Indvandrere får oftere hjælp i døden af specialister

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Konklusionen kommer fra et nyt dansk studie, der har undersøgt adgangen til specialiseret lindrende behandling for indvandrere i Danmark. Det foregår på hospicer, hospitalsafsnit og i patienters eget hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til dagens overblik på en dag, der blandt andet står i videnskabens tegn.

Men det er ikke det eneste. En række opsigtsvækkende genstande er blevet fundet hos en nu 16-årig dansk dreng, som blandt andet er tiltalt for at forsøge at hverve medlemmer til en nynazistisk organisation.

Derudover viser et nyt studie, at ikkevestlige indvandrere opfører sig anderledes end danskere, når de har en dødelig sygdom, mens et udbrud af fugleinfluenza i spanske mink skaber bekymring i Danmark.

Alt sammen dykker vi ned i senere. Først tager vi et kig på en udmelding fra en kendt erhvervsmand.

Lars Rebien står fast på kontroversiel atomudmelding

Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, står fast på, at Danmark skal interessere sig for at få mere atomkraft ind i energisystemet fremfor at fokusere på havvind.

Det er altså, hvis vi vil have en billig og sikker energiforsyning i Danmark på kort og mellemlang sigt, mens Sverige skal spille en nøglerolle.

»Vi skal have et øget nordisk samarbejde på forsvarsområdet i lyset af krisen i Ukraine, men hvorfor udvider man det så ikke til at omfatte energiområdet? Svenskerne har jo besluttet sig for at ville renovere deres atomkraftværker for at forlænge levetiden på dem,« siger Lars Rebien Sørensen.

Reaktionerne er gået fra jubel blandt dem, der i forvejen er tilhængere af atomkraft, til protester fra den danske vindindustri og fremtrædende eksperter.

Det kan du læse mere om i Berlingske her.

Udbrud af fugleinfluenza i spanske mink skaber bekymring i Danmark

Adskillige pattedyr blevet smittet med en særlig farlig form for influenza i fugle – fra ræve i Danmark til mink i Spanien.

Det absolut mest bekymrende eksempel stammer imidlertid fra en stor farm med hele 50.000 mink i det nordlige Spanien, skriver Berlingskes videnskabsjournalist, Lars Henrik Aagaard.

Opdagelsen har skabt nervøsitet hos eksperter, for springet til en helt ny pandemi er også kortere.

»Det sidste, vi ønsker, er at se det her virus cirkulere i en pattedyrsbestand. Det er en mulig tikkende bombe. Det er derfor, at det her fund i Spanien har vakt ret meget opsigt. Det er virkelig ikke godt,« fastslår Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet.

Læs mere om sagen på Berlingske her.

Røde flag og kloakvand i Øresund

Det har regnet en del i denne måned, og det har givet problemer for vinterbadere i København.

For der løber kloakvand ud i havet, som fører til røde flag langs Øresund. De betyder som regel, at vandkvaliteten er for dårlig.

Københavns Kommune bekræfter, at der i januar har været usædvanlig mange røde flag, og det gør vandet uegnet at bade i.

Ifølge forskere fra Danmarks Meteorologiske Institut vil vi på grund af klimaforandringer opleve flere regnskyl året rundt. Det kan meget vel lægge yderligere pres på landets rensningsanlæg og kloaksystemer.

Læs mere på Berlingske her.

Politi fandt naziflag og Hitler-bog hos terrortiltalt teenager

Camouflagetøj. En lige lovlig stor dolk. Og en ammunitionskasse indeholdende naziflag, naziarmbånd og Adolf Hitlers bog »Mein Kampf«.

Politiet beslaglagde sidste år adskillige opsigtsvækkende ting hjemme hos en nu 16-årig dreng, som blandt andet er tiltalt for at forsøge at hverve medlemmer til den nynazistiske organisation Feuerkrieg Division.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen ifølge Ritzau. Her kræver anklagemyndigheden en række fund fra drengens adresse konfiskeret, hvis han bliver kendt skyldig i sagen, når den kommer for retten.

Ud over genstande med tydelige nazistiske referencer kræver anklagemyndigheden blandt andet et reb, et kompas, et Feuerkrieg Divisionflag samt flere mobiltelefoner og computere konfiskeret.

Læs resten af Ritzau-artiklen på Berlingske her.

Indvandrere får oftere hjælp i døden af specialister

Ikkevestlige indvandrere opfører sig anderledes end danskere, når de har en dødelig sygdom, står der på forsiden af Kristeligt Dagblad.

Konklusionen kommer fra et nyt dansk studie, der har undersøgt adgangen til specialiseret lindrende behandling for indvandrere i Danmark. Det foregår på hospicer, hospitalsafsnit og i patienters eget hjem.

Hovedforfatteren hedder Mathilde Adsersen. Hun er ph.d. ved palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

»Sidste år fandt vi i et andet studie, at der i Danmark er social ulighed i adgangen til disse tilbud: De rige og veluddannede får oftere lindring. Vores tanke var, at det samme gjaldt for indvandrere, hvor mange tilhører lavindkomstgrupper. Men det finder vi altså ikke, tværtimod får de i højere grad end etniske danskere adgang til de specialiserede teams,« siger hun.

Studiet er blevet lavet blandt over 100.000 patienter, der som døde af kræft fra 2010 til 2016.

Læs hele artiklen hos Kristeligt Dagblad her, hvor en række overlæger også peger på kulturelle årsager.

Det sker i dag::

Kultur: Danmarks Filmakademi uddeler i dag Robert Prisen 2023.

Indland: DR og en række af landets største humanitære organisationer samler penge ind for 17. år i træk under overskriften Danmarks Indsamling.

Udland: Der holdes atter demonstrationer mod regeringen i Israel. Sidste lørdag deltog over 80.000 i en lignende demonstration.

Udland: Det traditionsrige karneval i Venedig begynder i dag og varer frem til 21. februar.

Udland: Åbningsceremoni markerer, at byen Elefsina i Grækenland er europæiske kulturhovedstad i 2023.