Havarikommissionens togdetektiv er på sagen

En havariundersøgelse er som et kæmpe puslespil, hvor man i starten kun har set få af brikkerne, siger lederen af Havarikommissionens granskning af dødsulykke.

Bo Haaning fra Havarikommissionen er her fotograferet nær det ødelagte tog fra togulykken på Storebæltsbroen i Nyborg, torsdag den 3. januar 2019. Han er leder af Havarikommissionens undersøgelse af dødsulykkken og en erfaren efterforsker. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Længe efter at den umiddelbare oprydning efter onsdagens dødelige togulykke på Storebæltsbroen er afsluttet, vil der blive arbejdet på at kortlægge forløbet.

En af de centrale personer i den efterforskning er Bo Haaning fra Havarikommissionen, som er leder af undersøgelsen og en af to ansatte til at efterforske jernbaneulykker i Danmark.

Bo Haaning er ingeniør og har været i Havarikommissionen siden 2010. Han har arbejdet med undersøgelser af togulykker siden 1986, blandt andet i DSB.

Hvad er det for et arbejde, der nu går i gang?

»Vi skal indsamle alle informationer, som vedrører ulykken. Vi er simpelthen i gang med at samle et meget stort puslespil. Og det er et puslespil, hvor vi på nuværende tidspunkt måske kun kender en fjerdedel af brikkerne.

Vi skal kortlægge alt. Hvordan er togene klargjort, hvad er reglerne, og skal de være anderledes, hvad har vindstyrken betydet, vognens beskaffenhed og type, og hvordan de tekniske dele på toget fungerede.«

Hvor mange skal være med til at foretage undersøgelsen?

»Det er for tidligt at sige. Vi har kolleger fra luftfart, der bidrager, og derudover har vi mulighed for at rekvirere specialister udefra eller bede om hjælp fra vores søsterorganisationer.«

Hvorfor er det vigtigt at kortlægge alle detaljer?

»Formålet er at finde ud af, hvad der har været af sikkerhedsmæssige brister. Og om vi kan komme med anbefalinger, så vi sikrer, at sådan en skrækkelig ulykke ikke sker igen.«

Hvad kan der komme ud af konklusionerne?

»I forbindelse med andre ulykker er der sket konkrete ændringer. En ulykke i Sorø i 1988, hvor otte blev dræbt, førte til, at der kom nye regler for vinduer på tog.

»Et nyere eksempel er i forbindelse med en ulykke i Vejle (i 2013, red.), som har ført til, at DSB har ændret deres piktogrammer i togene omkring nødåbningen.

Ret tidligt kunne vi konstatere, at der var noget forkert ved instruktionen til passagererne. De blev forvirrede over, at nødhammeren sad i passagerafdelingen. Informationen var forkert og gav ikke mening, når man stod i en kritisk situation.«

/ritzau/