7. november 2016 modtog 26-årige Louise et brev fra Fyns Politi.
»Ikke grundlag for at indlede en efterforskning,« lød overskriften og politiets forklaring på ikke at eftersøge den eller de bagmænd, som bytter, sælger og køber Louises private nøgenbilleder på nettet imod hendes vilje.
»Begrundelsen for min afgørelse er, at selv hvis efterforskningen indledes, vil det formentlig ikke føre til, at jeg kan sigte nogen i sagen,« står der, inden konklusionen uddybes:
»Jeg har især lagt vægt på, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at gerningsmanden skjuler sig bag falske profiler som i nærværende sag. Jeg har endvidere lagt vægt på, at IT-undersøgelser i lignende sager har vist, at gerningsmanden slører sin færden gennem IP-adresser, som ikke indeholder oplysninger, der kan lede politiet på sporet af den reelle gerningsmands identitet.«
I søndagens Berlingske stod 11 kvinder mellem 17 og 32 år frem og fortalte om deres oplevelse med at få delt private billeder uden samtykke. Fænomenet er bedre kendt som »hævnporno«, selv om hævn ikke nødvendigvis er motivet bag billeddelingen.
Fem af de 11 kvinder har meldt billedernes onlinetilstedeværelse til politiet, men ingen af henvendelserne har ført til en sigtelse, og to tog kontakt til politiet, men fik ikke meldt lovovertrædelsen, fordi politiet ifølge kvinderne sagde, at der ikke var noget at stille op.
Louise fik ligeledes et indtryk af, at politiet manglede handlemuligheder, efter hun tilbage i april 2016 meldte den digitale krænkelse til politiet og ikke hørte mere. I august besluttede hun sig for at møde fysisk op på stationen for at få en status og fortælle, at billederne var blevet spredt yderligere, og at hun nu også blev truet af fremmede mænd i cyberspace. Ved fremmødet blev Louise afhørt.
Hos Fyns Politi bekræfter man, at sagen lå stille i de fire måneder på grund af store sagsmængder, og at man herefter sendte sagen til Anklagemyndigheden med anbefaling om at standse efterforskningen, fortæller Jørgen Andersen, vicepolitiinspektør i Fyns Politi og leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet og IT-kriminalitet:
»Baggrunden for det er, at vi i lignende sager har prøvet at følge det elektroniske spor, og der må vi sige, at det sjældent fører til ret meget. Faktisk har det ikke ført til noget i nogle af de sager, vi i Fyns Politi har haft omkring billeddeling.«
Så I har slet ikke efterforsket Louises sag, fordi erfaringen fra tidligere sager er, at det sjældent resulterer i noget?
»Ja, vi har truffet beslutningen om ikke at følge det elektroniske spor yderligere, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at det ikke fører til en identificering af gerningsmanden.«
Så I har ikke forsøgt at finde gerningsmanden?
»Nej, det har vi ikke, fordi de gange, vi har forsøgt, er vi endt i en blindgyde, og derfor har vi vurderet, at det her er en sag af lignende karakter og besluttet at stoppe efterforskningen, fordi det risikerer at være spild af ressourcer.«
Begrænsede efterforskningsmuligheder
Men reelt set ved I vel ikke, om lige præcis Louises gerningsmand ville være til at spore?
»Nej, det er klart, men det er vores vurdering, at det ikke er tilfældet.«
Er det generelt sådan, I efterforsker i politiet? Det ligger vel heller ikke lige for at finde voldtægtsforbrydere, men derfor efterforsker I vel stadig?
»Nu tror jeg, at du prøver at sammenligne pærer og bananer. Det er en ganske anderledes efterforskning, der pågår i sager om fysisk voldtægt, hvor det er fysiske spor, som kan og skal sikres.«
De her kvinder føler også, at de er ofre for et overgreb?
»Ja, det er rigtigt, men når vi snakker om den her type sager, er vores efterforskningsmuligheder meget begrænsede. Vi har forsøgt nogle gange, men der er vi endt i en blindgyde, og derfor har vi fra politiets side vurderet, at der ikke er grund til at bruge flere efterforskningsressourcer på at følge Louises sag helt til ende.«
Du siger »følge helt til ende«, men du mener vel, at I har vurderet, at der slet ikke var grund til at forsøge at følge sagen?
»Ja, det har du ret i. Vi indleder ikke efterforskningen,« siger Jørgen Andersen og pointerer, at borgere har fire uger til at klage over politiets vurdering af efterforskningsmulighederne og Anklagemyndighedens afgørelse. Louise valgte ikke at klage over politiets vurdering, selv om det fremgår som en mulighed i brevet.
Tilbage sidder Louise med en følelse af ikke at have fået den hjælp, hun har krav på fra politiet.
»Jeg kan ikke forstå, at politiet ikke bare kryber til korset og indrømmer, at de ikke er dygtige nok. Det er skræmmende, at dem, som skal passe på os, ikke har de rigtige kompetencer. Det er jo en ny form for kriminalitet, men jeg er sikker på, at der findes IT-kyndige mennesker, som kan løse de her sager,« siger Louise.
Forhenværende justitsminister Søren Pind (V) iværksatte i efteråret en kortlægning af problemets omfang og myndighedernes indsats på området. Straffelovrådet blev samtidig bedt om at kigge på, hvorvidt straffelovgivningen på området er tidssvarende.
På offerets side
Den nye justitsminister, Søren Pape (K), er nu i gang med at færdiggøre arbejdet og betragter ligesom sin forgænger fænomenet som forkasteligt og vil have de skyldige straffet.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi er på offerets side, og det er et vigtigt budskab, at ofrene ikke skal være nervøse for at gå til politiet, og de skal vide, hvad de kan forvente, når de henvender sig. Når man begår noget strafbart, så skal man straffes, og jeg lægger derfor vægt på, at Anklagemyndigheden forfølger de her sager om digitale sexkrænkelser, når der sker overtrædelse af straffeloven,« sagde Søren Pape til en høring om problematikken i sidste uge.
Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) har i løbet af det seneste år styrket sin indsats på området ved at oprette en samlet enhed, der både tager sig af online seksuelt misbrug af børn og deling af private billeder uden samtykke. Derudover har de enkelte politikredse i 2016 været på efteruddannelse for i højere grad at kunne håndtere sagerne.
Alligevel er Louise fra Fyn langtfra den eneste, der føler sig svigtet af politiet. Også 22-årige Lonnie modtog i juli et afslag fra Syd- og Sønderjyllands Politi efter i april at have anmeldt, at der var nøgenbilleder af hende i omløb efter hacking af hendes Dropbox.
»Politiet efterforsker kun sager, hvor der er en rimelig formodning om, at der findes frem til en gerningsmand. Det mener jeg ikke, at der er i dette tilfælde,« står der i brevet, som også begrunder henlæggelsen med, at hackeren har lagt billederne på en anonym dansk hjemmeside, hvis server står i Rusland.
Russisk forbindelse
Det var Lonnies egen indsamlede dokumentation, som førte til beslutningen om ikke at indlede en efterforskning, fortæller vicepolitiinspektør og leder af afdeling for personfarlig kriminalitet i Syd og Sønderjyllands Politi Bent Thuesen:
»Lonnie sender en mail, hvor hun henviser til en hjemmeside, hvor man kan finde billederne af hende. I URLen står der bl.a. »ru«. Det betyder, at siden ligger på en russisk server med tråde til Danmark. Det gør os bekymrede, da det betyder, at vores efterforskningsmuligheder for at få en kendelse er dårlige. Hvis vi sender en anmodning til Rusland om at få et log til den server, hører vi aldrig fra dem.
Kontakter I Rusland?
»Nej vi har ikke kontaktet Rusland, det er ud fra erfaring, at vi ved det.«
Foretager I jer yderligere i denne her sag?
»Det gør vi reelt set ikke. Efter at have set på hvor serveren kommer fra, vurderer vi, at det ikke er muligt at lave en reel efterforskning.«
Hvad hvis det var en sag om f.eks. børneporno på russiske servere?
»Hvis det er i den grove ende, laver vi et researcharbejde via Interpol, men det gør vi ikke i en sag som denne.«
Hvorfor ikke?
»I forhold til sagens karakter starter vi ikke op med Interpol og sætter hele det netværk i gang. Det gør vi ikke med en sag, hvor strafferammen er seks måneders fængsel.«