Statens voksende bureaukrati koster virksomheder 25.000 fuldtidsstillinger om året

Det statslige bureaukrati er siden 2017 vokset med 16.195 ansatte, som ikke er til rådighed for det private arbejdsmarked. Samtidig koster samme bureaukrati så mange arbejdstimer i private virksomheder, at det svarer til 25.000 fuldtidsstillinger.

Indtil covid-19 vendte hele centraladministrationen på hovedet, gjorde Troels Blicher Danielsen karriere i statens bureaukrati. I dag er han direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne og protesterer voldsomt imod det vildtvoksende bureaukrati, han selv engang var en del af. Asger Ladefoged

Selvom regeringen har erklæret arbejdskraft som den »vigtigste valuta«, vokser statens bureaukrati vildt. 

16.195 flere er blevet ansat i staten siden 2017, hvilket svarer til to en halv gange så meget arbejdskraft, som afskaffelsen af store bededag skulle frigive.