er kosternummer 1209, og jeg kan ikke huske 1209 koster fra hinanden. Faktum er, at vi fandt stort set alt hjemme hos de her folk selv. De var selv historieinteresserede.«

Men når I selv formulerer jer sådan her i beskrivelsen af beskeden, så lyder det som bestillingsarbejde. Kan du afkræfte det?

»Nej. Jeg kan bare sige, at de kollegaer, som har valgt at sikre det her stykke papir ud af måske en millon, de har selvfølgelig taget det, fordi vi bruger det som bevis i sagen, og personerne er jo også dømt for tyveri i sagen,« siger efterforsker Bo Hass Jensen fra Københavns Politi.

Han forklarer, at beviset koster 1209 er leveret tilbage til den dømte, Henrik, efter endt afsoning. Efterforskeren oplyser derudover, at politiet trods udstregning af navnet ikke ved, hvem afsenderen af beskeden var.

»Det er nogle initialer, og dem vil jeg ikke oplyse,« siger Bo Hass Jensen.

Berlingske har forelagt Martin Magnussen, der i dag er ved at skrive en bog om tyveriet, de nye oplysninger. I sin tid var han som fast arkivgænger med til at opdage arkivtyvenes mistænkelige adfærd på læsesalen.

»De her oplysninger er nye for mig, og de sætter sagen i et nyt perspektiv. Det er en ny brik i puslespillet, men det stemmer udmærket overens med det samlede billede, jeg har fået af sagen efter to års research. Nemlig at det var meget mere organiseret, end det fremstod under retssagen, og at det ikke kun var samlerinteresse, men også en økonomisk interesse, der lå bag,« siger Martin Magnussen.

17. maj 2013 blev de to arkivtyve idømt henholdsvis to års fængsel og et år og ni måneders fængsel. Dommeren lagde vægt på, at de to havde stjålet »uerstattelige dokumenter af samfundsinteresse fra statens arkiver«. Derfor var lettelsen også stor, da Statens Arkiver i en redegørelse til Kultur­ministeriet kort efter tyveriet kunne fortælle, at »langt de fleste af de stjålne arkivalier takket være Københavns Politis aktive indsats i sommeren og efteråret 2013 kan tilbagelægges på deres rette plads«.

Desværre holdt den forklaring ikke stik. I 2014 afslørede Weekendavisen, at omfanget af arkivtyveriet var større end først antaget; at de dømte havde været på færde i længere tid og solgt betydeligt flere dokumenter på det sorte marked i samlermiljøet, end de vedkendte sig i retten; og at andre personer med lange fingre muligvis også har været på spil i arkiverne.

Weekendavisen kunne således i 2014 tilbagelevere 86 dokumenter fra Rigsarkivet, som ifølge avisen var stjålet af en jysk samler uden tilknytning til de to dømte.

Senest beskrev Berlingske i sidste uge, hvordan 75-års klausulerede arkivalier om den 91-årige Frikorps Danmark-soldat, Helmuth Leif Rasmussen, formentlig også er blevet stjålet fra Statens Arkiver. Anklagemyndigheden overvejer i øjeblikket, om der skal rejses tiltale mod manden for krigsforbrydelser begået i Hviderusland under Anden Verdenskrig. De forsvundne dokumenter, som blandt andet tæller rapporter fra grundlovsforhør og politiafhøringer fra 1945, blev i forbindelse med efterforskningen forgæves efterspurgt af anklagemyndigheden.

Statens Arkiver, der også kaldes for Rigsarkivet, er i øjeblikket ved at digitalisere arkivalier fra efterkrigstidens retsopgør med de danske nazister og overløbere. Det sker blandt andet for at sikre, at de eftertragtede samleropjekter, som kan indbringe mange tusinde kroner per styk på det sorte marked, ikke længere frister sarte sjæle og samlere. Statens Arkiver forventer at være færdig med digitaliseringsprocessen i 2018 og ved samme lejlighed at have det fulde overblik over hvilke dokumenter og andre arkivalier, der er forsvundet fra arkiverne.