Frederiksberg styrer mod minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer i 2023 og C02-neutralitet i 2030

Et budget for 2020 er netop blevet vedtaget af samtlige partier i Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. Særligt børn og klima er i fokus.

Frederiksberg Kommune har tidligere meldt ud, at kommunen vil være landets første til at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver. I kommunens nye budgetforlig er der handling bag ordene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sigrid Nygaard

For knap seks måneder siden meldte Frederiksberg Kommune ud, at man som den første kommune i landet vil sikre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.

Og nu er der sat handling bag ordene og penge af på budgettet til at sikre flere pædagoger i børneinstitutionerne på Frederiksberg.

Søndag har samtlige partier i Kommunalbestyrelsen nemlig vedtaget et budget for 2020, hvor der er sat ti millioner kroner af til »øgede normeringer«. Og senest i 2023 skal man nå målet om, at der skal være en voksen pr. tre børn i vuggestuer og en voksen pr. seks børn i børnehaverne.

»Forældrene kommer allerede fra 1. januar 2020 til at mærke det her markante løft, og derefter sætter vi tryk på og speederen i bund for at nå i mål med ambitionerne,« siger Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen.

Det er længe blevet debatteret, hvor mange voksne der skal være pr. barn i de danske daginstitutioner, hvor flere har efterlyst en minimumsnormering for antallet af børn pr. voksen i landets daginstitutioner fastsat fra statslig side. Pædagogernes fagforening BUPL har været ude og anbefale minimumsnormeringer på tre vuggestuebørn pr. voksen og seks børnehavebørn pr. voksen – eksklusive ledelsespersonale.

På Frederiksberg kommer ledelsespersonalet dog til at tælle med i normeringen – i hvert fald i den nuværende plan.

I dag er der ifølge tal fra Danmarks Statistik 3,3 børn per voksen i Frederiksberg Kommunes vuggestuer og 6,7 børn per voksen i børnehaverne.

»Hvis regeringen kommer og hjælper os med at kunne tilføre endnu flere penge, så er vi klar til at følge trop på Frederiksberg,« fastslår borgmesteren og understreger, at man fastholder skatteniveauet og overholder de økonomiske rammer, man har som kommune.

Hos hovedstadsafdelingen i Pædagogernes fagforening BUPL er næstformand, Mia Skou Jørgensen, positivt stemt overfor det nye budgetforlig, som hun kalder »et rigtigt godt skridt på vejen.« Der er dog stadig plads til forbedringer, vurderer hun.

»I realiteten vil der ikke være en voksen til per henholdsvis tre og seks børn i alle daginstitutioner. I runde tal vil der være én medarbejder mere pr. institution i 2023, men fordi institutionernes størrelse er forskellig, vil nogle mærke større forskel end andre,« siger Mia Skou Jørgensen.

Hun roser dog kommunen for ambitionen og for ikke at spare på området. I så fald vil det heller ikke være muligt at nå de planlagte normeringer, vurderer hun.

»Hvis man vil nå målet, må man i perioden frede institutionerne for besparelser, og det er næsten en lige så stor sejr som at få tildelt penge,« siger Mia Skou Jørgensen.

CO2-neutral i 2030

Budgetforliget er indgået af samtlige af kommunalbestyrelsens partier (Kf, S, EL, R, V, SF, LA, ALT), og udover børneområdet er det et budget, hvor klimaet og grøn omstilling fylder.

Under overskriften »Bæredygtigt Frederiksberg« sætter kommunen ind overfor »de brændende klimaudfordringer, som vi står overfor«, som der skrives i aftaleteksten.

En af de mest markante udmeldinger i forbindelse med det nye budget er, at Frederiksberg Kommune nu sigter efter at blive CO2-neutral inden for de næste godt ti år.

»En ressourcestærk kommune som Frederiksberg bør gå forrest. Derfor er det partiernes mål, at Frederiksberg er CO2-neutral i 2030,« som der skrives i aftaleteksten om den skærpede målsætning, der før budgetaftalen hed 2035.

Alt i alt afsætter kommunen en halv milliard kroner til »grønne og bæredygtige« tiltag i hele perioden. Mere end 145 millioner kroner skal gå til tiltag, der begrænser kommunens CO2-udledning.

Den konservative borgmester Simon Aggesen ser forliget som et »stort og ambitiøst« skridt i arbejdet med klimaudfordringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Bilisterne i kommunen vil også opdage, at der er vedtaget et nyt budget med grønne tiltag.

Frederiksberg Kommune agter at fremhæve fordelene ved at benytte delebiler, men derudover vil kommunen i de kommende år arbejde for at blive »Danmarks elbilby nr.1«, som en overskrift lyder i budgetaftalen.

Simon Aggesen (K), Frederiksbergs borgmester

»Vi tager et enormt stort og ambitiøst skridt mod at bidrage til den klimaudfordring, vi ser fremadrettet.«


Planen er, at det i kommunen fra 2025 skal være muligt for alle borgere at oplade elbil højest 250 meter fra deres bolig. Det skal medvirke til at gøre det »lettere at køre elbil«, som der står.

Og for at gøre livet endnu lettere for borgere med elbiler vil kommunen reservere yderligere 75 parkeringspladser over hele kommunen til henholdsvis dele- og elbiler.

»Vi tager et enormt stort og ambitiøst skridt mod at bidrage til den klimaudfordring, vi ser fremadrettet,« siger Simon Aggesen og tilføjer:

»Det er alle 25 medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der står sammen om det her, og det skaber nogle fantastiske rammer om det kommende års arbejde.«

Hos Alternativet på Frederiksberg er Mette Bram meget tilfreds med, at samtlige af kommunalbestyrelsens partier er blevet enige om at fremme kommunens grønne ambitioner.

»Jeg er enorm stolt over at være i en kommunalbestyrelse, som udviser både rettidig omhu og en enorm ansvarlighed for klimaudfordringen. Det er så positivt, at vi fremrykker vores ambition om CO2-neutralitet. Min fremmeste strategi har været at give klimaområdet et løft, og jeg er ovenud lykkelig for, at det er lykkedes Alternativet at sætte så kraftigt et aftryk på budgettet,« siger Mette Bram.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra BUPL i forhold til Frederiksbergs nye budgetaftale og minimumsnormeringer i kommunen.