Et brev, der ikke blev sendt videre til Folketinget i forbindelse med loven om Lynetteholm, fik flere partier til at stille skarpt på miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S).
Spørgsmålene gik igen og igen.
Både Venstre, De Konservative, Socialistisk Folkeparti, Frie Grønne og Enhedslisten ville vide, hvad der var op og ned i sagen om et svensk ministerbrev med en kraftig advarsel, der ikke kom i Folketingets hænder, inden en vigtig lov om det store projekt Lynetteholm blev vedtaget.
Hvorfor sendte regeringen ikke brevet videre til Folketinget, da det kom frem? Hvorfor blev det ikke sendt, da der senere blev bedt om al korrespondance?
Er en lov ligefrem blevet brudt?
Det er et brev fra 2021, der har sat gang i de mange spørgsmål.
I sidste uge skrev DR, at Sveriges daværende miljøminister, Per Bolund, i maj 2021 skrev et brev til den danske miljøminister Lea Wermelin (S), hvor han udtrykte store bekymringer om Lynetteholm-projektet. Samtidig understregede han, at han ikke vil have slam fra Lynetteholm dumpet i Køge Bugt, da det er for tæt på det svenske farvand – og han advarede mod, at det kan være på kant med internationale konventioner.
Brevet betød, at Lea Wermelin og daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) mødtes med den svenske minister, dagen inden Folketinget vedtog loven for anlægningen af Lynetteholm. Men til DR oplyser Transportministeriet, at Folketinget ikke blev oplyst om bekymringerne, inden der få dage senere for alvor blev givet grønt lys til Lynetteholm.
Det mener Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen er en decideret vildledning af Folketinget, og derfor indkaldte han de to ministre til et åbent samråd.
»Det er stærke ord fra et nabolands minister. Hvem har dog besluttet, at det ikke er relevant?« spurgte Kristian Pihl Lorentzen blandt andet. »Regeringen har et enormt forklaringsproblem.«
Under samrådet understregede Lea Wermelin flere gange, at de miljømæssige konsekvenser af Lynetteholm hører under Transportministeriet, mens transportminister Trine Bramsen (S) gang på gang understregede, at hun ikke var minister, da det pågældende brev blev sendt – det var Benny Engelbrecht (S), der blev væltet af Enhedslisten for ikke at have videregivet vigtige CO2-tal i forbindelse med infrastrukturaftalen.
Trine Bramsen har derfor ikke været involveret i processen og ville ikke »motivforske« i, hvorfor brevet ikke var blevet sendt videre til Folketinget. Dog, sagde hun, kunne svaret måske være, at der tidligere havde været skriftlige folketingsspørgsmål om brevet, og ministeriet derfor troede, at det allerede var kendt.
Samtidig spurgte flere spørgere ind til et folketingsspørgsmål fra Radikale Venstres Zenia Stampe, der i efteråret 2021 bad om al korrespondance om Lynetteholm – heller ikke her indgik brevet i svaret. Til det svarede transportministeren, at det skyldes, at al korrespondance blev oversendt mellem myndighederne. At brevet blev sendt fra en svensk minister til en dansk minister betragtes imidlertid som et politisk niveau.
Et centralt spørgsmål hænger i luften, efter transportordførerne fra Enhedslisten og SF, Henning Hyllested og Anne Valentina Berthelsen, spurgte, om der mon var blevet begået et lovbrud. For selvom miljøkonsekvenserne ligger under Transportministeriets ressortområde, var Anne Valentina Berthelsen (SF) ikke sikker på, at miljøministeren helt kunne friholdes fra ansvar.
Det skyldes ifølge de to ordførere en bekendtgørelse, hvor det fremgår, at ministeren skal give skriftligt samtykke til at fortsætte projekter, hvis der kommer en henvendelse fra en anden stat om et projekt med væsentlig påvirkning på miljøet – i dette tilfælde fra Sverige om Lynetteholm. Men igen var der tvivl om, hvilken minister det ansvar hører under – og derfor lød det fra ministrene, at de gerne svarede skriftligt på det.
Efter påske bliver miljøministeren kaldt i nyt hastesamråd, siger Kristian Pihl Lorentzen til TV 2 News ifølge Ritzau. Spørgerne er nemlig overordnet enige om, at der skal udtales kritik i sagen.
