Godmorgen! Donald Trump er officielt blevet valgt som Republikanernes præsidentkandidat – og han har tilmed udpeget sin kandidat til vicepræsidentembedet. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Hun elsker Musik i Lejet. Nu har hun en opfordring til dem, der brokker sig år efter år
Unge socialdemokrater: Efter sommerferien skal Socialdemokratiet stoppe med at være regeringens »sugardaddy«
Lasse Boje leder jagten på bandekriminelle og svindlere. Men på ét punkt halter hans »danske FBI« bagefter
Tidligere toprådgiver i Venstre udpeger et af partiets største problemer: »Forvirringen er stor«
Bandekrig har kostet over 100 liv i Sverige. Nu rykker frygtede svenske netværk tæt på kriminelle i Danmark
Dagens vigtige: Donald Trump har udvalgt sin vicepræsidentkandidat

Og så skal vi til dagens store nyhed.
Selvom Donald Trump i weekenden var udsat for et attentatforsøg, hvor han blev ramt af skud på sit øre, har han fortsat sin valgkamp forud for novembers valg om præsidentembedet i fuld fart.
Det betyder, at han i disse dage deltager ved Republikanernes partikonvent, som begyndte i går, mandag.
Her blev Donald Trump blandt andet valgt som partiets officielle præsidentkandidat. Men ikke nok med det, så løftede han også sløret for, hvem han har valgt som sin vicepræsident, hvis han skulle vinde kampen om embedet.
Valget faldt på den 39-årige – og dermed ret unge – J.D. Vance, der er senator i delstaten Ohio. Et valg, som Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, kalder »spændende«.
Dog er Vance ifølge Jacob Heinel Jensen også en fyrrig mand, hvis retorik ikke altid er lige diplomatisk.
»Hvis Trump gerne vil opfordre til, at amerikanerne skal stå sammen og sænke temperaturen, så er det jo lidt ejendommeligt, at hans nye vicepræsidentkandidat forleden optrappede konflikten ved at bebrejde Biden og Demokraterne for attantatforsøget. Det hænger dårligt sammen,« siger han.
J.D. Vance har ellers tidligere været utrolig kritisk overfor Donald Trump.
»Min Gud, sikke en idiot,« skrev han i 2016 på X, der dengang hed Twitter, og i et interview samme år erklærede han, at han var en »aldrig Trump-fyr«.
»Jeg har aldrig kunnet lide ham,« som han sagde, ligesom at han også offentligt har sagt, at han ikke stemte på Donald Trump i 2016, hvor Trump ellers blev valgt som præsident.
Sidenhen er han dog vendt på en tallerken og har ved flere lejligheder forsvaret Donald Trump.
Dagens Pilestræde
KORT TEKST OM DAGENS PILESTÆDE - HUSK DYBDELINK (ALTID DET SAMME - FIND DET HER)
EMBED MED PILESTRÆDE HER
Fik du læst?
Kultur | Hvem har egentlig mest »ret« til Tisvilde? Sidsel Zachariassen hører til dem, der »ikke kan holde det ud i uge 29«
Internationalt | Analyse: Så blev USA banket tilbage til 1960erne med had og splittelse. Næste skridt kan være langt, langt værre
Politik | Forskningschef deler detaljeret liste: Her er de job, du skal gå efter, hvis du vil have høj løn
Lige nu
DENNE TEKST UDFYLDES AF PULSCHEF...
God dag!