Har du forsøgt at tabe dig mange gange uden held? Så har en af Danmarks førende forskere i vægttab en forklaring

Torben Hansen har forsket i overvægt i tre årtier. Han fortæller, at vi de senere år er blevet markant klogere på, hvorfor nogle nemmere tager på end andre, og hvorfor nogle har sværere ved at tabe sig. Overvægt er meget mere komplekst, end de fleste er klar over, lyder det.

Torben Hansen fortæller, at der findes to særlige gener, som nogle overvægtige har. De kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker har ekstra svært ved at tabe sig. Dem forklarer han mere om i artiklen. Liv Latricia Habel

I 30 år har Torben Hansen beskæftiget sig med overvægt.

Han har forsøgt at finde ud af, hvorfor nogle mennesker bliver overvægtige, mens andre ikke gør. Længe har han vidst, at det ikke blot handler om manglende motion eller for meget mad – som mange ellers tror.