Fortrolig rapport har været klar i syv måneder: Kaster nyt lys på balladen på Københavns Rådhus

Et advokatfirma har af Københavns Kommune fået over en million kroner for at interviewe en tidligere borgmester og en række af hendes medarbejdere.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) stoppede i marts 2022 som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune. Mathias Eis (arkiv)

I en tilbageholdt og milliondyr rapport beretter medarbejdere fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune om deres oplevelser med tidligere borgmester Cecilia-Lonning Skovgaard (V).

Den fortrolige rapport er fra sommeren sidste år, ikke mange har læst den, den er ikke offentliggjort, og den kaster nyt lys på sagen om borgmesteren, der i marts 2022 trak sig efter anklager om blandt andet dårlig ledelsesstil og krænkende adfærd over for medarbejdere.