I går døde en borger af hjertestop i hovedstaden. Et vidne ringede 112, men opkaldet mislykkedes

Torsdag indtraf den tragedie, som 30 medarbejdere har advaret om. Der var endnu en situation, hvor det ikke lykkedes regionens vagtcentral at besvare et 112-opkald – denne gang ved et hjertestop. Ifølge Berlingskes oplysninger afgik borgeren ved døden. Hovedstadens Beredskab bekræfter hændelsen. Tillidsmand kalder det meget bekymrende.

Torsdag indtraf den tragedie, som 30 medarbejdere har advaret om. Der var endnu en situation, hvor regionens vagtcentral ikke kunne besvare et 112-opkald – denne gang ved et hjertestop. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et vidne ringede torsdag aften 112 i hovedstaden.

En borger var faldet om med hjertestop, og vidnet bad om akut hjælp.

Telefonen blev besvaret af alarmcentralen i København, der har til opgave at viderestille opkaldet til politiet, brandvæsnet eller vagtcentralen, der kan sende en ambulance.

Men der var ingen ledige medarbejdere på regionens vagtcentral til at besvare 112-opkaldet, vurdere patientens tilstand og sende en ambulance til borgeren.

Da denne omstilling mislykkedes, forsøgte alarmoperatøren at etablere kontakt igen. Hvert forsøg på omstilling til vagtcentralen tager 22 sekunder. Det mislykkedes også.

Borger afgik ved døden

Ved hjertestop er det velkendt, at hvert minut uden behandling forringer chancerne for overlevelse med ti procent.

Da omstillingen var mislykkedes to gange, forsøgte alarmcentralen at tilkalde hjælp uden om systemet. De tog direkte kontakt til vagtlederen på regionens vagtcentral. Vagtlederen kan i sådan et nødstilfælde sende en ambulance til adressen, men kender ikke detaljerne om ulykken.

Vagtcentralen kunne ikke komme i kontakt med borgeren. Først flere minutter senere opnåede de kontakt og fik detaljer om patientens tilstand. Først da kunne hjerteløberne sendes af sted, og først da modtog borgeren førstehjælp fra en sundhedsfaglig medarbejder fra vagtcentralen.

Berlingske har fået bekræftet hændelsen af tre kilder fra systemet uafhængigt af hinanden.

Fordi 112-opkaldet til vagtcentralen mislykkedes, blev hjælpen til borgeren i den livstruende situation forsinket. Det er uvist, hvor stor en forsinkelse det mistede opkald medførte.

Ifølge Berlingskes oplysninger afgik borgeren ved døden. Det er uvist, om borgerens liv kunne være reddet, hvis 112-opkaldet var gået direkte igennem til vagtcentralen.

Hovedstadens Beredskab, der driver alarmcentralen, bekræfter hændelsen, oplyser operationschef og pressetalsmand Tim Ole Simonsen.

Fællestillidsrepræsentant i Hovedstadens Beredskab, Andreas Keil, som blandt andet repræsenterer alarmoperatørerne, bekræfter ligeledes episoden:

»Jeg kan bekræfte, at jeg har en kollega, som har oplevet sådan en hændelse,« skriver Andreas Keil og siger, at »ud fra de informationer, jeg har modtaget, synes jeg, at det er meget bekymrende«.

Han tilføjer, at den kollega, som modtog opkaldet om hjertestoppet på alarmcentralen, »tidligere har fungeret  som ambulanceredder og kunne derfor give en god vejledning i telefonen, indtil en sundhedsfaglig medarbejder fra Region Hovedstaden kunne overtage en opgave, som ellers er Region Hovedstadens ansvar«.

Medarbejderne advarede: Det koster menneskeliv

Det er netop dødsfald og livsfarlige situationer som denne, at 30 medarbejdere fra regionens Akutberedskab advarede om for en uge siden i Berlingske.

De 30 medarbejdere har gennem flere måneder indsamlet dokumentation, som viser, at der har været mindst 2.482 mistede opkald til vagtcentralen på bare 29 døgn i løbet af de seneste tre måneder. Det vil sige opkald, hvor regionens vagtcentral ikke har formået at besvare 112-opkaldet med det samme.

Medarbejderne advarede i sidste uge om, at de mistede opkald har kostet menneskeliv eller vil komme til at koste menneskeliv.

De har ikke en oplevelse af, at vagtcentralens ledelse har taget problemet tilstrækkeligt alvorligt, selvom de har været vidende om det høje antal mistede opkald.

Medarbejderne fortalte, at der har været mindst ti episoder, hvor mistede opkald har handlet om hjertestop, og mindst en episode, der handlede om et barn med hjertestop.

Politisk leder i regionen: Jeg bliver »bekymret«

Da Berlingske i sidste uge beskrev problematikken med de mange mistede opkald, var ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab såvel som den politiske ledelse i regionen hurtige til at forklare.

Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, har ikke stillet op til interview i Berlingske, men understregede i et interview med P4 Eftermiddag København 15. september, at han ikke havde opfattet det som så stort et »problem«.

»Der har været opkald, der er blevet forsinket, men det er vigtigt at sige, at alle opkald er blevet håndteret,« sagde Freddy Lippert og slog fast:

»Alle borgere har fået hjælp.«

I interviewet afviste Freddy Lippert at have svigtet borgerne.

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg har måske svigtet medarbejderne, fordi de føler sig utrygge og gør et super arbejde og gerne vil gøre det bedre, og vi skulle have forudset det noget før,« sagde han.

Denne konkrete sag har gjort Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, bekymret. Nu skal samtlige problemer undersøges, fortæller han:

»Ud fra de tal, som vi har fået fra Akutberedskabets direktion, kan man godt være tryg. Men når I bringer sådan en historie her, bliver jeg bekymret. Og derfor skal de tal selvfølgelig tjekkes efter, ligesom både det overordnede problem og den her konkrete sag skal undersøges,« siger han.

Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg og medlem af Region Hovedstadens Sundhedsudvalg, er i tvivl om, hvorvidt man kan pege på en årsagssammenhæng mellem sagen om hjertestop og de mistede opkald. Hun vil nu have en »ærlig vurdering« fra akutberedskabet.

»Jeg mener stadig, at man kan føle sig tryg ved, at man kommer til at tale med nogen. Men det er vigtigt for mig at finde ud af, hvad konsekvensen er af, at flere opkald ikke går igennem med det samme,« siger hun:

»Vi skal have en ærlig vurdering fra akutberedskabet af, hvor stor en betydning forsinkelsen havde i den her sag. Hvis det viser sig, at det havde en stor betydning, vil det jo naturligvis ændre min opfattelse.«

Region Hovedstadens Akutberedskab, der driver vagtcentralen, svarer i en e-mail til Berlingske:

»De foreløbige undersøgelser viser, at ambulancen er fremme ved borgeren inden for seks minutter efter, at blanketten (en digital besked fra alarmcentralen red.) er modtaget i vagtcentralen.«

I opfølgende spørgsmål har Berlingske bedt om en detaljeret redegørelse af tidsforløbet, også inden vagtcentralen fik besked om, at et opkald ikke var kommet igennem.

»Sagen er indberettet som utilsigtet hændelse, og der er igangsat en undersøgelse af forløbet. Desværre er det ikke muligt at trække alle relevante oplysninger direkte fra systemet. I forbindelse med sådan en undersøgelse indhenter akutberedskabet tidspunkter og hændelser hos Hovedstadens Beredskab og i vagtcentralen, men da der er mange typer data og kilder til information, har vi ikke resultatet klar endnu,« skriver Region Hovedstadens Akutberedskab i en e-mail.

Ved du noget om episoden? Kontakt journalisterne Ida Nyegård på idne@berlingske.dk / 25456169 eller Katrine Jo Andersen karj@berlingske.dk / 27265009