Èn er elev på Teknisk Skole, og flere poserer med studenterhuen på deres Facebook-billede.
Nogle har en alder, hvor de stadig deltager i skolefester.
Andre er forretningsmænd.
Èn deler små film med hunde, babyer i sjove sovestillinger og folk, som falder over egne ben, mens en anden husker at ønske Facebookvennerne både god jul og godt nytår på sin væg.
En del har kærester. Og søstre. Mindst én er nogens far.
De er vidt forskellige, men fælles er, at de er drenge og mænd, som formodentlig har videredelt, solgt, købt og byttet piger og kvinders private billeder uden samtykke.
Det er i hvert fald, hvad Jonas Mønsted, som efterforsker onlinekriminalitet hos softwarevirksomheden CSIS, har researchet sig frem til ved at indsamle spor fra hjemmesider, hvor den ulovlige billeddeling foregår, og sammenlignet sporene med brugernes øvrige færd på nettet.
»På sitet skriver de typisk: »Hey, kan I ikke sende nogle billeder på den her mailadresse«, og så har jeg bare høstet de opgivne mailadresser systematisk og fundet, hvad jeg kan finde, og der er masser at lede efter. Derefter stykker jeg sporene sammen, indtil der er en mistænkt,« siger Jonas Mønsted:
»På et tidspunkt i min research, bliver jeg i stand til at finde de her mænds Facebookprofiler, og der bliver det tydeligere, hvem de hver især er. En var eksempelvis tidligere ansat i Forsvaret, og det synes jeg var ret voldsomt, men ellers er det meget forskellige typer«.
Hans research har fundet sted på de sites, hvor den ulovlige billeddeling finder sted, og derfor har Jonas Mønsted fået et indblik i brugernes, som hovedsageligt er mænd, interne kommunikation og måde at omtale kvinder, ligesom der tegner sig et billede af brugerprofilen.
»Det, jeg ser, er vulgært og vammelt. Det synes jeg simpelthen, at det er,« siger Jonas Mønsted og kommer med eksempler på brugernes sprogbrug:
»Det er en meget, meget nedladende tone, der er i de her fora, og der hersker en stemning af, at det er pigernes og kvindernes egen skyld. Holdningen og mentaliteten er, at kvinderne selv er ude om det og bare kunne have ladet være, og i øvrigt er nogle forpulede ludere«.
Aldersmæssigt er der et stort spænd blandt brugerne, fortæller Jonas Mønsted.
»Det er lige fra skoledrenge i 13, 14, 15-årsalderen og så op. Det er mit indtryk, at størstedelen er i slutningen af teenageårene og et sted i midten af tyverne,« siger han.
Jonas Mønsted har ligeledes en opfattelse af, at mændene er ubekymrede og kæphøje, og da han i et medie læste om en person, som fortalte om de penge, han tjente på at sælge kvinders billeder, og hvordan han var ligeglad med konsekvenserne, fordi ingen evnede at spore ham, besluttede Jonas Mønsted sig for at forsøge.
»Jeg tror, at det tog mig omkring en halv time at finde ud af, hvor knægten boede, hvem hans forældre og søskende er samt at finde et telefonnummer på ham. I modsætning til politiet kan jeg imidlertid ikke stille noget op med oplysningerne, men det var ikke svært,« siger Jonas Mønsted.
Den melding står i kontrast til politiets vurdering af sagerne om den ulovlige billeddeling. Her har flere kvinder oplevet ikke at få efterforsket deres sag, fordi det »erfaringsmæssigt« i »lignende sager« har vist sig svært at identificere gerningsmændene, som Berlingske skrev mandag.
Ifølge lektor og mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke spænder feltet af drenge og mænd, som er aktive i fora for ulovlig billeddeling, fra unge fyre, der ikke tænker sig om, til mere kalkulerede typer, der nærmest dyrker delingen på semi-professionelt plan.
»Den gennemsnitlige 18-årige fætter, der smækker sådan noget videre, går op i at få credit hos drengene, har en naivitet omkring skadesvirkningen og glemmer at overveje, at han er med til at total-såre fremmede kvinder. Den mere passionerede kan have et kvindehad og en antifeministisk tilgang. Han synes vitterligt, at det er fedt, at kvinden er i en situation, som hun ikke kan gøre noget ved, og han nyder ydmygelsen, magten og kontrollen,« siger Kenneth Reinicke.
Berlingskes research viser, at mændene oftest søger billeder af navngivne kvinder eller kvinder fra deres lokalområde. Berlingske har bortredigeret kvindernes navn.
»Søger ALT hvad der kan findes af XX fra Herning. Kontant reward«
»Søger piger fra Køge og omegn samt Stevns og omegn. Anything?«
»Nogen, der har en oversigt over piger fra Sønderjylland, som man kan finde nudes på?«
Den fokuserede søgning kan ifølge Kenneth Reinicke skyldes, at det for nogle mænd er pirrende ikke bare at kigge på en fremmed pornostjerne, som er betalt for at udføre et stykke arbejde, men på én man risikerer at møde i sit lokale supermarked eller foran DJ-pulten til weekendens fest, og som hverken er opstillet eller instrueret. Hvor lysten er reel, når billedet bliver taget eller videoen optaget.
»De private billeder er, sammenlignet med hvad man ellers kan finde på nettet, ofte bare billeder af en nøgen krop fotograferet på en amatøragtig måde. Så det peger ind i en drengerøvskultur, hvor man kan sige »Høhøhø, jeg har et billede af Amalies bryster«. De kan jo finde tusindvis af bryster andre steder på nettet, men ved at have lige præcis Amalies bryster, kan de positionere sig selv i flokken samtidig med, at de kan ydmyge, marginalisere og få magt over kvinderne,« siger Kenneth Reinicke.