I 1982 efter en dyb økonomisk krise, der havde ramt Det Berlingske Officin, som Berlingske Media hed dengang, trådte Hans Dam til som ansvarhavende chefredaktør på Berlingske Tidende. En stilling han indtog frem til 1996.
Nu er Hans Dam død, 75 år, efter flere års sygdom.
Hans cheftid blev gyldne år. Oplaget voksede, indtægterne steg, og optimismen bredte sig. Berlingske indtog under Dams ledelse positionen som Danmarks store borgerlige dagblad.
Men baggrunden var dyster. Efter opslidende interne konflikter og økonomisk nedgang stod Huset i de tidlige 1980ere på randen af fallit.
Ny kapital og ny ledelse måtte til. En økonomisk indsprøjtning fra nogle af landets største erhvervsvirksomheder – som år senere opgav ejerskabet – skabte et nyt selskab. Og jagten på en ny chefredaktør til Berlingske gik ind.
Ham fandt man inden for murene i Pilestræde. Her havde Hans Dam som leder af nyskabelsen, en særlig erhvervssektion, i et par år vist vejen med en ny form for journalistik »uden personforfølgelse og tvivlsomme sensationer«.
Operationen lykkedes. Hans Dam formåede i parløb med sin medredaktør Erik Bistrup at skabe ny dynamik på den gamle avis, kampgejst og optimisme. De sjove år, blev tiden efterfølgende kaldt.
Inden da havde Hans Dam været godt omkring i dansk presse. Som 18-årig gik han i journalistisk mesterlære på det radikale Skive Folkeblad. Efterfølgende kom han til Det Radikale Venstres pressebureau på Christiansborg, hvor han fik en hånd med på daværende statsminister Hilmar Baunsgaards taler – før begrebet spindoktor var opfundet.
Fra Jyllands-Postens folketingsredaktion hoppede Dam til Berlingskes ditto, blev udstationeret i Bruxelles som EF-korrespondent og gjorde sig landskendt på TV-Avisen. Her var han medvirkende til det i dag historisk berømte interview med finansminister Knud Heinesen (S) om landets kurs mod den økonomiske afgrund.
Chefen var der
Derefter kaldte Berlingske på Hans Dam til at udvikle bladets erhvervsjournalistik og efterfølgende chefposten, hvor han tog ansvaret for at modernisere avisen. Han turde gå nye veje og tage chancer med medarbejdere, hvis han spottede et talent.
Tidligere ansvarhavende chefredaktør på Berlingske og koncernchef for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, i dag tværgående chefredaktør på Mandag Morgen, siger:
»Hans var manden, der havde det helt utrolige mod til at gøre mig til den første kvindelige erhvervsredaktør og satte mig i gang på chefkarrieren for alvor.«
Ren idyl var det ikke. Et stort hus har sine intriger og magtkampe, og Hans Dam måtte tage sine slagsmål både internt på redaktionen og i forhold til Husets magtfulde bestyrelsesformand, Ole Scherfig.
Men chefredaktøren forstod at holde masken og humøret. De fleste kampe blev udkæmpet bag lukkede døre. Hans Dam gjorde en dyd ud af dagligt at vise sig på redaktionen, ofte med en vandet vittighed på læben, men uden at blande sig i arbejdsgangen. Medarbejderne skulle mærke, at chefen var der. Og var han utilfreds med noget, kunne han blive vred og uddele verbale lussinger – bag lukkede døre.
Det havde sin tid. 1996 sagde Hans Dam farvel til Pilestræde for at blive chefredaktør og adm direktør for Fyens Stiftstidende. Det blev ikke et lykkeligt skift, konjunkturerne var imod, og han blev ramt af en livstruende, kronisk leukæmi. Sammen med fru Lisbeth flyttede han til Fuengirola i Spanien, hvor en tvillingebror kunne give ham knoglemarv til transplantation.
En enkelt gang siden dukkede Hans Dam op i Pilestræde til en reception for sin gamle sekretær på erhvervsredaktionen. Ellers levede han de sidste år tilbagetrukket med maleri som en stor interesse. Humøret bevarede han, men i sidste ende måtte han give op over for sygdommen.
